Topleder frygter konsekvenser efter flugt fra STEM-uddannelser

Erhvervslivet skriger på kandidater fra STEM-uddannelserne, men de unge har vendt de videregående tekniske uddannelser ryggen i år. Det skaber dybe panderynker hos direktøren hos industrivirksomheden BEUMER Group i Aarhus.

”Det kræver kundskaber fra blandt andet ingeniører og maskinmestre at udvikle og levere de konkurrencedygtige produkter, som vi tilbyder markedet. Et så markant dyk i antallet af nye studerende er negativt, fordi det er innovation og kompetencer, vi skal konkurrere på fremover”, siger Klaus Toftgaard Spens. Foto: BEUMER Group..

17.10.2022

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Antallet af nye studerende til STEM-uddannelser - der blandt andet dækker it- og ingeniøruddannelser - er faldet med ti procent fra 2021 til 2022. I 2021 blev 16.040 optaget, mens det i 2022 er 14.467, der lige nu kaster sig ud i en årrække med tykt pensum og fredagsbarer.

Det er andet år i træk med fald i antallet af STEM-studerende efter en uafbrudt fremgang siden 2008.

Selvom faldet hos STEM faktisk er en smule mindre end generelt for videregående uddannelser i 2022, ærgrer nedgangen ledelsen hos BEUMER Group.  Den århusianske automatiseringsvirksomhed beskæftiger cirka 800 medarbejdere og udvikler samt leverer løsninger til bagagehåndtering i lufthavne og sorteringsanlæg til pakkedistributører.

”Det kræver kundskaber fra blandt andet ingeniører og maskinmestre at udvikle og levere de konkurrencedygtige produkter, som vi tilbyder markedet. Et så markant dyk i antallet af nye studerende er negativt, fordi det er innovation og kompetencer, vi skal konkurrere på fremover”, siger Klaus Toftgaard Spens, CEO hos BEUMER Group A/S. Han fortsætter:

”Det er allerede i dag vanskeligt for mange virksomheder at rekruttere tilstrækkeligt med medarbejdere. Det er ærgerligt, at vi nu slår et så stort hul i jorden, fordi det kommer til at få betydning om nogle år. Virksomhederne er afhængige af at ansætte en masse kloge hoveder fremover, hvis vi skal sikre og styrke vores konkurrenceevne”.

Mage års fremgang er brudt
Ifølge en analyse fra Danmarks Statistik er antallet af nye STEM-studerende steget hele 91 procent fra 2008 til 2018, mens det generelt for videregående uddannelser kun steg 56 procent.

”Der har været en meget flot udvikling i optaget de seneste mange år. I begyndelse af corona var fremgangen ekstra stor, fordi uddannelseslofter blev fjernet, og fordi mange i perioder havde svært ved at få jobs og derfor begyndte at læse. Nu er den ekstraordinære medvind væk, og vi står med et dårligt udgangspunkt. Det er ikke uventet, at vi ser en nedgang efter en så kraftig stigning, men dybden i faldet er bekymrende”, mener BEUMER-direktøren.

Aarhus klarer sig fornuftigt
I Aarhus er der flere uddannelser, der har meldt om fine optagelsestal i 2022 sammenlignet med resten af landet, men Klaus Toftgaard Spens mener, at det er for tidligt at glæde sig på vegne af det østjyske erhvervsliv.

”Det kan ligne en fordel for os og virksomheder i Aarhus-området, men vi skal være klar over, at folk er mobile og hurtigt kan flytte landsdel efter endt studietid. Derfor er et generelt lavere optag et anliggende for alle landets virksomheder”, mener Klaus Toftgaard Spens.

Fra indkøber til el-ingeniør
Ifølge BEUMER-direktøren er en del af løsningen på de manglende STEM-kandidater, at endnu flere kvinder skal få interesse for de tekniske uddannelser og arbejdspladser.
En af dem, der har taget en STEM-uddannelse som el-ingeniør og nu arbejder for BEUMER i Skejby, er 32-årige Signe Cathrine Eriksen. Hun har ovenikøbet taget et markant karriereskifte, fordi hun oprindeligt er uddannet som konstruktør i tøjbranchen, før hun gik den tekniske vej.

”Jeg er uddannet inden for design og business og arbejdede tre år som konstruktør i en tøjvirksomhed, men jeg følte, det var et meget stressende arbejdsmiljø. Derfor sagde jeg i 2017 mit job op, selvom jeg ikke vidste, hvad der skulle ske”, fortæller hun.

”På daværende tidspunkt var der uddannelsesloft på mange uddannelser, men ikke på uddannelsen elektrisk energiteknologi. Derfor var det oplagt at prøve kræfter med uddannelsen, og det har jeg ikke fortrudt et sekund”, forklarer Signe Cathrine Eriksen.

Fra praktik til fastansættelse
I forbindelse med uddannelsen var Signe Cathrine Eriksen i praktik hos BEUMER, og det var i den periode, at begge parter fandt ud af, at det var en god idé at fortsætte samarbejdet, da Signe Cathrine Eriksen blev færdig med studierne for cirka et år siden.

”Jeg er yderst tilfreds med BEUMER som arbejdsplads og de arbejdsopgaver, som jeg bliver givet. I mit tidligere job var jeg meget låst uden mulighed for at prøve kræfter med nyt. Nu har jeg mulighed for at prøve et hav af forskellige opgaver hos BEUMER, og fordi min uddannelse går så godt i spænd med den grønne omstilling, er jeg ikke bekymret for, at der kommer til at mangle spændende opgaver til mig de næste 50 år”, mener hun.

Lige for tiden arbejder Signe Cathrine Eriksen og kollegaerne på at forfine og forbedre BEUMER's bagagehåndteringsløsninger til lufthavne, så de almindelige forbrugere får en så smidig og effektiv oplevelse som muligt, når de store kufferter skal fra afgangs- til ankomstlufthavn. Men hun kan sagtens se sig selv prøve kræfter med pakkehåndtering, som er et andet stort forretningsben hos automatiseringsvirksomheden.

Faldet i antallet af nye STEM-studerende er lidt større blandt kvinder end mænd. I 2021 blev 5.423 kvinder optaget - i 2022 er der optaget 4.809. Det svarer til et fald på 11 procent. For mændene er der sket et fald på ni procent fra 10.617 forrige år til 9.658 i 2022.

I alt 79.737 begynder på en videregående uddannelse i 2022. Det er en nedgang på 15 procent fra 2021, hvor 93.388 blev optaget.

amfori a.i.s.b.l.

Sponseret

Hvorfor det er afgørende for ansvarlige forsyningskæder at håndtere overdreven arbejdstid

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Relateret indhold

16.06.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Få op til 125.000 kr. i tilskud til test af robotteknologi

15.06.2026PALOMAT

Sponseret

Prøv gratis i 2 uger: Kan PALOMAT® gøre en forskel hos jer?💡

SCM.dk

Genåbning af Hormuz kræver meget mere end en aftale på fredag

SCM.dk

Standarder for digitalt produktpas er klar

02.06.2026SCANLOX ApS

Sponseret

MADE TO MOVE er veloverstået. Og sikke en dag det blev

22.05.2026SCM.dk

Lad den kolde kæde blive 3 grader varmere – og gør os alle en stor tjeneste

11.05.2026SCM.dk

Lexit Group styrker nordisk position med NPT-opkøb

05.05.2026Langebæk A/S

Sponseret

Langebæk udnævner Lars Dam Kristensen til ny Partner

28.04.2026RELEX Solutions

Sponseret

ICA udvider succesfuldt partnerskab med RELEX Solutions til også at inkludere kampagneplanlægning

28.04.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Trailer af- og pålæsning er ofte dér, hvor automatisering stopper

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Dansk Standard
Kursus
ISO 9001 diplomkursus i kvalitetsledelse - 2 dage

På dette to-dages ISO 9001 kursus præsenteres du for indholdet i ISO 9001 standarden. Samtidig lærer du, hvordan de enkelte krav til kvalitetsledelse bør efterleves i praksis. Kurset i ISO 9001 tager dig igennem de forskellige faser ved implementering af et ledelsessystem for kvalitet.

Dato

22.06.2026

Sted

Nordhavn, København

Dansk Standard
Kursus
ISO 9001 diplomkursus i kvalitetsledelse - 2 dage

På dette to-dages ISO 9001 kursus præsenteres du for indholdet i ISO 9001 standarden. Samtidig lærer du, hvordan de enkelte krav til kvalitetsledelse bør efterleves i praksis. Kurset i ISO 9001 tager dig igennem de forskellige faser ved implementering af et ledelsessystem for kvalitet.

Dato

22.06.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4WIND Management Awareness Training

Event Description

Dato

22.06.2026

Tid

08:30

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4Wind Specialist Training

Event Description

Dato

23.06.2026

Sted

Online

Dansk Standard
Seminar
DS Bæredygtighedsdag 2026

På DS Bæredygtighedsdag 2026 sætter Dansk Standard sammen med en række relevante aktører fokus på social bæredygtighed på arbejdspladsen. Få inspiration til, hvad bæredygtig ledelse er, og hvordan jeres virksomhed kan skabe bedre trivsel for både ledere og medarbejdere, uden at miste fokus på drift og langsigtet udvikling.

Dato

25.06.2026

Tid

14:00

Sted

Dansk Standard i København og online

Dansk Standard
Kursus
E-læringskursus: ISO 37001 Lead Implementer

Behersk implementering og ledelse af et antibestikkelsessystem (ABMS) baseret på ISO 37001

Dato

01.07.2026

Sted

Online