Teknologi flytter fjelde

Carlsberg Ringnes er i gang med en større omlægning af lagerdriften. Investeringen i et Automated Picking System (APS) er helt afgørende for den fremtidige effektivitet.

Geografi, demografi, politik og økonomi er væsentlige aspekter i enhver langsigtet forretningsstrategi. Og i Norge har de også en usædvanlig stor indflydelse på logistikken. Carlsberg Ringnes er derfor i gang med en større omlægning af lagerdriften. Investeringen i et Automated Picking System (APS) er helt afgørende for den fremtidige effektivitet.

Norge er et af de mest udfordrende lande for logistikledere at operere i. Afstandene alene er overvældende. De 3.000 kilometer, der er mellem Kristiansand i syd og Kirkenes i nord, svarer nogenlunde til afstanden mellem København og Rom. Dertil kommer det fantastiske landskab, domineret af dybe fjorde og høje fjelde, der kan tage både vejret og modet fra enhver, der blot et øjeblik skuer dem fra et logistisk perspektiv.

Demografien driller også. 45% af befolkningen bor mindre end 2 timer fra Oslo (80% bor syd for Trondheim) og stadig flere flytter til byerne. Det har bl.a. medført et tungt politisk pres for at sikre, at befolkningen i yderområderne har adgang til de samme muligheder – herunder indkøb – som i resten af landet. Når det lader sig gøre og ikke blot bliver ved den politiske retorik, er det fordi Norge ikke kun er rig på naturoplevelser men også på naturressourcer. Men den gode økonomi betyder samtidig, at arbejdskraften er dyr. Lønningerne er i de sidste mange år steget med 3 til 4% årligt, selv under den globale finanskrise.

Centralisering og automatisering
"En af konsekvenserne for Carlsberg Ringnes," fortæller logistikdirektør Claus Loft, "er, at det er fire gange så dyrt at servicere kunderne i Nordnorge. Kunderne er primært de store dagligvarekæder, hvis indkøbsaftaler ikke gør det muligt for os at differentiere prisen på levering. Derfor bliver omkostningseffektiviteten af logistikken afgørende for lønsomheden Virksomheden er således konstant presset til at effektivisere produktionen og lagerdriften." For 3 år siden besluttede Carlsberg Ringnes at bede Langebæk Logistik om hjælp til en Master Plan study. Det geografiske udgangspunkt var produktionen og centrallageret i Gjelleråsen, der står for størstedelen af Carlsberg Ringnes’ volumen på næsten 400 millioner liter drikkevarer om året. Formålet med projektet var at modellere den forventede og den mulige vækst i volumen frem mod 2020 og på den baggrund fastslå, om, og i givet fald hvordan, logistikstrukturen, produktions- og lagersystemerne, bygningerne og den interne logistik kunne tilpasses udviklingen.

Desuden skulle anbefalingen tage hensyn til nogle naturlige begrænsninger – placeringen i åsen gør det meget vanskeligt og omkostningskrævende at udvide. "Den gennemførte Master Plan study har bl.a. medført en større grad af centralisering i lagerdriften,"fortsætter Claus Loft. "I dag plukker vi 65% af volumen i Gjelleråsen, og det øger vi i de kommende år til 100%. For at det kan lade sig gøre, er det nødvendigt med en større grad af automatisering. Langebæk anbefalede et Automated Picking System (APS) som den bedste løsning på denne udfordring."

APS blev løsningen
APS’en, der er designet til at håndtere et bredt udvalg af kasser, æsker og bakker, vil indledningsvist plukke og palletere ca. 65% af den daglige volumen, svarende til de mere end 50.000 enheder og 1.000 paller om dagen, der skal distribueres til detailhandlere, kiosker, barer og restauranter i henhold til deres specifikationer. "Det er bare begyndelsen," siger Claus Loft. "Systemet er designet til at plukke 80-90% af den daglige volumen. Vi regner med, at vi kommer op på 80% af den daglige volumen i takt med, at vi centraliserer plukningen. Realiserer vi samtidig den forventede vækst, vil omsætningshastigheden på varerne stige, hvilket betyder, at APS’en kommer til at håndtere op mod de 90%, den er designet til." "Det har selvfølgelig været afgørende for investeringsbeslutningen, at vi kunne påvise en god business case på APS’en," siger Claus Loft, "men der har også været andre vægtige argumenter. F.eks. oplever vi allerede nu en mangel på arbejdskraft. Ser vi fremad, forventer vi, at manglen på arbejdskraft bliver større. Dertil kommer stadige stramninger i arbejdsmiljøloven, der dikterer, hvor meget vores lagermedarbejdere må håndtere manuelt. Så på længere sigt ville vi sandsynligvis blive tvunget til denne investering."

Faktaboks: Carlsberg Ringenes

Carlsberg Ringnes er Norges største producent af øl og vand. Virksomheden har i dag tre bryggerier i Gjelleråsen (Oslo), Arendal og Trondheim med tilhørende centrallagre samt to vandfabrikker. 15 terminaler og drop-steder udgør resten af logistikstrukturen. Virksomheden distribuerer næsten 400 millioner liter drikkevarer, svarende til mere end 500.000 paller om året. Den daglige volumen målt på paller varierer ganske betragteligt. Derimod er antallet af leverancer, ca. 1.400 om dagen, nogenlunde stabilt. Størstedelen af leverancerne til de 17.000 kunder står Carlsberg Ringnes selv for.

Først Norge, så Finland
APS-projektets succes har stor betydning for Carlsberg Ringnes og for Carlsberg i det hele taget. Hos Carlsberg Sinebrychoff i Kerava, Finland er et lignende projekt undervejs. På længere sigt får begge projekter afgørende indflydelse på Carlsbergs fremtidige investeringer. APS-projekterne følges derfor tæt i både Danmark, Sverige og Schweiz.

Et sikkert valg
Hvad angår beslutningen om at betro både masterplanen og APS-projektet til Langebæk,der trods alt har hjemme i Nordsjælland og ikke i Norge, forklarer Claus Loft: "Det betyder naturligvis en hel del, at Carlsberg og Langebæk har haft et succesfuldt samarbejde igennem mange år og på mange projekter. Den væsentligste årsag er dog, at Langebæk Logistik ifølge vores erfaring, er den mest kompetente konsulentvirksomhed på logistikområdet i Norden. Ikke alene forstår de at skabe sammenhæng mellem strategi og drift bedre end nogen anden, de formår også at få løsningerne til at fungere i praksis. Og på så langvarige projekter, betyder personlighed også meget. Konsulenterne evner at relatere til både ledere og lagermedarbejdere".

Mere fra...

30.09.2024Langebæk A/S

Sponseret

Få indsigt i logistikkonsulenternes aktiviteter i Skandinavien

26.09.2024Langebæk A/S

Sponseret

Langebæk udpeger ny partner

01.05.2024Langebæk A/S

Sponseret

Langebæk udvider i Sverige: Nyt kontor i centrum af Stockholm

18.09.2023Langebæk A/S

Sponseret

Langebaek and Optilogic have formed a strategic partnership

31.08.2023Langebæk A/S

Sponseret

Langebæk frigiver sygeplejersketimer og sparer millioner

21.08.2023Langebæk A/S

Sponseret

Herlev Hospital - Logistikken er hospitalets livsnerve