Strategier til at imødekomme efterspørgselsvariationen

Læs med om vores bedste erfaring til at imødekomme efterspørgselen mellem de nødvendige og mindre nødvendige varer.

Lige nu oplever alle i detailindustrien en betydelig ændring i forbrugernes efterspørgsel. På den ene side har vi set en væsentlig stigning i køb af, hvad folk anser for værende "nødvendige" produkter, såsom langtidsholdbare fødevarer, rengøringsmidler og hygiejneprodukter. På den anden side har vi samtidig observeret en nedgang i fritids-, luksus-, og andre ’unødvendige’ produkter, fordi folk aflyser fritidsaktiviteter, sammenkomster og begivenheder. Begge mønstre vil i sidste ende udjævnes til en vis grad, men vi forventer, at de usædvanlige efterspørgselsmønstre vil fortsætte i den nærmeste fremtid.

Detailhandlere skal træffe strategiske beslutninger om, hvordan de effektivt vil styre disse hidtil usete ændringer på både kort og lang sigt. Vi vil gerne dele RELEXs bedste erfaringer til at styre efterspørgslen efter de nødvendige og mindre nødvendige produkter i samme miljø.

Identificer de påvirkede produkter og knyt dem til en begivenhed

Det er vigtigt for detailhandlere at starte med at identificere, hvilke varer der gennemgår en betydelig efterspørgselsændring. Ideelt set vil din forecast-løsning automatisere processen, men planlæggere kan også gøre det manuelt. Selvom det vil være tidskrævende, så er dette et kritisk skridt i omskiftelige efterspørgselsperioder, da det vil give indsigt i, hvilke elementer man bør eller ikke bør reagere på.

Den bedste metode til at identificere de påvirkede varer, er at sammenligne den oprindelige prognose med det faktiske salg for den aktuelle periode på både produktniveau og produktlokationsniveau. Findes der en bemærkelsesværdig forskel, vil den indikere en stigning eller et fald i efterspørgslen. Hvis man ikke har tillid til nøjagtigheden på prognosen, er det bedst at basere beslutningen på salgstallene alene. For eksempel ved at sammenligne det seneste salg med salgsgennemsnittet fra de seneste 60 dage.

Dernæst bør detailhandlere oprette en begivenhed for Covid-19 i deres planlægningssystem, og sørge for at alle produkter med unormale efterspørgselsmønstre er bundet dertil. Ved at sammenkoble de produkter der er påvirket til en begivenhed, kan man hjælpe planlæggere på både kort og lang sigt. På kort sigt giver oprettelse af en begivenhed planlæggere et uvurderligt overblik over, hvilke produkter der opfører sig normalt, og hvilke der ikke gør. I stedet for at skulle administrere hele lageret, kan de stole på, at planlægningssystemet håndterer de varer, som er upåvirket, mens de selv fokuserer på de ekstraordinære varer, der kræver mere opmærksomhed.

Når efterspørgslen er normaliseret, bør planlæggere fokusere på at finde de salg der er påvirket af covid-19 og adskille dem fra fremtidige prognoser. Denne proces vil være meget lettere med en begivenhed, der kan isolere de data, hvor salget er påvirket af covid-19. Dermed er det hurtigere at genoprette baseline prognoser når efterspørgslen udlignes, og det sikrer også, at planlægningssystemet ikke fejlfortolker datauregelmæssigheder som værende sæsonudsving.

Optimer lagerbeholdning, plads på hylderne og produktpåvirkning

Vores kunder har observeret en lav efterspørgsel på produkter såsom køkkenudstyr, sengetøj og beklædning - dog er det vigtigt at bemærke, at efterspørgslen efter produkter vil variere alt efter hvilken virksomhed man har, og hvert planlægningsteam bør derfor analysere deres egne data. Detailhandlere bør justere ved at reducere lagerbeholdningerne og endda midlertidigt skære ned på sortimenter med lav efterspørgsel. I den forbindelse frigør man hylde plads, der kan omfordeles til de varer der er større efterspørgsel på, og som kan generere likviditet. Markdowns og kampagner vil give nogle løft i salget af de mindre nødvendige varer, samt frigøre kapital og plads på hylderne.

Derfor skal lagerbeholdningen af varer, som systemet identificerer som havende stor efterspørgsel forøges. Kapital, hyldetid og lagerplads bør prioriteres for alle de varer hvor der ses en forøget efterspørgsel, der er identificeret som værende påvirket af covid-19.

Udover lagerjusteringer bør detailhandlere gennemse butikslayout for at maksimere hylde pladsen for de vigtige varer og samtidig minimere (men ikke fjerne) plads til de uvæsentlige varer. Antal facings bør også forøges for de væsentlige produkter, for at opretholde tilgængelighed i længere tid, og dermed reducere mængden af berøringer der kræves for at holde hylderne fyldt. Ved de mindre nødvendige produkter skal antallet af overordnede facings reduceres, men man bør være strategisk omkring hvordan produkterne fremvises. Ved at optimere placering og position kan man effektivt fange køberens opmærksomhed og forøge potentialet for impulskøb, især hvis det kombineres med kampagner og markdowns.  

Derudover bør man tage et nærmere kig på sikkerhedslagerbeholdningen. Pladsen i baglokalet bør optimeres for at håndtere tilstrømningen af de nødvendige produkter. Dette gøres ved at skære ned på sikkerhedslagrene for de mindre nødvendige produkter. Man bør også begrænse lageret, når det er muligt, så det passer til den plads der er på hylden. Lagerstyringssystemet bør være i stand til at automatisere disse processer.

Effektiv planlægning for fremtidige justeringer af lagerbeholdningen

Selvom detailhandlere fortsat vil være travlt optaget i noget tid endnu med at styre kortsigtede efterspørgselsudsving, så bør man holde et vågent øje med fremtidige lagertendenser og behov. Om et år vil efterspørgslen efter både de nødvendige og mindre nødvendige produkter sandsynligvis være meget anderledes end den er i dag.

Selv i den nærmeste fremtid vil de ekstraordinære købsmønstre forventes at fortsætte. Den oprindelige stigning i efterspørgslen kommer fra panik køb, men når denne fase slutter, forventer vi at forbrugerne vil skifte til en adfærd hvor de ’fylder kolonialrummet’. Men som deres oplagring af langtidsholdbare fødevarer mindskes, kan de fortsat vælge at genopfylde deres kolonialrum med lignende produkter, i stedet for at vende tilbage til deres normale indkøbsmønstre. Selv hvis efterspørgslen efter konserves ikke er overvældende, vil den sandsynligvis være højere end den historiske baseline efterspørgsel.

I sidste ende kan ingen med sikkerhed vide, hvordan forbrugernes adfærd vil ændre sig efter en så indflydelsesrig begivenhed. Hvis man er blandt de mange detailhandlere, hvis forsyningskæde har kæmpet for at tilpasse sig disse afvigelser, så er man nødt til at tænke over ens langsigtede teknologiske strategi. Se efter fleksible løsninger der giver planlæggere mulighed for hurtigt at matche forretningsprocesser med et skiftende behov, som de opstår. Selvom detailhandlere står over for ekstreme udfordringer lige nu, så mener vi at de kan styrke deres position ved at tage de proaktive skridt, der er skitseret i denne blog.

Er du interesseret i at modtage supply chain planning ekspertise direkte i din mailbox? Så tilmeld dig vores månedlige nyhedsbrev, hvor du kan følge med i de seneste trends.

Mere fra...

RELEX Solutions køber Optimity for at tilbyde up-stream supply chain planlægning og -optimering

08.01.2024RELEX Solutions

Sponseret

11.12.2023RELEX Solutions

Sponseret

RELEX recognized as a Leader in 2023

16.08.2023RELEX Solutions

Sponseret

Reitan Convenience Sverige udvider deres partnerskab med RELEX for at transformere kampagneplanlægning og -optimering

REMA 1000 Norge vælger RELEX Solutions til at optimere forecasting, replenishment og space i deres butikker

02.02.2023RELEX Solutions

Sponseret

12.01.2023RELEX Solutions

Sponseret

3 fundamentals to maintaining control of demand in the consumer goods supply chain

13.12.2022RELEX Solutions

Sponseret

JYSK vælger RELEX Solutions til at understøtte ambitiøse globale vækstplaner med AI-drevet demand forecasting