Slim4 understøtter processerne ved REMA 1000

Med over 13.000 medarbejdere fordelt på omkring 350 butikker i Danmark er REMA 1000 en af landets største discountkæder. Derfor er det essentielt for deres forretning at have en høj tilgængelighed af varer på hylden på tværs af deres produkter.

Med discount i fokus er det ydermere vigtigt at bevare evnen til at sælge produkterne omkostningseffektivt ved at have en effektiv drift, lave omkostninger og stor varevolumen.

Tid til et nyt indkøbssystem

Med omkring 350 franchisebutikker i hele Danmark giver REMA 1000 lokalsamfundene et raffineret udvalg af produkter af højeste kvalitet til en god pris. Men for at kunne tilbyde deres købmænd den bedst mulige værdi, var det nødvendigt for REMA 1000 at tage næste skridt og maksimere deres drift.

Derfor var tiden kommet til at se på et nyt indkøbssystem, som dog skulle passe til resten af virksomheden.

Det var vigtigt for REMA 1000, at de stadig bevarede kontrollen over processerne og systemet, så det på bedst mulig vis kunne supplere deres forretning: "Vi ønskede et system med simple processer, som var i stand til at binde tingene bedre sammen. En vigtig faktor for os har været, at det er os, der styrer systemet – og ikke omvendt. Valget faldt på Slim4, som skal give os bedre systematik og overblik i vores bestillingsprocesser", udtaler Nick Norman Jensen, vareflowschef ved Reitan Distribution.

Ønske om at styre systemet selv

Teamet hos REMA 1000 søgte efter en løsning, som kunne optimere deres lager og supplere den igangværende proces. Efter en omfattende udvælgelsesprocedure besluttede REMA 1000 at gå videre med Slimstocks lageradministrationssoftware, Slim4.

Ved at tilbyde REMA 1000 den komplette løsning til forecasts, efterspørgselsplanlægning og lageroptimering, supplerer Slim4 REMA 1000s bredere IT-infrastruktur. Ambitionen var at gøre det så let som muligt for REMA 1000 at være "gode købere", og derfor var det vigtigt, at sammenspillet mellem Slimstock's konsulenter og REMA 1000 var ideel. På den måde kunne Slimstock sikre, at der ikke kun blev leveret en software, men derimod også høj faglig viden, hvor faglige egenskaber skulle spille sammen med det personlige. Og det var bl.a. kvaliteten i dialogen samt kemien i hele salgsprocessen, der gjorde, at det blev til et samarbejde.

Efter kort tid var der blevet lavet en projektplan, som blev efterfulgt af en effektiv process, som til sidst resulterede i, at Slim4 blev implementeret. REMA 1000 havde fra start et ønske om at styre systemet så meget som muligt selv. Dette sikrede en effektiv brug af Slim4 samt de faglige kompetencer, som Slimstock bød ind med, og derfor har implementeringsfasen været konstruktiv.

Se vores webinar om sæsonbetonet efterspørgsel her, hvis COVID-19 har haft en påvirkning af din efterspørgsel!

Mere fra...

24.11.2024Slimstock Nordic

Sponseret

Slimstock & Brødrene A&O samarbejde i mere end 12 år

22.11.2024Slimstock Nordic

Sponseret

Slimstock Roundtable - Bella Sky 2024

18.11.2024Slimstock Nordic

Sponseret

Daarbak Redoffice valgte Slimstock Nordic som partner inden for Supply Chain

Det rette serviceniveau = konkurrencekraft

06.08.2024Slimstock Nordic

Sponseret

21.03.2024Slimstock Nordic

Sponseret

Frisk tilføjelse til Supply Chain Club-programmet!

15.03.2024Slimstock Nordic

Sponseret

Supply Chain Club - d. 8. maj 2024 - Munkebjerg Hotel, Vejle