Samarbejde rykker 3D print ud på fabriksgulvene

Nyt innovationsprojekt vil automatisere hele 3D-print-processen. DTU og to danske specialistvirksomheder er gået sammen for at skabe et stort vækstområde med Danmark i spidsen. Projektet er medfinansieret af Innovationsfonden.

Nyt innovationsprojekt vil automatisere hele 3D-print-processen. DTU og to danske specialistvirksomheder er gået sammen for at skabe et stort vækstområde med Danmark i spidsen. Projektet er medfinansieret af Innovationsfonden. Foto: 123rf.com..

29.06.2023

SCM.dk

En automatiseret 3D-print-proces skal konkurrere med sprøjtestøbning som produktionsproces. Ambitionen er at skabe et nyt vækstlokomotiv med nye spændende arbejdspladser og en attraktiv forretningsplatform - både kommercielt og miljømæssigt.

Mange virksomheder fravælger ofte 3D-print som produktionsplatform, fordi det netop ikke kan konkurrere med sprøjtestøbning. Det ønsker samarbejdspartnerne i projektet ’Additive Manufacturing Farm’ (AM Farm) at løse. Projektet er medfinansieret af Innovationsfonden, og aktørerne er plastvirksomhederne Carmo A/S og Krebs & Co A/S, som står for de praktiske test og udviklingen af salgsplatformen, samt af forskere og studerende på DTU’s Department of Civil and Mechanical Engineering, som står for udviklingen af ny produktionsplatform, software, samt proces- og materialeoptimering.

Læs også: Nyt blåt pulver rykker grænser for 3D-print

Når AM Farm bliver anvendelig og et reelt alternativ til den eksisterende sprøjtestøbning, forventer partnerne, at op mod 50 procent af alle udviklingsprojekter ender med en AM Farm-løsning. Forventningen er, at omsætningen relateret til AM Farm vil ligge på 30-40 millioner i 2025.
Over de næste tre år er ambitionen, at projektet udmønter sig i en ny revolutionerende produktionsplatform, der vil være med til at gøre Danmark verdensførende på området for 3D-print af industrielle plastkomponenter.

”Målet er, at 3D-print gennem ny software og maskinel for fremtiden kan automatiseres i så høj grad, at de nuværende delvist manuelle 3D-print-processer erstattes af produktionshaller med op til mange hundrede små produktionsceller, der kan arbejde uafhængigt af hinanden og med flere forskellige printjobs ventende i kø”, siger David Bue Pedersen, senior researcher ved Department of Civil and Mechanical Engineering, DTU.

”I øjeblikket kan 3D-print ikke konkurrere med sprøjtestøbning af konventionelle produkter. Hverken på pris eller på produktionstid. AM Farm skal gøre det muligt at producere højt specialiserede og komplekse produkter on-demand, effektivt og ikke mindst til en konkurrencedygtig pris og i de mængder, store som små, som kunden har brug for”, uddyber Claus Ishøy, CEO hos Carmo.
Udover at fremstille ny soft- og hardware er det helt afgørende for projektets succes, at der skabes et forretningsgrundlag, og at de nye printere hurtigst muligt kommer i gang med produktionsopgaver. Carmo og Krebs & Co er allerede godt i gang med at 3D-printe, og det bliver deres opgave at få nye kunder ind og opskalere ordrerne.

”På mange områder er 3D-print stadig i sin spæde start, og der har været eksempler på, at virksomheder har brændt fingrene på teknologien. Vi skal derfor arbejde på at gøre op med den skepsis nogle har og fremvise de mange fordele, som et projekt som dette kan føre med sig, så kunderne er parate til at bruge 3D-print langt mere fremover”, siger CEO hos Krebs & Co, Peter Bay og tilføjer:

”Realiseringen af konceptet vil skabe yderligere job- og indtægtsmuligheder for danske virksomheder – specielt for start-ups og udviklingsprojekter – som får muligheder, der reducerer deres time-to-market”.

Fordele ved at kunne opskalere og automatisere 3D-print i Danmark:

• Ambitionen for projektet er, at Carmo, Krebs & Co og DTU udvikler en unik forretningsplatform, som vil gøre 3D-print mere attraktivt i større skala både i ind- og udland, samtidig med at produktionen bliver mere robust.

• Driften af større 3D-print-farme vil skabe nye arbejdspladser og tiltrække specialister til danske virksomheder.

• Mere bæredygtig produktion med mindre spild: En analyse gennemført af Deloitte i 2020 viste en reduktion i udledningen af drivhusgasser ved at arbejde med 3D-print i stedet for at sprøjtestøbe i bearbejdede forme.

• Reduceret time to market. For nye projekter vil der totalt set være en kortere periode med negativt cash flow og derved også mindre risiko for, at nye produktioner sløjfes.

• Mindre risiko ved investeringer i nye produkter, da man kan producere højt specialiserede komponenter i langt mindre seriestørrelser og væsentligt billigere end tidligere.

Fakta:
• Innovationsfondens investering: DKK 7,6 millioner kroner.
• Samlet budget: DKK 10,3 millioner kroner.
• Varighed: 3 år.
• Officiel titel: Additive Manufacturing Farm

- PiB

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

06.05.2024SCM.dk

Danske virksomheder skal være skarpe på nye EU-krav

06.05.2024SCM.dk

Robotter skal sætte gang i dansk skibsproduktion

01.05.2024SCM.dk

Ombygning af fabrik sænker CO2 med 80 procent

26.04.2024SCM.dk

Forskere vil have øget fokus på unødvendig plastik

23.04.2024SCM.dk

Cirkulær tilgang til affald giver anerkendelse

19.04.2024SCM.dk

I skal indberette emballage inden den 31. august

11.04.2024SCM.dk

Mange millioner skal hjælpe med at sige farvel til affald

04.04.2024SCM.dk

Ny rapport afslører barrierer for en cirkulær tekstilindustri

Jobmarked

Se alle

Apport Systems A/S

Bliv Test Manager hos Apport Systems A/S – en af Nordens førende WMS-udbydere.

Syntes du, at teknologi og kvalitet inden for softwareudvikling er drønspændende? Og er du ferm til software test og test-processer? Fantastisk - så er det måske dig, der skal være en del af Apport teamet som vores nye Test Manager.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Mechanical Engineer

Drømmer du om at arbejde med komplekse og højteknologiske løsninger?

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Category Manager - med primært fokus på projektindkøb

Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes! Vi er en virksomhed i udvikling og søger derfor en erfaren Category Manager til at styrke vores indkøbsteam. Vores dedikation til innovation har gjort os til en førende aktør i branchen. Som Category Manager hos Körber bliver du en del af et passioneret og resultatorienteret team, hvor din erfaring vil spille en central rolle i at udvikle vores indkøbsstrategi og forbedre vores leverandørnetværk.

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Project Engineer - Controls

Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes! Som vores nye Project Engineer - Controls bliver det derfor også en central del af din hverdag, som del af et passioneret og internationalt team der hver dag arbejder for at bringe automation og PLC til nye højder.

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle