Reservedele kræver ny forsyningskæde

På bare ét år er KK Wind Solutions’ serviceforretning fordoblet, og alt tyder på, at den tendens fortsætter.

Antallet af varer, der bliver anvendt i serviceforretningen, stiger kraftigt, og det samme gør værdien af varerne.

De nye løsninger til vindmøllestyring, som KK Wind Solutions udvikler, er nemlig spækket med komponenter, der er væsentlig dyrere end de komponenter, styringerne tidligere indeholdt.

”Vi ser altså ind i en fremtid, hvor både mængden og værdien af reservedele stiger kraftigt. I dag henter vi vores reservedele fra hovedlageret i Polen, som er gearet til at forsyne vores produktion af nye produkter med varer. Man kan sige, at vi hægter reservedelskæden på vores hovedkæde. Men aftrækket fra vores serviceforretning er radikalt anderledes end aftrækket fra vores produktion, så det giver knas i styringen af forsyningskæden”, fortæller Henning de Haas, Head of Supply Chain Development, KK Wind Solutions.

Reservedele er uforudsigelige
Han har derved allerede peget på en hel stribe udfordringer ved lagerstyring af reservedele i vindmølleindustrien.

Den udfordring har kandidatstuderende fra Syddansk Universitet Ida Skov Jensen taget op. Hun har undersøgt udfordringer og muligheder for lagerstyring af KK Wind Solutions’ reservedele i sit kandidatspeciale, som hun afleverede i efteråret 2014 og blev præmieret med topkarakter for.

Læs også: Træk c-varer i en automat på produktionsgulvet

I specialet gennemfører hun detaljerede og avancerede beregninger af de grundlæggende lagerstyringsprincipper for virksomhedens reservedelsforsyningskæde, nemlig:

• Hvor mange varer skal virksomheden bestille hos producenter og leverandører?
• Hvornår skal virksomheden bestille?

Vindindustrien er en relativ umoden branche, hvor der sker en masse produkt- og teknologiudvikling, og møllerne ændrer sig hele tiden.

Henning de Haas og Ida Skov Jensen forklarer, hvordan styring af lager til produktion af nye komponenter til vindmøller er præget af rimelig troværdige prognoser og et relativt forudsigeligt aftræk af varer fra lageret, og at det modsatte kendetegner servicedelen.

Vindmøllers behov for service er uplanlagte og uforudsigelige. Hvis en mølle stopper med at virke på grund af mangel på en reservedel til en styring, som KK Wind Solutions har leveret, nytter det ikke at have lang leveringstid på reservedelen.

Et møllestop er lig med store økonomiske tab for hver time, der går, så kundens behov er meget hurtig levering af reservedelen, så møllen kan komme i gang med at producere strøm igen.

”Vi skal altså have reservedelen på lager, men vi ved ikke, hvornår eller hvor mange reservedele vores kunder får brug for. Vi ved heller ikke, hvor vi får brug for den, og KK Wind Solutions servicerer vindmøller i både Europa og Nordamerika med lagre i Polen, Danmark og USA”, fortæller Henning de Haas og tilføjer:

”Da nogle af varerne er dyre, og vi kan forvente, at den gennemsnitlige værdi af reservedelene vil stige kraftigt, kan vi ikke bare have et stort sikkerhedslager af alle varer. Det ville tilgodese salg og kundeservices’ interesser, men det ville også belaste vores omkostninger og derved vores konkurrenceevne voldsomt”.

Opgaven for Ida Skov Jensens kandidatspeciale var i grov enkelthed: Hvordan kan KK Wind Solutions (KK) sikre en optimal leveringstid for deres servicekunder uden, at det påfører virksomheden store lagerbindingsbyrder? Hun tog udgangspunkt i ordreflowet, hvor en ordre på en reservedel i dag bliver modtaget i KK’s kundeservice i Ikast.

Kundeservice behandler ordren afhængig af, hvor kritisk ordren er for kunden. Hvis ordren er meget kritisk og kræver meget hurtig levering, vurderer kundeservice i dag om, varen kan trækkes ud af hovedlageret i Polen.

Den fremgangsmåde er ikke holdbar i fremtiden, fordi kundekrav til KK’s hovedforretning stiger, og fordi løbende lean-implementeringer slanker lagerbeholdninger til et minimum.

Dobbeltkategorisering giver grundlag
”Jeg foreslår i afhandlingen, at KK indfører en dobbeltkategorisering af reservedelsvarer baseret dels på, hvor kritisk varen er for kunden og dels på varens værdi. Vareværdien varierer fra cirka 12 øre og op til 20.000 kroner. Varerne opdeles i to gange tre kategorier, og i praksis kalder jeg dem rød, gul og grøn samt A, B og C”, fortæller Ida Skov Jensen.

Røde varer er kritiske varer, der er årsag til møllestop og næsten skal transporteres i ambulance ud til kunderne. Gule varer skaber en reduceret møllefunktion, som kunden kan leve med i en begrænset tidsperiode. Grønne varer er ikke-kritiske varer.

Den kategorisering giver grundlaget for, at KK kan optimere balancen mellem høj kundeservice og hensyn til virksomhedens likviditetsbyrde i form af arbejdskapital.

Kategoriseringen bliver kombineret med lagerstyringsprincipper for ”hvor meget skal KK ordre” og ”hvornår skal KK ordre”. Det danner grundlag for en lagerstyringsmodel, der igen kan beregne lagerfinansieringsomkostninger ud fra forskellige serviceniveauer.

Ida Skov Jensen har også regnet sig frem til, at det samlet set vil være en fordel for KK at etablere to reservedelslagre ved henholdsvis det europæiske hovedlager i Polen og det nordamerikanske centrallager i Kansas, USA frem for kun at have ét reservedelslager.

To lagre vil kun forøge omkostningerne med 3,5 procent, og hun vurderer de strategiske fordele ved at have lager tættere på kunderne til at være store. Det vil både give højere kundetilfredshed og bedre muligheder for at vinde markedsandele på det voksende marked for service.

Universiteter hjælper virksomheder
Både Ida Skov Jensen og Henning de Haas peger på, at de to forskellige forsyningskæder kræver forskellige typer tankesæt, kompetencer og organisation.

”Vores produktion er flow-produktion, hvor vi leverer just-in-time fra lageret. Vores serviceforretning kræver et helt andet fokus, hvor vi skal være i stand til hurtigt at forstå kundens problem og forholde os til det”, fortæller Henning de Haas.

Læs også: Effektive pluk med iPad-lagerapp

KK har ikke implementeret Ida Skov Jensens lagerstyringsmodel for reservedele, men Henning de Haas fremhæver, at det er en stor hjælp for KK at få inspiration og blive udfordret på de gængse modeller:

”Det er en stor udfordring både at håndtere den daglige drift af forsyningskæden og parallelt udvikle nye løsninger og modeller. Her kan det være en stor gevinst at få en kandidat- eller Ph.D-studerende til at kaste nye tanker og beregninger på bordet. Vi kommer helt sikkert til at forholde os mere konkret til reservedelsforsyningskæden på et snarligt tidspunkt, og nu er vi bedre klædt på til udfordringen”.