ProJect holder firmaer på sporet
ProJect, projektmodulet i ProMark, er suveræn til at holde styr på alle arbejdsgange.
ProJect registrerer tid, holder styr på produktionsomkostninger og muliggør at budgetterede timer kan sammenlignes med registrerede timer. Det giver et indgående kendskab til udviklingen, sikrer effektivt, fremdrift og opfølgning på ethvert projekt.
Mangelfuld registrering af medarbejdernes arbejdstid og projektomkostninger er et mareridt for enhver virksomhed der arbejder projektorienteret. Manglende indsigt og konkret viden om virksomhedens aktiviteter gør, at virksomheden måske ikke er i markedet når der skal bydes på næste opgave.
ProJect giver indsigt og konkret viden. Forcen ved ProJect er, at de registrerede data straks er tilgængelige for planlægning, opfølgning og rapportering. Det giver mulighed for præcist at beregne de enkelte projekters omkostninger, da man får fuldstændig indsigt i fordelingen af ressourcer. Desuden muliggør ProJects effektive og valide efterkalkuler, at de planlagte opgaver udføres på rette tid. Det store vidensgrundlag muliggør desuden en langt bedre re-planlægning, hvis et projekt ikke går som planlagt.
Den store værdi det er at opnå kontrol og overblik over projekter, har Cleveland Bridge, en af verdens førende virksomheder inden for brobygning, højteknologiske konstruktioner og stålkonstruktioner for længst indset. Hos Cleveland Bridge, som også benytter sig af andre moduler fra Mark Informations Workforce Management-løsning, var udfordringen todelt. Det handlede både om at finde en mere optimal måde at indsamle medarbejdernes arbejdstid, men også om at holde styr på løbende fremdrift på projekter - både de mindre, men i særdeleshed store projekter, som Thames Barrier og Wembley National Stadium, der kunne køre i årevis.
Og det har i den grad givet resultater. Hos Cleveland Bridge følger terminalen nemlig med ud i forreste led, hver gang et nyt projekt løbes i gang. Derved registreres alle arbejdsgange, og værdifuld viden om egen drift bliver kontinuerligt opdateret. Det giver mulighed for opfølgning på nuværende og fremtidige arbejdsopgaver og rutiner.
Styrken ved ProJect er medvirkende til at ProMark i dag er et af de fire centrale systemer som Cleveland Bridge benytter sig af. Paul Cusworth, IT-manager, Cleveland Bridge uddyber: "Ud af de mere end 40 systemer, der anvendes af Cleveland Bridge, så er ProMark et af vores fire centrale systemer. ProMark er afgørende i relation til at holde styr på arbejdstiden, både i forhold til lønudbetaling i forbindelse med beregning af produktionseffektivitet."
Med ProJect har Cleveland Birdge fået et suverænt værktøj til at holde store anlægsprojekter på sporet. Ud over et indgående kendskab til udviklingen af byggeprojekter, har den effektive registrering af de ansattes arbejdstid reduceret administrative omkostninger og øget muligheden for at analysere igangværende byggeprojekter over hele verden.
For Cleveland Bridge har ProJect derfor været det rigtige valg til at skabe gennemsigtighed, sikre fremdrift og garantere nem og korrekt lønudbetaling.