Pandemien har disruptet over 80 procent af forsyningskæder i produktion og i detailsektor

Coronakrisen har påvirket tilgangen til supply chain i detailleddet og hos producenter af forbrugsvarer. Alene indenfor de næste tre år planlægger 66 procent af virksomhederne gennemgribende, strategiske ændringer af hele forsyningskæden. Det viser en dugfrisk undersøgelse fra Capgemini.

Så man kan sige, at pandemien har virket som en turbo i forhold til at erkende egne svagheder”, forklarer Maria Søndergaard, direktør for produktion og retail hos Capgemini Danmark. Arkivfoto..

17.03.2021

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Det sker for at tilpasse forretningen til pandemiens eftervirkninger og derved sikre en højere grad af modstandskraft i operations. Covid-19 pandemien har nemlig for alvor rystet mane forsyningskæder og trukket supply chain risici helt op på de øverste punkter på alverdens virksomheders og myndigheders dagsorden. Næsten 94 procent af Fortune 1000-virksomheder har ifølge en rapport fra Fortune magasinet oplevet covid-19 relaterede supply chain disruptions, og en udgivelse fra KPMG med titlen ’India 2020 CEO Outlook: COVID-19 Special Edition’ fastslår, at 64 procent af de adspurgte indiske CEOs udtaler, at de har haft behov for at genopfinde deres forsyningskæder på grund af sundhedskrisen. Indiske regeringsdata viser, at cargo volumener i indiske lufthavne faldt med 57,2 procent, og at cargomængden i de primære indiske havne faldt med 19,8 procent i det første kvartal i 2021 sammenlignet med første kvartal 2020.

Covid-19 pandemien har i den grad rystet stort set alle aspekter af verdens forsyningskæder, og der bliver i øjeblikket høstet mange værdifulde læringer om, hvordan fremtidens forsyningskæder kan blive bedre til at modstå eller håndtere uforudsete kriser.

En ny undersøgelse fra Capgemini Research Institute fastslår, at covid-19 har igangsat en massiv omvæltning på alle niveauer i verdens virksomheder - også inden for detailhandel og produktion af forbrugsvarer.

Over 80 procent af kæderne er rystet
Undersøgelsen bygger på svar fra 400 supply chain-direktører i 11 lande* og fastslår, at corona grundlæggende har udfordret forretningen for 85 procent af de adspurgte produktionsvirksomheder, mens 88 procent af detailvirksomhederne har set deres forretningsmodel blive disrupted under pandemien. Kun 23 procent af producenterne og 28 procent af detailvirksomhederne svarer i undersøgelsen, at deres supply chain er agil nok til at understøtte forretningens udvikling de kommende år.

“Vores undersøgelse viser tydeligt, at både producenter af forbrugsvarer og butiksleddet er yderst bevidste om den risiko, som uforudsete hændelser i dag udgør for forretningen. Men vi ser også, at erkendelserne, der er gjort under pandemien, fører til en målrettet indsats for at bygge mere agilitet og modstandskraft ind i hele forsyningskæden. Så man kan sige, at pandemien har virket som en turbo i forhold til at erkende egne svagheder”, forklarer Maria Søndergaard, direktør for produktion og retail hos Capgemini Danmark.

”Mange inden for detail og produktion af forbrugsvarer har indset, at nye teknologier er afgørende for at skabe den nødvendige tilpasningsevne på tværs af den samlede supply chain. Eksempelvis digitale løsninger til forecasting og kontrol eller til hurtigere og mere omkostningseffektiv logistik. Vi kan simpelthen se, at virksomhederne nu sætter fart på vigtige investeringer for at sikre et mere solidt og dynamisk fundament for hele kæden ud til forbrugerne,” tilføjer hun.

Blandt andet viser Capgeminis undersøgelse, at 66 procent af de adspurgte organisationer planlægger øget segmentering af deres supply chain for bedre at kunne håndtere skiftende efterspørgselsmønstre, produktpriser og fortsat regionale konsekvenser af Corona. 54 procent svarer samtidig, at de vil implementere kunstig intelligens i deres forecasting for at imødegå konsekvenserne af covid-19.

Det vil virksomhederne investere i

• Øget supply chain segmentering
• Kunstig intelligens
• Kortere forsyningskæder
• Lokal sourcing
• Mere produktionskapacitet
• Transparens på tværs af værdikæden

Læs hele rapporten på: https://www.capgemini.com/research/the-wake-up-call/

Fra global til lokal
En klar tendens i undersøgelsen er også, at mange producenter og detailvirksomheder anser det for forretningskritisk at gøre forsyningskæden kortere og derfor nu investerer anderledes. Capgemini peger således på et skifte fra global til lokal prioritering i forhold til underleverandører og produktionsfaciliteter.

72 procent af de adspurgte producenter og 58 procent af detailvirksomhederne svarer, at de aktivt investerer for at styrke deres lokale eller regionale produktionskapacitet. Samlet set planlægger hele 65 procent investeringer, der skal gøre leverandørkæden mere lokalt eller regionalt baseret end i dag.

Som konsekvens af dette strategiske skifte forudser Capgemini, at de globalt orienterede leverandører inden for de næste tre år kun vil udgøre 25 procent af detailvirksomheders kapacitet. Et fald fra 36 procent i dag.

På producentsiden viser analysen et fald for de globale producenter fra 26 procent i dag til 17 procent af kapaciteten om tre år.

Transparens bliver forretningskritisk
Endelig viser undersøgelsen, at 75 procent af producenterne har oplevet problemer med at øge eller reducere produktionskapaciteten under pandemien. Og for at skabe mere agile muligheder for at klare pludselige skift i kundernes efterspørgsel sætter producenter nu ind for at skabe mere transparens på tværs af hele forsyningskæden. Det sker blandt andet med teknologi, som understøtter og kvalificerer strategiske, taktiske og realtime operationelle beslutninger.

For at øge transparens i forsyningskæden planlægger 58 procent af detailvirksomhederne og 61procent af producenterne ifølge undersøgelsen lige nu investeringer i at digitalisere deres supply chain. Særligt er der fokus på forbedringer inden for logistik og prisoptimering. Herunder de forbedringer, der kan opnås med hjælp af automatisering via robotteknologi, machine learning og kunstig intelligens.
 

Dansk Standard

Sponseret

Standarden for miljøledelse styrker Unika Danmarks vækst og bæredygtighed

Descartes

Sponseret

Pakkeboom stiller nye krav til toldbehandling

Relateret indhold

03.11.2026SCM.dk

Gode lederrelationer styrker trivsel

03.11.2026SCM.dk

Scan Global Logistics køber amerikanske OIA Global

SCM.dk

Milliard-forbedring var ikke nok: Maersk-aktien dykker

SCM.dk

LEMAN henter ny topchef med erfaring fra DSV

20.10.2026Swisslog

Sponseret

Swisslog moves into new headquarters in Aarau

20.10.2026SCM.dk

Risikostyring er supply chain lederens nye kongedisciplin

19.10.2026SCM.dk

Volvo Financial Services fejrer 30 år i Danmark

16.10.2026SCM.dk

LEGO-topchef hædres for vækst og bæredygtig omstilling

06.10.2026SCM.dk

Danmark skiller sig ud med høj vækst og stærk AI-parathed

05.10.2026SCM.dk

Disse 5 supply chain områder vil vægte mest i de næste 5 år

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Dematic
Messe
Logistik & Transport 2026

Logistik & Transport is the Nordic region’s leading trade fair and conference for logistics and transport solutions, held annually at Svenska Mässan in Gothenburg. The event is the key meeting place for the entire logistics and transport industry. It brings together stakeholders from all parts of the sector to network, exchange experiences, and create new business opportunities.

Dato

03.11.2026

Tid

09:00

Sted

Gothenburg

Bureau Veritas
Kursus
APQP4Wind Specialist Training

By combining lectures, workshops and practical exercises, the APQP4WIND Specialist Training will provide you with an understanding of the APQP4Wind framework, the rationale behind it, and the value of using it. It will also prepare you for implementation internally and in cooperation with suppliers and Windpower customers.

Dato

09.11.2026

Sted

Vejle

Bureau Veritas
Kursus
ADR sikkerhedsrådgiver uddannelse

ADR Sikkerhedsrådgiver Uddannelsen forbereder dig til Beredskabsstyrelsens grundlæggende sikkerhedsrådgivereksamen samt giver dig forståelse for ADR-konventionen, og hvordan du anvender den som opslagsværk i dit daglige arbejde.

Dato

09.11.2026

Sted

Fredericia

Bureau Veritas
Kursus
ADR/RID sikkerhedsrådgiver uddannelse

ADR/RID Sikkerhedsrådgiver Uddannelsen forbereder dig til Beredskabsstyrelsens grundlæggende sikkerhedsrådgivereksamen samt giver dig forståelse for ADR- og RID-konventionen, og hvordan du anvender dem som opslagsværk i dit daglige arbejde.

Dato

09.11.2026

Sted

Fredericia

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO 9001:2015 Foundation Training

The purpose of the course is to provide participants with a basic knowledge of quality management systems and the requirements of the ISO 9001 standard.

Dato

10.11.2026

Sted

Odense

Dansk Standard
Kursus
Diplomkursus i Energiledelse - ISO 50001

Med ISO 50001 bliver du klar til at efterleve det nye Energy Efficiency Directive, der i 2024 vil gøre det lovpligtigt for flere virksomheder end hidtil at implementere et certificeret energiledelsessystem eller gennemføre et energisyn.

Dato

10.11.2026

Tid

09:00

Sted

Nordhavn, København