28.09.2020  |  Planlægning

Panasonic lancerer TOUGHBOOK-as-a-Service program for sine robuste bærbære computere

Indhold fra partner Hvad er dette?

Nu kan du leje de robuste TOUGHBOOK-enheder takket være den nye TOUGHBOOK-as-a-Service-tjeneste fra Panasonic, som indbefatter både levering, tre års garanti, helpdesk-support og end-of-life-håndtering.

København, 1. september 2020 – Panasonic lancerer i dag TOUGHBOOK-as-a-Service, hvor virksomheder kan leje de ekstremt holdbare robuste computere og tablets, som Panasonic TOUGHBOOK tilbyder.

Løsningen leveres med 3stepIT, som giver virksomheder mulighed for at leje enhederne i en tre-årig periode. Det betyder, at kunder ikke behøver at bruge deres likviditet og i stedet modtage en løbende omkostning. Ved ikke at binde kapital påvirkes virksomhedens likviditet positivt, og det giver en større frihed.

Løsningen inkluderer en eller flere TOUGHBOOK-enheder, levering, tre-års garanti, helpdesk-support og end-of-life håndtering, hvor enhederne returneres, der sikres at alt kritisk data slettes forsvarligt, og at enhederne genanvendes miljømæssigt forsvarligt. Der er selvfølgelig mulighed for service af enhederne. I løsningen har kunderne også muligheden for at vælge en brugerdefineret software, forskellige dockingmuligheder og flere andre tilbehørsmuligheder under samme betingelser. Kunderne kan også vælge at forlænge garantiperioden, hvis en forlængelse af lejen finder sted.

”Vores robuste mobile enheder øger produktiviteten hos alle virksomheder med ansatte, der arbejder uden for kontoret som eksempelvis inden for detail-, produktions-, logistik-, rednings- og sundhedsindustrien. TOUGHBOOK-as-a-Service giver virksomheder uanset størrelse mulighed for at udnytte vores markedsledende teknologi på en fleksibel og behovstilpasset måde uden den økonomiske byrde af høje startomkostninger,” siger Stefan Lindau, Country Manager i Norden for Panasonic Mobile Solutions Business Division.

”Rejsen mod bæredygtig og cirkulær it-ledelse begynder med 3stepIT og Panasonic. Kombinationen af vores livscyklusmodel sammen med Panasonics hardware tilbyder virksomheder øget mobilitet og produktivitet for medarbejdere, lettere overholdelse af sikkerhedskrav og en reducering af de samlede it-omkostninger. Ud over fleksibel finansiering sikrer vi, at den brugte hardware indsamles, data slettes forsvarligt og får et nyt liv gennem genbrug. Denne alt-i-én-løsning fremmer den cirkulære økonomi, der er ved at vokse”, siger Dorthe Jakobsen Mandøe, Key Account Manager hos 3stepIT Danmark.

Mere fra Panasonic Danmark

Panasonic Danmark

www.panasonic.com/dk

  • 43 20 08 00
  • Telefonvägen 26, S - 126 26 Hägersten

 Panasonic Corporation består af forskellige forretningsområder, fra AV til husholdningsapparater til industrielle løsninger og andre elektroniske forbrugerprodukter. Hver virksomhed har sine særskilte R&D-, produktions- og salgsfunktioner, der imødekommer forbrugernes særlige behov overalt i verden.

Se virksomhedsprofil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere