Panasonic lancerer PressIT – Ny platform til at styrke samarbejdet på arbejdspladser
Det trådløse præsentationssystem PressIT er det nyeste fra Panasonics brede udbud af samarbejdsløsninger skabt til at øge produktiviteten og effektiviteten på nytænkende arbejdspladser.
København, Danmark den 23. september 2020 – Panasonic er klar med det nye trådløse præsentationssystem PressIT – en elegant løsning designet til at gøre samarbejdet hurtigt og enkelt til møder. Det brugervenlige system kan vise indhold fra op til fire enheder på samme tid, så brugerne kan præsentere på skærmen eller via en projektor med god lyd og fuld HD-skarphed – blot ved et enkelt tryk på en knap.
PressIT er det nyeste skud på stammen inden for en bred vifte af teknologiløsninger fra Panasonic, der er designet til det innovative og udviklende arbejdsmiljø. Teknologierne tæller løsninger til præsentation, samarbejde og konferencesystemer samt interaktive skærme med whiteboard-funktioner.
”En række presserende udfordringer pre stiller nye krav til det moderne arbejdsliv. Vi ser en bevægelse væk fra store mødelokaler til mindre og mere samarbejdsorienterede arbejdsmiljøer og et mere mobilt og fleksibelt arbejdsliv. Det skaber behov for at kunne arbejde, kommunikere og samarbejde hvor som helst. Derudover ønsker de nye Generation Z-medarbejdere at kunne bruge deres egne personlige enheder på arbejdspladsen, og de forventer konstant trådløs forbindelse. Som en løsning på de moderne tendenser har vi samlet en række forskellige samarbejdsløsninger i et system, der kan skræddersys til ethvert forretningskrav,” siger Hartmut Kulessa, europæisk marketingchef hos Panasonic Business.
PressIT fungerer med pc, tablet eller smartphone via Android-, Windows- eller iOS-operativsystemer og har en lang række brugbare funktioner. Modtageren tilsluttes en hvilken som helst skærm eller projector, en lille transmitter tilsluttes displayenhederne, og så trykkes der blot på en enkelt knap for at kunne begynde præsentationen. Systemet tilbyder to modtagertyper: En set-top-boks, der kan forbindes til enhver projektor eller skærm samt en Intel® Smart Display Module (Intel® SDM) modtager, der udelukkende kan bruges med Panasonic SQ1/SQE1-serien af 4K UHD LCD-skærme. Intel® Smart Display Module modtageren installeres i SDM-stikket bag på skærmen.
Udover PressIT-systemet, der er tilgængeligt fra oktober 2020, tilbyder Panasonic også en række gratis samarbejdsløsninger, som er designet til innovatiove arbejdsmiljøer.
Til dem, der ønsker at bruge deres egne enheder på kontoret, tilbyder Panasonic Wolfvision’s Cynap Pure presentation solution – en kabelfri installation, der ved hjælp af trådløs streaming-protokol, gør det nemt bare at møde op og starte sin præsentation på op til fire skærme samtidig i 4k-kvalitet og med 100% datakryptering for at opnå et højt sikkerhedsniveau.
Til dem, der har brug for en mere simpel præsentationsfunktion, inkluderer Panasonic-skærmene i CQE1- og SQE1-serierne en integreret trådløs skærmfunktion, der giver brugere af Windows 10-pc'er mulighed for trådløs og direkte spejling af deres skærm.
Den voksende tendens med klyngedelte arbejdsmiljøer kræver nye samarbejdsløsninger. Panasonic tilbyder en bred vifte af interaktive skærme med indbygget whiteboard-applikation, der er ideelle til en række applikationer, herunder brainstorms, læring, videokonferencer og informationsdeling. De forskellige displayserier bruger InfraRed eller InGlass™-teknologi for at opnå høj præcision ved berørings- og skrive-respons.
Panasonic EQ1-serien er certificeret til brug sammen med Cisco WEBEX Room kit, der automatisk registrerer og optimerer skærmindstillinger for at kunne hjælpe med at fjernarbejdere med at samarbejde gennem online kommunikation. Højttalerne i EQ1[1] - og SQ1-displayserierne optimerer også højttalerindstillingerne for krystalklar videokonferencelyd.