Nyt klimasyn er ukendt for mange virksomheder

Har du hørt om det nye energi- og klimasyn, der trådte i kraft den 1. juli i år? Så er du sandsynligvis en blandt ganske få. Men det er helt essentielt, at virksomheder er opmærksomme på de ændrede regler, lyder det fra Energi Fyn.

Halberg koncernen er en af de virksomheder, der er omfattet af klimasyn. Her er Energi Fyns energirådgiver på besøg ved et af deres hoteller for at besigtige de energiforbrugende enheder. Foto: Energi Fyn

10.10.2024

SCM.dk

Mange virksomheder er blevet omfattet af en ny bekendtgørelse om energi- og klimasyn – de ved det bare ikke. Ifølge de nye regler skal en virksomhed have kortlagt minimum 90 procent af det samlede energiforbrug, hvis dette ligger på 2,78-23,61 GWh – og tilsvarende 90 procent af den samlede CO2-udledning.

For nye energisyn skal dette gøres inden den 1. august 2025 – og for klimasynet inden den 1. august 2026. Det gælder både for nye virksomheder, men også hvis virksomheden for nylig har fået gennemført den tidligere version af energisyn, der var krav om, inden nye regler trådte i kraft.

”Vi har forsøgt at kontakte nogle af de kunder, som vi med sikkerhed kan sige vil være omfattet af de nye lovbestemmelser, når vi kigger på deres tidligere forbrug. Og der er samme tendens hele vejen rundt: de har ikke hørt om klimasynet og ved af gode grunde heller ikke, at de skal have udført synet inden for et år”, fortæller Theis Riber Fjord, der er salgschef i Energi Fyns erhvervsafdeling.

Det er Energistyrelsen, der har fået gennemført de nye bestemmelser i sammenhæng med den politiske Aftale for grøn skattereform med videre af 2022. Det er ligeledes Energistyrelsen, der kommer til at håndhæve reglerne, og der er lagt op til alt fra påbud til politianmeldelse og bøder, hvis en virksomhed ikke overholder reglerne.

Mange virksomheder har været vant til at få udført et energisyn hvert fjerde år. Dette har været betinget af regnskabsloven i forhold til antal af medarbejdere og omsætning. Men det er blevet ændret nu.

Læs også: Logistik- og ejendomsudviklingsspecialist tredobler fondskapital

”Med det nye energi- og klimasyn skal du som virksomhed kortlægge 90 procent af det samlede energiforbrug og CO2-udledning, og det inkluderer både varmeforbrug, strømforbrug og transport. Netop transportdelen kommer bag på mange”, lyder det fra Theis Riber Fjord fra Energi Fyn. Han fortsætter:

”Du skal bruge en fagperson til at udføre synet, og du får en rapport, som tilmed giver syn for sagen, hvis der er nogle helt oplagte tiltag, du kan implementere for at få både en økonomisk gevinst og en lavere miljøbelastning”, siger Theis Riber Fjord.

Et energi- og klimasyn tager minimum tre måneder at få lavet. Energi Fyn hjælper virksomheder i hele landet og er én blandt et mindre antal aktører, der især udfører disse syn på Fyn og i trekantområdet.

Kilde: EnergiFyn

/ PiB

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

23.04.2025SCM.dk

DSV styrker topledelsen før Schenker-overtagelse

23.04.2025SCM.dk

Dachser opruster søfragt i Norden med ny leder

18.04.2025SCM.dk

Dollaren vakler: Investorer flygter ikke længere mod USA i krisetider

17.04.2025SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

17.04.2025SCM.dk

Klimakrisen vokser mens danskerne vender blikket mod trusler udefra

15.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Automatiseret sengetransport på NAU

11.04.2025PALOMAT

Sponseret

PALOMAT® tager på tysk messe og slår salgsrekord

11.04.2025SSI Schäfer

Sponseret

SSI SCHÄFER og Geek+ leverer innovativ logistikløsning til Dr. Max

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle