Nye it-sikkerhedskrav koster kassen
Over 1.400 danske virksomheder står til at blive ramt af det kommende NIS2-sikkerhedsdirektiv fra EU, hvilket vil kræve samlede it-investeringer på op til 448 millioner kroner.
Dele af detailhandlen samt en række fødevareproducenter, restauranter og transportvirksomheder, nu defineret som en del af den kritiske infrastruktur, der skal leve op til de massive it-sikkerhedskrav, som NIS2-direktivet kommer med. Foto: Arkivfoto..
Et stort antal danske virksomheder bliver snart ramt af nye massive it-sikkerhedskrav fra EU. Men de færreste af de ramte virksomheder er sandsynligvis klar over det, og risikerer derfor at blive ramt af millionstore bøder, hvis de ikke lever op til kravene.
Fra medio 2024 skal over 1.400 danske virksomheder have implementeret en række omfattende sikkerhedsforanstaltninger, da de med et nyt EU-direktiv, NIS2, bliver defineret som en del af den kritiske infrastruktur. Tidligere har blot 130 danske virksomheder været en del af den kritiske danske infrastruktur.
Den kritiske infrastruktur
Blandt andet bliver dele af detailhandlen samt en række fødevareproducenter, restauranter og transportvirksomheder, nu defineret som en del af den kritiske infrastruktur, der skal leve op til de massive it-sikkerhedskrav, som NIS2-direktivet kommer med.
”NIS2 har mange gode elementer, da vi på grund af digitaliseringen af samfundet også naturligt får flere virksomheder, der bliver kritiske for Danmark. Men mange af de 1.400 virksomheder ved sandsynligvis ikke, at de pludselig er blevet en del af Danmarks kritiske infrastruktur. De står nu overfor massive it-investeringer, og risikerer enorme bøder, hvis de ikke når at implementere de nye sikkerhedskrav i tide”, siger Natasha Friis Saxberg, administrerende direktør i IT-Branchen.
Lever virksomheden ikke op til NIS2-direktivet, risikerer de bøder på op til 75 millioner kroner eller 2 procent af virksomhedens omsætning – alt efter hvad der er højest.
Massive investeringer
EU forventer, at de virksomheder, der skal leve op til det nye NIS2-sikkerhedsdirektiv skal øge deres it-investeringer med 20-30 procent.
For de danske virksomheder anslår analysevirksomheden IDC, at hver virksomhed i gennemsnit vil få en merudgift på 350.000 kr., hvilket svarer til samlede ekstra it-investeringer for de 1.400 berørte virksomheder på 448 millioner kroner.
IT-Branchen advarer om, at så store investeringer ikke bare er noget, man implementerer på kort tid.
”Selvom direktivet først træder i kraft i 2024, så er implementeringstiden stadig forholdsvis kort, når det handler om så store it-investeringer. Det er derfor vigtigt, at myndighederne hurtigt får orienteret alle berørte virksomheder om, at de er omfattet af det kommende sikkerhedsdirektiv. Ellers risikerer vi en situation, hvor virksomhederne ikke har mulighed for at afsætte midlerne og ressourcerne i tide”, siger Natasha Friis Saxberg.
Øgede krav
Som noget nyt stiller NIS2 skrappe krav til både ledelsen, virksomhedens risikostyring og rapportering.
”Ledelsen får nu direkte ansvar for, at cyberrisikoen bliver identificeret og håndteret samt, at NIS2-kravene overholdes. Sker det ikke, kan myndighederne faktisk forbyde de ansvarlige chefer at have en ledelsesfunktion. Så de nye krav kan pludselig også have store personlige konsekvenser”, fortæller Jacob Herbst, CTO i Dubex A/S og medlem af det nationale Cybersikkerhedsråd samt forperson i IT-Branchens policy board for cybersikkerhed.
Læs også: It-sikkerhed handler meget om adfærd
En stor del af kravene handler om at kunne forebygge og minimere cyberangreb – ikke bare hos en selv, men også i forhold til hele ens værdikæde. Det er især inden for disse områder, Jacob Herbst forventer, at virksomhederne skal investere og fokusere:
• Uddannelse af ledelsen
• Risikoanalyser med både forebyggende og begrænsende tiltag
• Sikkerhedspolitikker og procedurer
• Cyberhygiejne og adgangskontrol
• Forsyningskædesikkerhed for leverandører
• Håndtering af sikkerhedshændelser og rapportering indenfor 24 timer
• Beredskabsplaner og krisehåndtering
Jacob Herbst påpeger samtidig, at det er vigtigt at få lavet en national implementeringsplan og få hjulpet virksomhederne, så vi i Danmark undgår den forvirring og panik, der opstod, da Persondataforordningen blev indført.
”Danske myndigheder og virksomheder har en tendens til at overimplementere EU-lovgivningen. Men det er dyrt at være klassens duks, så vi skal hjælpe virksomhederne med at finde den rette balance, så der kommer styr på it-sikkerheden og leves op til reglerne, uden at virksomhederne mister overblikket og investerer store beløb i unødige tiltag”, slutter han.
- PiB
