Ny terminal sikrer dao høj kvalitet i pakkedistribution

Dao er en relativ ny aktør på markedet for pakkedistribution, og logistikaktøren har med en splinterny pakketerminal i Fredericia taget et stort skridt ind på markedet. Terminalen løfter først og fremmest kvaliteten i sorteringen. Men terminalen har også udfordret it og processer.

”Vi har så at sige skulle asfaltere motorvejen samtidig med, at vi drøner derudad med fuld fart. Det har været og er stadig en udfordring at balancere udviklingen med driften”, fortæller Mike Thuesen. Arkivfoto fra 123rf.com..

27.06.2023

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Pandemien medførte mange store forandringer for samfunds- og erhvervsliv, og en af de store handelstendenser var, at mængden af e-handelspakker på kort tid steg voldsomt. Hjemmearbejde og mange lukkede butikker og indkøbscentre betød, at borgere i 2020 og 2021 begyndte at handle i netbutikker i stedet for de fysiske butikker.

Det kunne dao mærke med det samme i 2020. Den 1. maj 2021 tog logistikvirksomheden derfor det første spadestik til en ny pakketerminal på Bundgaardsvej i Fredericia.

Dao er resultatet af en sammenlægning af Jyllands-Posten Distribution A/S og Dansk Avis Distribution i 2007 og endnu en sammenlægning med Bladkompagniet i 2021. Virksomhederne har stærke erfaringer med fintmasket og effektiv distribution af aviser og magasiner, og eftersom avismarkedet er vigende, var det oplagt at bygge videre på logistikkompetencen til også at distribuere småpakker.

Efter gennem flere år at have håndteret indtoget på pakkemarkedet i de eksisterende bygninger, var dao i 2020 nået til en milepæl i deres historie. Den første terminal, der bliver opført med dao som bygherre, er også den første sorteringshal, hvor der er monteret transportbånd og scanner-tunneller til maskinel sortering af forsendelserne. Denne ændring i infrastrukturen sker, da væksten hos dao er over al forventning.

Succes med natdistribution
”Tilbage i 2007 forestillede vi os ikke denne eksplosive entre på det danske pakkemarked, men de danske forbrugere har taget godt imod levering i de tidlige morgentimer. Vi er meget glade for udviklingen og ser frem til at tage vores nye terminal i brug”, fortalte daværende Morten Villberg, som var CEO for dao, i en pressemeddelelse ved igangsætningen af byggeriet.

Mike Thuesen, som er terminalchef, har været med i hele etableringsprocessen af den nye terminal fortæller at, ”Vi er nu gået i luften med den nye pakketerminal, og det har betydet store forbedringer af vores sorteringskvalitet. Den nye terminal har medført en kraftig standardisering og automatisering af sorteringsprocesserne, og det har medført markant færre fejl og en højere gennemløbshastighed”. Derudover fortæller han at, ”En høj sorteringskvalitet er afgørende for vores distribution. Det betyder, at vores natbude får et bedre arbejdsgrundlag, når de skal levere pakkerne til slutbrugerne. Færre fejl i distributionskæden betyder gladere afsendere og modtagere af pakker, hurtigere gennemløbstid og færre returløb, som lægger beslag på meget tid og mange ressourcer i kundeservice, sortering og distribution”.

6210 m2 og 15.000 pakker i timen
Dao har fået hjælp af KT Erhvervsbyg til den fysiske bygning og Beumer Group til det automatiserede sorteringsanlæg. Det nye logistikcenter har medført en markant kapacitetsforøgelse og en produktionskapacitet på op til 15.000 forsendelser i timen. Logistikcenteret omfatter 20 porte og en hal på 6.210 m2 og fungerer som knudepunkt for de mange aviser, breve, magasiner og pakker, der hvert år sorteres til andre dao-lokationer i hele Danmark.

Om dao

Dao leverer pakker, breve, aviser og magasiner til hele Danmark på daglig basis. Logistikvirksomheden leverer også tryksager og pakker til hjemmeadresser. Sådan har det været siden 2007, hvor dao blev stiftet efter en fusion imellem Jyllands-Posten Distribution A/S og Dansk Avis Distribution. Ved udgangen af 2021 blev fusionen mellem Bladkompagniet og dao godkendt og herefter er selskabet ejet af JP/Politikens Hus (51 procent), Jysk Fynske Medier (32 procent) og Berlingske Media (17 procent) og er fortsat det største distributionsselskab på morgendistributionen - med hovedsæde i Vejle og Rødovre.

”Denne udvidelse af vores sorteringskapacitet skal sikre, at vi fortsat kan levere samme høje leveringskvalitet til de private modtagere, der hver dag benytter dao. En vækst, som den vi har oplevet det seneste år, stiller krav til en hurtig omstilling af både personalemæssige ressourcer og produktionskapacitet", gav dao udtryk for i en pressemeddelelse i 2021.

I tiden efter pandemien er væksten i e-handelspakker fortsat, men det sker nu med mere moderate vækstrater.

”Vi udnytter vel knap halvdelen af vores kapacitet lige nu, så vi har kapacitet til fremtidig vækst”, skriver dao i pressemeddelelsen.

Udfordringer med it-integrationer
Mike Thuesen har været med i hele etableringsprocessen af den nye terminal, og han lægger ikke skjul på, at processen også har budt på udfordringer: ”Etableringen af terminalen er gået meget stærkt, fordi vi havde et stort behov for højere kapacitet. Det gav en udfordring i forhold til at være på plads med alle processer i takt med opstarten og færdiggørelsen af projektet.

Han supplerer: ”Vi har blandt andet været udfordret af en vanskelig integration mellem it-systemer og automatiseringen. Vi har et egenudviklet it-system, og det har vist sig at være vanskeligt at få it-systemet til at spille sammen med sorteringsanlægget. Vores distributionsnet er meget finmasket og komplekst, og der sker næsten dagligt ændringer, som vi skal tage højde for i sorteringen. Det komplicerer naturligvis tingene”.

Desuagtet de udfordringer der har været er vi kommet godt igennem implementeringen af den nye terminal og har i store træk fået løst de udfordringer der altid må forventes at være ved så stort et projekt.

Sorteringskapaciteten er fremtidssikret
En anden udfordring, som Mike Thuesen fremhæver, er, at dao har taget den nye terminal i brug samtidig med, at den daglige drift skulle køre uden forstyrrelser.

”Vi har så at sige skulle asfaltere motorvejen samtidig med, at vi drøner derudad med fuld fart. Det har været og er stadig en udfordring at balancere udviklingen med driften”, fortæller Mike Thuesen

De understreger, at dao med den nye terminal står godt rustet til fremtidig vækst i pakkevolumen, og at de forventer at arbejde meget med at forbedre arbejdsmiljøet på terminalen. Det skal blandt andet ske via mere rotation i medarbejdernes opgaver og flere hjælpemidler, så medarbejderne vil opleve mindre ensidigt gentagende og belastende arbejdsrutiner.

Dansk Standard

Sponseret

Standarden for miljøledelse styrker Unika Danmarks vækst og bæredygtighed

Descartes

Sponseret

Pakkeboom stiller nye krav til toldbehandling

Relateret indhold

22.10.2026STILL Danmark A/S

Sponseret

Fra nybyggeri til færdigt logistikcenter – STILL har fulgt FTZ hele vejen

20.10.2026N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

SCM.dk

Forsyningskæder har radikalt skiftet design de sidste seks år

SCM.dk

83 procent forventer omfattende ændringer i logistikkæderne

19.10.2026Antalis A/S

Sponseret

Byg din pakkeproces til mere vækst med semiautomatiske pakkemaskiner

15.10.2026SCM.dk

GLS bygger sit første automatiserede lagerhotel i Kolding

13.10.2026Swisslog

Sponseret

Nowaste Logistics, Sweden: Warehouse automation built on close collaboration and a true partnership

13.10.2026SCM.dk

Kesko investerer langsigtet i lagerautomation med KNAPP

11.10.2026nShift

Sponseret

Den oversete del af forsyningskæden: Derfor er inbound-logistik næste skridt i digitaliseringen

09.10.2026N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Airmaster samler lagerfunktion med højlager og Linde K-smalgangstruck

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Bureau Veritas
Kursus
Measurement system analysis (MSA)

I en virksomhed træffes der mange gange daglig beslutninger om produkters kvalitet og processers evne til at opfylde kvalitetskravene. Fejl i disse beslutninger fører til utilfredse kunder og/eller omkostninger til spild, omarbejde etc.

Dato

26.10.2026

Sted

Fredericia

Bureau Veritas
Kursus
QMS ISO 9001:2015 Lead Auditor Kvalitet (CQI and IRCA-certificeret)

Bliv certificeret ISO 9001:2015 Lead Auditor i kvalitetsledelsessystemer (CQI-IRCA-certificeret)

Dato

26.10.2026

Sted

Nyborg

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Modul 1: ESG og ledelsessystemet

Sådan bruger du virksomhedens ledelsessystem til at systematisere jeres bæredygtighedsarbejde.

Dato

27.10.2026

Sted

Odense

Dansk Standard
Kursus
ISO/IEC 27005 Diplomkursus - bliv skarp til risikovurdering af informationssikkerhed!

På dette kursus får du hjælp til at lave en risikovurdering med ISO 27005, som er med til at sikre det optimale niveau af foranstaltninger i din organisation i forhold til organisationens informationssikkerhed.

Dato

27.10.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Bureau Veritas
Kursus
Statistical Process Control (SPC)

SPC er en effektiv metode til at overvåge en proces ved opsamling af data. Ved at indsamle prøver regelmæssigt fra processen skabes et grundlag for hurtigt at opdage og handle på trends og afvigelser, der påvirker produktets eller servicens endelige kvalitet.

Dato

27.10.2026

Sted

Fredericia

Bureau Veritas
Kursus
APQP4Wind Management Awareness Refresher Training (Online)

The main purpose of the APQP4WIND Management Awareness Refresher Training is to update and refresh your knowledge of the APQP4Wind framework, the rationale behind it, and the value of using it from a management perspective.

Dato

28.10.2026

Sted

Online