Ny stregkode-platform skal lette 42.000 danske virksomheders emballageansvar

VANA – Dansk Emballageansvar og GS1 Denmark, der står bag stregkoderne i Danmark og globalt, går sammen om at udvikle en it-platform til at håndtere det udvidede producentansvar for emballage. Producentansvaret træder i kraft i 2025, og den nye platform betyder, at op mod 42.000 virksomheder vil kunne indberette emballagedata i et kendt system.

”For os er det helt afgørende, at vi som kollektivordning kan hjælpe virksomhederne med at leve op til producentansvaret så enkelt som muligt. Vi skal tilpasse os erhvervslivet – ikke omvendt”, siger Marianne Roed Jakobsen. Arkivfoto fra 123.com..

05.05.2023

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Tag noget kompliceret, og gør det simpelt. Det er ræsonnementet bag en aftale, som VANA – Dansk Emballageansvar netop har indgået med GS1 Denmark, der står bag alle stregkoder i Danmark og globalt.

Skåret ind til kernen er VANA og GS1 Denmark blevet enige om at udvikle en it-platform til registrering af emballagedata. Platformen kommer til at hænge sammen med GS1’s system for udveksling af produktdata, som i forvejen er både udbredt, kendt og gennemprøvet. Målet er, at emballagedata så automatisk og simpelt som muligt kan blive indberettet til kollektivordningen VANA.

Hvad omfatter ansvaret?

Alle typer af emballager er omfattet af producentansvaret. Det vil sige både primær-, sekundær- og tertiæremballage. Det udvidede producentansvar for emballage træder i kraft den 1. januar 2025.
EU-direktivet 2008/98/EF, artikel 3, stk. 21, beskriver producentansvaret: ”(…)producenter af produkter bærer det finansielle ansvar eller det finansielle og organisatoriske ansvar for håndteringen af affaldsfasen i et produkts livscyklus”.

System til at registrere emballagemængder
Dermed kan de op mod 42.000 danske produktions- og handelsvirksomheder, der om mindre end et år skal til at registrere deres emballagemængder, klare en stor del af arbejdet med et system og en arbejdsgang, de i forvejen kender og bruger.

”For os er det helt afgørende, at vi som kollektivordning kan hjælpe virksomhederne med at leve op til producentansvaret så enkelt som muligt. Vi skal tilpasse os erhvervslivet – ikke omvendt. Vores medlemmer skal kunne koncentrere sig om kerneforretningen og overlade bureaukratiet til os”, siger VANAs adm. direktør Marianne Roed Jakobsen.

Platformen skal blandt andet danne grundlag for, at VANA kan opkræve korrekt betaling for producentansvaret, og den skal kunne rumme alle, der er omfattet af producentansvaret – små såvel som store virksomheder. Derfor bliver den indrettet, så både medlemmer af GS1 Denmark og virksomheder, der ikke er medlemmer, kan bruge den gnidningsfrit.

Konsekvenser af producentansvar for emballage

• Cirka 42.000 virksomheder bliver omfattet i Danmark.
• Regning på minimum 2,3 mia. kr. om året.
• Forventeligt ca. 961.000 ton emballage/år
• Træder i kraft: 1. januar 2025 (registrering fra 2024).

Emballagedata og stregkoder
”Stregkoden og det bagvedliggende system er i forvejen dybt integreret i dansk handel og sikrer, at varedata – lagerstatus, oprindelse, miljømærker med mere – flyder effektivt. Derfor er det både naturligt og en stor fordel for erhvervslivet, at emballagedata til producentansvaret bliver inkluderet i samme system”, siger Per Ahlmann Andersen, adm. direktør i GS1 Denmark.

Han tilføjer, at andre lignende kollektivordninger i Danmark på lige vis vil kunne koble sig på GS1. GS1 er global og findes i 116 lande. Dermed er der internationale perspektiver i platformen, der også forberedes til fremtidens EU-bestemte digitale produktpas.

Læs mere på gs1.dk og vana.dk.

Producentansvar for emballage

Alle virksomheder der importer eller bruger emballage, bærer det finansielle og organisatoriske ansvar for håndtering af emballageaffald, herunder indsamling, sortering og behandling. Det betyder med andre ord at producenten, som sætter en emballage på markedet, har ansvar for emballagen i hele dens livscyklus.
Formålet med producentansvaret er at reducere mængden af emballage, sikre en effektiv indsamling og håndtering af affald, samt at motivere producenterne til bedre design af emballage - både til forebyggelse, genbrug og genanvendelse.
Populært sagt taler man om at slutte cirklen - 'close the loop'.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Denne artikel er del af et tema:

Tema om bæredygtighed & data 2023

’Bæredygtighed’ og ’data’ spiller en vigtig rolle i forsyningskæden, og de to komponenter hænger uløseligt sammen. Data kan bruges til at overvåge, analysere og optimere forskellige aspekter af forsyningskæden, hvilket kan bidrage til øget bæredygtighed, ligesom det kan bidrage til nødvendig og måske lovbestemt dokumentation/rapportering. 

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

I skal indberette emballage inden den 31. august

19.04.2024SCM.dk

Kunstig intelligens kan bane vej for mere resiliente og regenerative værdikæder

12.04.2024SCM.dk

Alt for få virksomheder kan håndtere cyberangreb

08.04.2024SCM.dk

Forskere efterlyser bæredygtig og ansvarlig AI-udvikling

02.04.2024TrueCommerce

Sponseret

Nyt om elektronisk fakturering i Belgien

26.03.2024SCM.dk

Cybersikkerhed fylder arbejdslivet for mange

26.03.2024TrueCommerce

Sponseret

Elektronisk fakturering i Tyskland

25.03.2024SCM.dk

Pallerobot revolutionerer pallehåndtering med kunstig intelligens

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle