31.01.2023 | Lager & distribution
Ny pakkeboks styrker 100 år gammel virksomhed
Den familieejede virksomhed Ingvard Madsen har i samarbejde med STIHL og Renz A/S fået opsat en ny og praktisk pakkeboks, STIHL Pick-Up Box, som skal være med til styrke og fremtidssikre den anerkendte virksomhed nær Kolding.
Den familieejede virksomhed Ingvard Madsen har i samarbejde med STIHL og Renz A/S fået opsat en ny og praktisk pakkeboks, STIHL Pick-Up Box, som skal være med til styrke og fremtidssikre den anerkendte virksomhed nær Kolding. Foto: Renz.
Siden grundlæggelsen i 1926 har virksomheden Ingvard Madsen bestræbt sig på at yde en service udover det sædvanlige, og har altid lagt stor vægt på at finde det produkt, som passer lige præcis til kundens behov.
Ingvard Madsen har siden 1976 solgt driftssikre, stærke og brugervenlige STIHL produkter til haver, skove og grønne områder - hvor den gode kvalitet er altafgørende. I 2019 blev virksomheden kåret til årets forhandler af STIHL iMOW® robotplæneklipper i Danmark samt årets STIHL butik i 2021.
Det gode samarbejde førte til, at Ingvard Madsen i efteråret 2022 blev den første virksomhed i Danmark til at få installeret en elegant og intelligent STIHL Pick-Up Box, som er produceret af Renz A/S.
STIHL ønsker med deres nye STIHL Pick-Up Box at skabe bedre købs – og serviceoplevelser for deres kunder. Boksen består af en række aflåste rum, hvor kunderne eksempelvis kan hente deres bestillinger eller aflevere deres produkter til reparation. Også uden for normal åbningstid. Kunderne kan tilgå boksen via midlertidige PIN-koder, der udleveres til kunderne via digitale meddelelser.
Mulighederne og fleksibilitet
For virksomheden Ingvard Madsen, som er beliggende nær Kolding, har STIHL Pick–Up Box gjort en kæmpe forskel, og ejer Peter Madsen, der er 4. generation i virksomheden, har kun rosende ord at sige om boksen:
”Vi er vildt glade for vores STIHL Pick-Up Box. Den skaber fleksibilitet, og gør at vi kan yde en ekstra god service for vores kunder. Vi er ikke længere afhængig af en åbningstid. Mange af vores kunder, specielt vores erhvervskunder, starter tidligt om morgenen, og mange har svært ved at nå at hente eller levere inden for åbningstiden, men dette er nu muligt med boksen”, udtaler Peter Madsen.
Læs også: Ny pakkeboks skaber utallige muligheder for kaffeshop
Peter Madsen uddyber, at deres STIHL Pick-Up Box bliver brugt til lidt af hvert. De forskellige størrelser af rum i boksen gør det muligt at afhente og indlevere alt lige fra små høreværn til store buskryddere. Derudover er der også en del kunder, der indleverer til reparation og service:
”Mange af vores kunder indleverer også produkter til reparation og service. Der er eksempelvis en del af vores private kunder, der afleverer deres robotplæneklippere til service. Men ligesom vores erhvervskunder har mange private også svært ved at nå det inden, at vi lukker. Så mange afleverer den om aftenen, og så kan vi kigge på den dagen efter. Vi generer blot en kode, som vi sender til kunden, og så får de adgang til boksen, hvor de selv kan vælge den rumstørrelse, som de har brug for”, forklarer Peter Madsen.
Funktionel, intelligent og sikker
Tilfredsheden blandt Ingvard Madsens kunder er heller ikke til at tage fejl af, og et stigende antal nye samt gamle kunder bruger flittigt den funktionelle og intelligente pakkeboks:
”Gennemsnitligt på en uge bliver boksen brugt hver anden dag, men det tal er kun stigende. Der er flere og flere, der melder ind, at de gerne vil gøre brug af den. Kunderne, nye som gamle, synes, at det er vildt smart. Det kan vi høre på dem alle sammen”, fortæller Peter Madsen.
Derudover er sikkerheden også fantastisk. Peter Madsen forklarer, hvordan virksomheden førhen var nødsaget til at efterlade nogle af deres produkter til deres kunder udenfor. Dette eventuelt bag en busk eller deres pylonskilt. Dette jo selvfølgelig for at imødekomme deres kunder. Men her var der sandsynlighed for, at der desværre var nogle, som ville løbe med produktet:
”Før vi fik en STIHL Pick-Up Box har vi tidligere sagt, at vi kunne lægge vores produkter udenfor, men at det var på kundernes eget ansvar, hvis vi gjorde det. Nu ringer kunden til os og betaler det givne beløb for produktet, og så placerer vi produktet i boksen. Dette gør, at vi i dag kan tage det mere roligt, da vi ved, at sikkerheden er i top, og vores produkter ligger trygt i boksen”, udtaler Peter Madsen.
- PiB

Videnskaben taler sit klare sprog om klimaet
FN’s klimapanel (IPCC) har sat sidste punktum i sjette hovedrapport. Rapporten vil stå som en videnskabelig hjørnesten mange år frem og danne grundlag for fremtidens klimapolitik.
Strategi & ledelse

Vil være pioner i vedvarende energi på faciliteter
Logicenters vil installere solceller på tværs af 800.000 m2 tagareal på selskabets logistikcentre. Det svarer til 133 fodboldbaner og er mere end en fordobling. Det er samtidig en indikation på, hvor høj prioriteret bæredygtighed har for erhvervslivet.
Lager & distribution

Billund Lufthavn tænker stort
Den 20. marts blev Maersk Air Cargos første fragtfly sendt på vingerne fra Billund Lufthavn til Kina. Det skete efter en reception med skåltaler, snoreklip og netværk blandt andet med besøg fra transportminister Thomas Danielsen og erhvervsminister Morten Bødskov.
Lager & distribution

5 dominerende automationstendenser lige nu
I marts måned var repræsentanter for den internationale robot-branche samlet i Odense til European Robotics Forum 2023. I den anledning gav Rasmus Smet Jensen, Vice President, Marketing & Strategy hos Mobile Industrial Robots (MiR), sit bud på de vigtigste tendenser inden for automation lige nu.
Lager & distribution

Dagrofas logistik skaber vækst i årsregnskabet
Dagrofas årsresultat for 2022 lander på 74 millioner kroner, hvilket er fødevarekoncernens bedste i 11 år og knap 30 procent bedre end sidste år. Det er i høj grad fødevarekoncernens foodservice- og logistikforretninger, som trækker det samlede årsresultat op, mens detail – i lighed med øvrige markedsdeltagere - har været udfordret af svære markedsvilkår og høje energipriser.
Innovation

Danmarks naturressourcer for 2023 er opbrugt
Den 28. marts har Danmark opbrugt sine naturlige ressourcer for 2023 som et af de første lande i verden. Dagen er også kendt som ‘Overshoot Day’. Resten af året bruger vi flere ressourcer – for eksempel fisk og træ – end Jorden naturligt kan genskabe resten af året. Danmarks forbrug skal reduceres, mener WWF Verdensnaturfonden, som sammen med DBA sætter fokus på genbrug.