Ny lov skal reducere Danmarks forbrug af emballage

Danmark er blandt de lande, der producerer mest affald. Det vil et bredt flertal i Folketinget lave om på med en ny lov, som skal få tusindvis af virksomheder til at bruge mindre og grønnere indpakning af deres produkter.

Danmark er et af de lande i EU, der laver allermest husholdningslignende affald per borger. Halvdelen af det affald består af emballageaffald, som brugte shampooflasker, kødbakker og anden indpakning. Foto: 123rf.com

08.01.2025

SCM.dk

Danmark er et af de lande i EU, der laver allermest husholdningslignende affald per borger. Halvdelen af det affald består af emballageaffald, som brugte shampooflasker, kødbakker og anden indpakning.
En stor del af emballageaffaldet bliver genanvendt, når borgerne sorterer affaldet, men de store mængder af emballage skal nedbringes, og der skal genanvendes langt mere, end der bliver gjort i dag.

Derfor skal producenter, som sender emballage ud i butikkerne, som noget nyt, til at betale for indsamlingen og behandlingen af emballagen, når det smides i skraldespanden. Det er konsekvensen af en ny lov, som nu er vedtaget i Folketinget, og som følger op på den politiske aftale om udvidet producentansvar (2022), som S, V, SF, EL, DF, RV, M, K og ALT står bag.

”Emballage fylder alt, alt for meget i vores affald, og de kæmpe mængder indpakning, vi bøvler med at pakke ud, sortere og genanvende, skal nedbringes. Men den opgave kan forbrugerne og husholdningerne ikke stå alene med. Virksomhederne må tage ansvar ved at skære ned på emballagen og gøre det lettere at genanvende. Og det er formålet med denne lov, som forventes at øge genanvendelse af høj kvalitet med cirka 60.000 tons om året”, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Læs også: Der er brug for stærkere kompetencer indenfor cybersikkerhed, ESG og digital udvikling

Med loven flyttes regningen for håndteringen af emballageaffald fra borgernes affaldsgebyr over til virksomhederne. Det skønnes at kunne medføre en reduktion i borgernes affaldsgebyr på cirka 500-600 kroner eksklusiv moms per husholdning om året.

Danskerne skal fortsat sortere affald, som de plejer, og det vil fortsat være kommunerne, der indsamler emballageaffald. Men herefter skal kommunerne overdrage affaldet til virksomhederne, som sørger for, at affaldet bliver genanvendt.
Det udvidede producentansvar for emballage træder fuldt i kraft den. 1. oktober 2025.

Kilde:  Miljø – og Ligestillingsministeriet

/ PiB

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

24.04.2025SCM.dk

DTU-startups tiltrækker 1,8 milliarder i venturekapital i 2024

24.04.2025SCM.dk

Hg Capital opruster i IFS – værdi 112 milliarder kroner

23.04.2025SCM.dk

DSV styrker topledelsen før Schenker-overtagelse

23.04.2025SCM.dk

Dachser opruster søfragt i Norden med ny leder

18.04.2025SCM.dk

Dollaren vakler: Investorer flygter ikke længere mod USA i krisetider

17.04.2025SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

17.04.2025SCM.dk

Klimakrisen vokser mens danskerne vender blikket mod trusler udefra

15.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Automatiseret sengetransport på NAU

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle