Ny længeventet godslov er vedtaget
Der er vedtaget nye regler for regulering af godstransport med varebiler. Med et flertal i Folketinget blev det omdiskuterede lovforslag stemt igennem af DF, EL, ALT, SF og S udenom regeringen.
Folketinget vedtog tidligere på ugen en ny lov om godstransport med varebiler, der nu bliver underlagt tilladelsesordningen. Loven har hidtil kun omfattet lastbiler, men bliver nu udvidet og vil fremover stille flere krav til godskørsel for fremmed regning. Lovforslaget er stemt igennem uden regeringspartierne og de radikales opbakning.
Læs også: Skærpelse af vilkårene for særtransport giver nye udfordringer
Lovforslaget blev vedtaget med to væsentlige ændringer: Der er givet et halvt års forlængelse af ikrafttrædelsen til 1. juli 2019 for at få det administrative apparat på plads. Og der stilles krav om en redegørelse for at følge administrationen samt tilsynet og kontrollen – herunder at vurdere, hvordan kontrollen har kunnet udføres i praksis. Første redegørelse skal foreligge senest den 1. juli 2021.
”Det er på mange måder som en rigtig stor landvinding for erhvervet og for den seriøse del af transportbranchen, der kører gods for fremmed regning med varebiler”, siger Erik Østergaard, adm. direktør i brancheforeningen Dansk Transport og Logistik (DTL). Direktøren henviser også til, at EU-Kommissionen er i gang med at fastlægge regler for varebilstransporter.
Kravene er dog ikke ligeså strenge, som dem der gælder for den tunge transport.
Regeringen støtter ikke op
Erik Østergaard peger samtidig på, at den manglende opbakning fra Venstre er skuffende. Da Venstre sidst sad i regering var der nemlig klare signaler for en regulering.
”Vi kan så nu konstatere, at V reelt ikke støtter ordnede forhold for varebilerne”, uddyber Erik Østergaard, der ikke forstår, hvorfor den nye lov ikke får regeringens opbakning, da han mener, at der er flere økonomiske gevinster at høste ved denne.
Ifølge direktøren vil en tilladelsesordning for varebiler nemlig kunne forbygge gæld til det offentlige som fx i form af manglende indbetaling af moms, og i et omfang, der vil overstige det offentliges omkostninger forbundet med tilladelsesordningen.
En lansommelig proces
Vedtagelsen af det nye lovforslag har generelt været en langsommelig proces. Et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti fik i 2016 vedtaget et beslutningsforslag om at sikre, at varebiler med tilladt totalvægt under 3.500 kg, der udfører godskørsel for fremmed regning, omfattes af principperne i godskørselsloven.
Men skiftende ministres afvisning af at lovgive har ført til, at partierne nu har måtte fremsætte deres eget lovforslag i Folketinget for endelig at få loven vedtaget.
Der vil være en overgangsordning for personer, der på tidspunktet for tilladelseskravets ikrafttræden kan dokumentere mindst to års erfaring som vognmand i virksomheder, der er omfattet af tilladelseskravet. For chauffører foreslås der en overgangsordning fra kravet om kvalifikationsuddannelse, hvis de på tidspunktet for lovens ikrafttræden udfører godskørsel for fremmed regning i varebiler og kan dokumentere mindst to års erfaring som varebilschauffør.
Tilsvarende er kravet til egenkapital for virksomheder, der udfører godskørsel for fremmed regning i varebiler, lavere end for virksomheder, der udfører godskørsel for fremmed regning i lastbiler.
Læs også: DFDS køber tyrkisk shippingselskab
”Jeg ønsker den seriøse del af varebilvognmændene tillykke med sejren i dag. I har fortjent det skulderklap det er, at jeres erhverv tages alvorligt af myndighederne gennem en minimumregulering – så ikke alle og enhver lykkeridder og chancerytter kan misbruge erhvervsfriheden. Jeg takker samtidig de partier, der har gjort loven mulig ved at holde fast og stemme den igennem”, siger Erik Østergaard.
- EST