Nu kommer der lovkrav om den ansvarlige forsyningskæde

Det hedder ”Corporate Sustainability Due Diligence” og er ikke vedtaget endnu. Men alle forventer, at det vil ske i 2023 med effekt inden for to-tre år. I første omfang gælder direktivet kun de større virksomheder, nemlig:

1. virksomheder med mere end 500 ansatte og omsætning på mere end 150 millioner euro, og
2. virksomheder med mere end 250 ansatte og en omsætning på mere end 40 millioner euro, som opererer inden for såkaldt ’højrisikosektorer’ som for eksempel tekstil, læder, landbrug, mineralske ressourcer, fiskeri, fødevarer og basismetalprodukter.

”Direktivet er målrettet store virksomheder, men det åbner op for en kæmpechance for den store underskov af danske underleverandører, som leverer til større europæiske produktionsvirksomheder. Danske virksomheder kan generelt med rank ryg og åbne øjne sige, at deres produkter er produceret under ansvarlige forhold – både hvad angår menneskerettigheder, børnearbejde, miljøaftryk, arbejdsmiljø og andre CSR-parametre. Den store opgave ligger i at dokumentere virksomhedens indsats”, fortæller Marie Gad, der er chef for Global udvikling og bæredygtighed hos Dansk Industri.

Danske SMV’er er i front
Hun er en af oplægsholderne på konferencen ”Hvordan forbereder SMV’er sig på bæredygtighed og forstyrrelser i forsyningskæderne?”, og hun fremhæver, at selvom det nye direktiv ikke direkte rammer de mange små og mellemstore virksomheder i Danmark, så repræsenterer direktivet en kæmpestor mulighed.

”Danske SMV’er ret godt repræsenteret på listerne af virksomheder, der er tilsluttet de store internationale CSR-tiltag som for eksempel Global Compact og Science Based Target Initiative (SBTi). SBTi er et initiativ, hvor virksomheder er villige til at blive evalueret på objektive måleparametre af fagfæller, så det er meget forpligtende – og faktisk er en tredjedel af de danske SBTi-tilmeldte virksomheder SMV’er (små og mellemstore virksomheder, red.). Det mener jeg indikerer, at danske SMV’er ligger i front på ansvarlighedsagendaen. Der er dog også en del, som ikke er klar til kravene endnu”, fortæller Marie Gad.

Læs også: Gør ingen skade

Seks trin til god evaluering
Direktivet forpligtiger virksomheder i forhold til deres egne aktiviteter, deres datterselskaber og deres værdikæder, hvor ’værdikæder’ er defineret som deres ’direkte og indirekte etablerede forretningsforbindelser’. Mere konkret vil virksomheder være forpligtet til følgende:

1. Integrere due diligence i deres politikker. Det betyder a) beskrivelse af virksomhedens tilgang til due diligence på kort, mellem og lang sigt, b) code of conduct/adfærdskodeks som beskriver regler og principper, der skal følges af virksomheden og dets datterselskaber, c) procesbeskrivelse af implementering af due diligence og foranstaltninger for at sikre overholdelsen af code of conduct og udvide dens anvendelse til etablerede forretningsforbindelser.
2. Identificere faktiske eller potentielle negative menneskerettighedsrelaterede og miljømæssige indvirkninger.
3. Forebygge eller afbøde potentielle indvirkninger, og stoppe eller mindske faktiske indvirkninger.
4. Oprette og vedligeholde en klageprocedure.
5. Føre tilsyn med effektiviteten af due diligence-politikken og foranstaltningerne.
6. Offentligt kommunikere om due diligence.

Grib chancen
”Selvom virksomheder med under 250 ansatte ikke er direkte omfattet af loven, vil mange virksomheder af denne størrelse alligevel blive indirekte omfattet. For eksempel som leverandører til virksomheder, der er omfattet af loven og dermed udgør en direkte eller indirekte etableret forretningsforbindelse”, fortæller Marie Gad og supplerer:

”Vi i Dansk Industri mener derfor, direktivet er en oplagt chance for danske SMV’er. Det kræver lidt mod, beslutsomhed og en del ressourcer, men der er udsigt til gode gevinster. Direktivet vil bane vejen for ensartede spilleregler i EU-området, og det vil være derfor blive meget synligt, hvem der driver sin forretning efter ansvarlige principper, og hvem der ikke gør. Vi forventer derfor, ansvarlighed vil blive en tungere konkurrenceparameter”.

Læs også: Sådan fremtidssikrer du din forsyningskæde – del 1

Hun fremhæver følgende eksempler på gevinster:

• Attraktiv samarbejdspartner for både kunder og leverandører.
• Højere robusthed i værdikæden fordi due diligence vil kaste lys på sårbarheder.
• Attraktiv arbejdsplads for nye yngre generationer af medarbejdere på et vanskeligt arbejdsmarked. Yngre generationer lægger stor vægt på ansvarlighed og ’purpose’.