Norsk rapport: Hybrid-fiskerbåde kan halvere CO2-udslip
Selvom det kan være dyrt at investere i elektrificering af norske fiskerbåde, kan det alligevel godt betale sig i det lange løb. Det er nemlig for godt både miljø, stat og fiskere, vurderer ny rapport.
Det kan både gavne miljø, fiskere og staten, hvis man vælger at elektrificere 3.000 fiskerbåde i Norge, vurderer ny rapport. Her er det den første kommercielle elbåd af sin slags, Karoline. Foto: Selfa Arctic AS.
Vælger man at elektrificere de norske fiskerbåde, er det ikke kun godt for miljøet, men også for pengepungen. Det skriver den Oslobaserede miljøorganisation Bellona i en pressemeddelelse.
Læs også: Maersk øger containerkapaciteten med nye fragtskibe
Sådan vurderer man i rapporten Elektrifisering av kystfiskeflåten, der udover Bellona er publiceret af interesseorganisationen Nelfo, brancheforbundet Elektroforeningen og teknologivirksomheden Siemens.
Her har parterne beregnet, at hvis man ombygger de 3.000 fiskerbåde, som er bedst egnede til opgradering, til at bruge dieselelektrisk drift, kan CO2-udledningen over halveres fra 420.000 til omkring 200.000 ton om året.
Det vil dog komme til at koste den enkelte fisker en del, men ifølge rapporten kan det alligevel godt betale sig i det lange løb, da el-motorer er billigere i drift og kræver mindre vedligehold. Således vil hver enkelt fisker kunne spare cirka 60.000 kroner om året.
Udfordringer
En af udfordringerne ved den elektriske omstilling er, at store dele af den norske kystfiskerflåde har en del år på bagen. Således er over 60 procent af de både, som er i drift i dag ældre end 30 år.
Derfor anbefales det i rapporten, at man bør ombygge de nyeste både, mens man bør udskifte de både, der er over 20 år gamle og har en motor, der er mere end ti år.
Tanken bag dette er, at bådene kan føres ud på søen ved hjælp af dieseldrift, mens batteriet kan tages i brug, når båden er i ro eller på vej ind mod havnen igen. Samtidig kan dieselmotoren tage over, hvis batteriet skulle løbe tør.
Vil indfri forpligtelser overfor EU
Ifølge Jan Kjetil Paulsen, der er seniorrådgiver for skibsfart i miljøorganisationen Bellona, kan man med de nye både også være med til at indfri de forpligtelser, Norge har overfor EU: At reducere CO2-udslippene fra de ikke-kvotepligtige sektorer med 40 procent inden 2030.
Men en sådan omlægning kan også have positive følger. Således vurderer Tore Strandskog, der er erhvervspolitisk direktør i Nelfo, at den norske værftsindustri vil kunne oprette op til 3.000 nye og varige arbejdspladser.
Læs også: Mærsk sælger olieforretningen for at styrke transport- og logistikdelen
Gruppen bag den nyligt offentliggjorte rapport mener ikke, at man kan satse på hel-elektriske både, som det er tilfældet med biler. Selvom bådene i fremtiden udstyres med stærke batterier, er rækkevidden mere kritisk til søs. Derfor vil den idéelle hybridbåd kun kunne sejle på strøm halvdelen af tiden.
- EL
