Mere gennemsigtighed vil gavne globale transportkæder

Det megastore containerskib Ever Given satte sig fast på tværs af Suezkanalen i marts måned, og her blev skibet siddende fastspændt i næsten en uge. Det betød massive forsinkelser af omkring 80 kæmpestore containerskibe og hundredvis af andre transportskibe.

Ever Given var på vej til Rotterdam Havn, hvor det i skarp konkurrence med mange andre containerskibe ville have konkurreret om den knappe havne-, kran- og mandskabskapacitet for at få containerne bragt i land og transporteret med lastbil – og måske tog – videre ud til virksomheder og forbrugere i vidtforgrenede forsyningskædesystemer i hele Europa.

Containere indeholder alskens forbruger- og industrivarer – varer som i foråret blev forsinket, endnu mere forsinket. Transportkæderne var nemlig i forvejen forsinket, fordi covid-19 både har begrænset mandskabskapaciteten og skabt ændrede samt ujævne efterspørgselsmønstre.

Blokaden af Suezkanalen har synliggjort det globale transportsystems sårbarhed, og det har skabt en intens debat om, systemet nu er godt nok, og hvordan systemet kan blive bedre og mindre sårbart. Professor i global supply chain management ved Rotterdam School of Management, Erasmus University (RSM) Rob Zuidwijk har i universitetets nyhedsbrev RSM Discovery bidraget til debatten med budskabet om, at der er behov for mere gennemsigtighed i de globale transportkæder, se mere her.

Han peger på, at den eksponentielle vækst i global handel og logistik har en pris eller skyggeside. Faktisk mener han, at væksten har tre skyggesider eller udfordringer, nemlig: 1) Væksten i containerskibenes størrelse har snævert set skabt fordele, men det har samtidig belastet andre dele af forsyningskæden, 2) de globale forsyningskæder er splittet op i mange mindre komponenter, og det har medført øget kompleksitet samt reduceret gennemsigtighed, og endelig 3) mangel på gennemsigtighed hæmmer arbejdet med at reducere kædernes CSR-belastning, og det skader den globale handels legitimitet og omdømme.

LÆS OGSÅ: Ever Givens blokering af Suezkanalen skaber langvarig dominoeffekt

Logistik: Er stordrift altid det bedste?
Den enorme vækst i global handel de sidste årtier har ifølge Rob Zuidwijk drevet væksten i størrelsen på de containerskibe, der transporterer langt størstedelen af handelsvarerne. Professoren fremhæver, at stordriftsfordelene ved større skibe har bredt sig til behov for kunstige kanaler som Suezkanalen og Panamakanalen, større og dybere havne, mere og kraftigere containerhåndteringskapacitet i havne og udbygning af transportkapacitet til og fra havnene etc.

Han argumenterer for, at væksten i containerskibenes størrelse presser andre dele af de vidtforgrenede forsyningskæder, og at det skaber højere driftsmæssige risici. Det skal også ses i lyset af, at krav om hurtige leveringstider og just-in-time leveringer har bredt sig, hvilket øger sårbarheden i de globale forsyningskæder.

Han refererer til rapporten ”The Impact of mega-ships” udgivet af The International Transport Forum i 2015, der redegør for, hvordan stordriftsfordelene ved mega-skibene ikke spreder sig til andre dele af forsyningskæden. Rob Zuidwijk skriver: ”De globale forsyningskæder var presset efter et år med pandemi, og blokaden af Suezkanalen skubbede blot supply chain ledere endnu længere ud i fortvivlelse”.

Information: Hvad sker der upstream?
Disruptions i stil med Suez-balladen er ifølge professoren ikke lette at løse, netop fordi kompleksiteten i forsyningskæderne er blevet så omfattende. Forsyningskæderne er typisk opdelt i mange niveauer eller led. Den direkte modtager af varer fra et forsinket skib har som regel godt styr på forsinkelsen og kan forsøge at kompensere for forsinkelsen på forskellige måder. Men de næste led i kæderne, er som regel helt uvidende om, hvad der foregår og derfor helt uforberedt på forsinkelsen.

”Vi har igen og igen set, hvordan disruptions fra naturkatastrofer som for eksempel jordskælv og oversvømmelser, geopolitiske hændelser som for eksempel Brexit og driftsmæssige forstyrrelser som for eksempel Suez-blokaden fanger producenter på det forkerte ben, fordi de lige pludselig ikke modtog forsyninger af kritiske varer fra leverandører”, skriver Rob Zuidwijk.

Der er derfor øget opmærksomhed på disciplinen ’risikostyring’ i ledelse af forsyningskæder, og professoren argumenterer for, at en højere grad af gennemsigtighed vil gøre det lettere for aktører i forsyningskæderne at forebygge risici ved større supply chain disruptions.

Organisation: Gør vi de rette ting?
Rob Zuidwijk peger også på, at det kan godt være, at globaliseringen medfører øget økonomisk velstand for mange virksomheder og lande; men at det ikke nødvendigvis medfører gevinster for klodens sundhedstilstand.

”Hvordan sikrer vi for eksempel, at de små landmænd, som producerer vores fødevarer, modtager en fair del af den pris, som forbrugerne betaler for deres varer? Hvordan ved vi som forbrugere, at CO2-afrykket på de varer, vi køber, er så lav som mulig? Gennemsigtighed over for eksterne parter vil bidrage til at redegøre for handlens legitimitet, hvad angår fair deling af gevinster og miljømæssig forsvarlighed”, skriver professor Rob Zuidwijk.