11.09.2017 | Branchenyt
Mange ukorrekte informationer når ud til den digitale forbruger
Indhold fra partner Hvad er dette?
Nye tal viser, at den digitale datakvalitet er mangelfuld: Samlet set har 48% af fødevarerne fejl. Det viser, at datakvalitet bestemt ikke er et kedeligt emne.
Fra emballage til it-system
Tidligere på året viste en undersøgelse, at der er fejl på ca. 60% af de logistiske data, detailhandlen får ind i sine it-systemer. Men hvordan står det til med de forbrugerrettede informationer?
Alle de informationer, der findes på emballagen af en fødevare skal i dag også være digitalt tilgængelige, når den sælges online.
Spørgsmålet er derfor, hvad der sker med datakvaliteten, når produktdata så at sige skal fra emballage til it-system? mener Morten Buch, som bl.a. er ansvarlig for GS1Trade Sync og GS1Trade Exact hos GS1 Denmark.
Undersøgelse viser, at 48% har fejl
For nylig har man i GS1 Denmark foretaget en stikprøvekontrol for at komme nærmere et svar:
Vi gik simpelthen ud i en butik, og tog en stikprøve på 50 fødevarer. Vi sammenholdt derefter oplysningerne på emballagen med oplysningerne i GS1Trade Sync, der er det sted, hvor leverandører indmelder de produktinformationer, som deres kunder i handlen skal bruge. Resultatet viste, at der var uoverensstemmelse på 48% af varerne, fortæller Morten.
Er 8% fejl på allergener godt nok?
Undersøgelsen viste desuden fejl eller mangler på informationer om allergener på 8% af fødevarerne. Tallet 8 er måske ikke i sig selv stort, men det er til gengæld konsekvenserne, hvis en allergiker tror sig sikker. Et godt eksempel på, at datakvalitet ikke er kedeligt.
Andre resultater fra undersøgelsen er, at 36% af produkterne havde fejl i næringsindhold og 32% i ingredienser.
De tal skal ned, det er i alles interesse leverandørernes, handelens og ikke mindst forbrugernes. Derfor har handlen valgt at etablere GS1Trade Exact som den part, der skal tjekke de digitale produktinformationer, så overensstemmelser kan blive rettet, fortæller Morten.
Dansk Supermarked ønsker bedre produktinformationer
Hos Dansk Supermarked Group arbejder man målrettet med at forbedre korrektheden af de informationer, man får fra sine leverandører og videregiver til sine kunder. Som kommentar til GS1 Denmarks undersøgelse siger Stefan Maagaard Nielsen, Business Process Consultant hos Dansk Supermarked:
Det siger sig selv, at de tal er alt for høje. Det er informationer, vi er lovgivningsmæssigt forpligtede til at informere kunden om i købsøjeblikket ved online salg, og dermed essentielle for at vi kan sælge leverandørernes varer. Vi har brug for at kunne trække data direkte til bl.a. webshop, og det kan vi ikke, når vi ikke kan stole på data. Som det ser ud nu, har vi grundet den store fejlprocent en stor valideringsopgave, før vi kan eksponere leverandørens vare ud mod kunden og dermed sælge den.
Et af Dansk Supermarkeds tiltag, der skal højne datakvaliteten er, at man ønsker, at leverandørerne skal få tjekket de produktdata, som de indmelder til Dansk Supermarked via GS1Trade Exact.
Stor udfordring for leverandørerne
Selvom de nye tal er baseret på en stikprøve, er der desværre ikke nogen grund til at antage, at billedet gennemsnitligt set er væsentligt bedre for resten af fødevarerne i detailhandlen.
Hos GS1 Denmark hjælper man sine medlemmer med at højne kvaliteten af stamdata.
Der er jo ingen leverandører, der ønsker at videregive forkerte informationer, hverken til deres kunde eller forbrugerne. Men vi må se i øjnene, at der efterhånden er så mange data, der skal stilles til rådighed, at det er blevet en ret kompleks opgave for leverandørerne at håndtere. Vi er glade for, som uvildig part, at kunne hjælpe med at sikre datakvaliteten og smøre samarbejdet i forsyningskæden. Helt konkret har medlemmer mulighed for gratis undervisning og hjælp fra vores Servicecenter, kommenterer Morten Buch, som bl.a. er ansvarlig for GS1Trade Sync og GS1Trade Exact.
Må vi inspirere dig til at få mere ud af jeres medlemskab og den måde, I udnytter vores standarder og services? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
Branchenyt

- Målet er at få GRØD ud i hele verden
Lasse Skjønning Andersen har skabt en succesfuld forretning med ambitioner, der rækker langt ud over Danmarks grænser. Med skridtet ind i detailhandlen er han tættere på at realisere sine drømme om, at flere skal spise sundere.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

DHL-topchef: GS1-standarder vigtige i vaccineindsats
COVID-19 er stadig en stor udfordring for globale forsyningskæder, men på trods af bump på vejen knækkede verdens førende distributionsvirksomhed, DHL, distributionskoden blandt andet ved effektiv brug af standarder.
Indhold fra partner
Branchenyt

Lad os være ærlige
Det sker jævnligt, at vi hos GS1 bliver forvekslet med G4S – altså verdens største alarm- og vagtselskab.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

GS1-standarder sikrer en effektiv og ressource besparende udrulning af COVID-19-vaccinen i Irland
En fuldtidsmedarbejder per vaccinationscenter og 56 dage, som det ellers ville have taget at efter registrere vaccineoplysninger i det nationale vaccinationsadministrationssystem, blev sparet væk, da de irske sundhedsmyndigheder implementerede GS1-standarder i indsatsen mod COVID-19.
Indhold fra partner
Lager & distribution

GS1Trade Sync byder velkommen til Wolt Market
Indhold fra partner
Branchenyt

GS1 Forum: Klimamærkning af fødevarer
På GS1 Forum 2021 sætter vi tirsdag den 23. november fokus på klima, fødevarer og data. For den mad vi vælger, har stor betydning for det klimaftryk, vi sætter gennem vores forbrug, og det mest efterspurgte mærke, som i dag ikke findes, er et klimamærke.
Indhold fra partner