Man skal kravle, før man kan Lager 4.0

”Industri 4.0 i form af sensorer, big data analytics, machine learning, 3D print, internet of things etc. lyder fabelagtigt. Men de fleste virksomheder med lagre, jeg besøger i Nordeuropa, USA og Australien, er slet ikke parate til Industri 4.0, og de har meget større forretningsmæssig nytte af at foretage elementære optimeringer af deres lager eller produktion i form af for eksempel nyt layout eller en elementær dobbelt ABC-analyse”.

Det fortæller Ulrick Staudal, der er salgsdirektør i Nordeuropa for den irske leverandør af materialehåndteringsløsninger Combilift.

Han har selv en baggrund som logistikchef for den tyske koncern GC Gruppe, der har lagre i Tyskland, Holland og Østeuropa. Før det var han projektleder, teknisk sælger og udvikler hos den danske producent af lagerautomater Handler A/S.

”Det er min erfaring, at langt størstedelen af verdens lagre kan reducere omkostninger og øge værdiskabelsen markant ved at fokusere på det, jeg kalder de fem S’er: Space, safety, speed, service og solutions, og at der ofte skal meget lidt til for at opnå store gevinster. Et nyt lagerdesign, hvor en virksomhed i et varmt klima flytter kølelageret væk fra solsiden til skyggesiden, kan spare lageret for store udgifter til el. Kølelageret kan samtidig blive placeret, så den interne transport til produktionen eller forsendelsen bliver kortere og nemmere”, fortæller Ulrick Staudal.

Han lister en række enkle og konkrete eksempler på, hvordan de fem S’er kan skabe værdi for virksomheder med lager:

Space
Kvadratmetre er mange steder i verden dyre både i form af omkostninger til land og bygninger. Varelagre fylder i sagens natur meget, og i en lean-mæssig forstand skaber de ikke værdi i sig selv. De er en nødvendighed i balancen mellem udbud og efterspørgsel, fordi ingen virksomhed kan levere udbud 1:1 i forhold til efterspørgsel. Der vil altid være en ubalance, og her fungerer lageret som stødpude, der gør leverandører og værdikæder i stand til at levere, når markedet efterspørger varen.

”Trucks, der kan operere i lagergange, som er 30-50 procent smallere end det normale, gør virksomheder i stand til at udnytte lagerets plads bedre. De kan simpelthen få flere varer ind på de samme kvadratmetre. Trucks med multidirektionelle hjul eller reachtrucks og AisleMaster, der ikke har behov for modvægtsballast, er eksempler på truck-typer, der kan operere på meget smalle gange og stadig løfte i højden”, fortæller han.

Safety
I 2008 var der ifølge den hollandske professor i logistik og operations mangement René de Koster fra Erasmus University 1.700 registrerede alvorlige arbejdsulykker på hollandske lagre, hvor de fleste skete i forbindelse med truckkørsel. Heraf var 196 af dem med død eller permanent invaliditet som følge. I USA var der 94.700 registrerede truckrelaterede arbejdsulykker.

Det er svært at afgøre om, det er høje tal eller ej; men alle ulykker, og det gælder selvfølgelig særligt ulykker, der medfører alvorlig personskade, er altid uønskede. Det gælder både ud fra et menneskeligt og et økonomisk synspunkt. Så det relevante spørgsmål at stille er: Hvad skal der til for at reducere mængden af ulykker?

Koster referer til en undersøgelse foretaget af forskere i 2011, der peger på, at det er realistisk og muligt at reducere mængden af arbejdsulykker på et lager, hvis man indretter processer, systemer, udstyr og ledelsesadfærd målrettet efter det. Undersøgelsen er baseret på fysiske besøg på 14 lagre, spørgeskemaer udfyldt af 78 lagerledere samt spørgeskemaer udfyldt af 1033 lagermedarbejdere.

René de Koster konkluderer, at høj sikkerhed har meget stor effekt på mængden og alvoren af arbejdsulykker på et lager. Det har både store menneskelige, arbejdsmiljømæssige og økonomiske fordele for lageret og virksomheden, idet særligt alvorlige arbejdsulykker har store både menneskelige og økonomiske omkostninger.

Ulrick Staudal er helt på linje med professoren: ”Det er også min erfaring fra praksis, at sikkerhed er en vigtig både økonomisk og menneskelig faktor på lageret. Det er derfor vigtigt at gøre brug af truck- og materialehåndteringsløsninger, der ikke vælter, og som for eksempel håndterer tunge og/eller lange varer i lav højde, så tyngdepunktet - og risikoen for ulykker - er lavt”.

Speed
En analyse af processer og vareflow på lageret kan ofte resultere i, at en ny proces med nyt udstyr eller et nyt lagerlayout kan reducere antallet af kørt distance i den interne transport på udendørs og indendørs lagre med en faktor 2. Det påpeger Ulrick Staudal og tilføjer:

”Jeg oplever ofte, at en enkel kortlægning og analyse af procesflowet på et lager kan afdække store muligheder for at optimere processer og intern transport, så gennemløbstiden bliver 50 eller 100 procent hurtigere. Den slags optimeringer er der store økonomiske gevinster i”.

Han mener, at mange virksomheder overser hvor store værdipotentialer, der ligger gemt i logistikprocesserne, og at mange virksomheder bør starte med helt enkle proceskortlægninger og AS-IS samt TO-BE analyser, før de kaster sig ud i store investeringer i automatiserede løsninger.

”En automatiseret løsning kan, hvis den bliver implementeret uden grundig analyse og begrundelse, hurtigt blive en dyr og dårlig investering, fordi den kan reducere fleksibilitet og skabe uforudsete serviceomkostninger samt nedetid”, fortæller han.

Service
Vi kender det alle sammen fra hverdagen. Vi skal købe en specifik halogenpære, et par støvler eller en bestemt knagerække i en bestemt farve, og svaret fra butiksmedarbejderen er, at varen desværre er i restordre.

Det samme sker selvfølgelig mere eller mindre regelmæssigt på et hvilket som helst lager, der ikke har den ønskede vare på lager i den ønskede mængde på det ønskede tidspunkt. En af hovedgrundene til overhovedet at have lagre er at sikre, at virksomheden er i stand til at levere den ønskede vare til kunden til tiden. Det bliver også kaldt serviceniveau eller service level, og mellem virksomheder bliver det samlet op i service level agreements (SLA). Men en af hovedudfordringerne i kunsten at drive et effektivt lager er også at reducere ”working capital” så meget som muligt.

”Working capital” er ikke som, man kunne forledes til at tro kapital, der er til rådighed, men det modsatte, nemlig penge der er bundet i bygninger, maskiner eller for eksempel ”lager” og derfor ikke er til rådighed. Det er dyrt at have meget ”working capital”. En virksomhed og forsyningskæde ønsker derfor at reducere lagrene så meget som muligt, men uden at kompromittere evnen til at levere de varer, kunden ønsker hurtigt, for meget.

Restordrer er derfor en central KPI for logistikchefen. Der er et utal af kilder til besparelser og værdiskabelse på lageret, men en af de største kilder er at forbedre on-shelf-availability (OSA) eller arbejde systematisk på at have de rette varer på hylderne på butikken og derved også på det bagvedliggende lager, så der bliver færre restordrer.

”Her kan en klassisk dobbelt ABC-analyse hjælpe mange virksomheder til at få et databaseret og løbende indblik i, hvilke varer de skal satse på at have på hylderne i hvilke mængder og måske også på hvilke tidspunkter. Vi hjælper mange virksomheder med at foretage en enkel analyse, der giver dem store gevinster på for eksempel OSA og serviceniveau”, fortæller Ulrick Staudal.

Solutions
Den sidste anbefaling fra Ulrick Staudal lyder på, at logistikchefer skal tænke i samlede løsninger, helheder og totalomkostninger. Dataanalyser som for eksempel en dobbelt ABC-analyse kan give et fantastisk indblik i, hvilke transaktioner og varer, der skaber den største værdi for virksomheden og virksomhedens kunder. Det kan så give et stærkt grundlag for at tilrette logistikken, så den understøtter dette flow.

”For de fleste virksomheders vedkommende tegner der sig et mønster af, at 20 procent af varerne repræsenterer 80 procent af omsætningen. Hvis man analyserer på, hvor stor en del af håndteringsbyrden på lageret de forskellige varegrupper står for, kan man hurtigt designe et lagerlayout, der tager højde for dette. Nogle varer er højfrekvente og skal derfor lagres i systemer, der er hurtige at plukke i eller fra. Andre varer er lange eller fylder meget, og det skal der tages højde for”, fortæller han og slutter af med en hovedpointe:

”De fleste lagre er designet ved knopskydning efterhånden, som virksomheden er vokset. De er ikke designet ud fra, hvad der giver forretningsmæssig værdi. Det vil derfor for langt de fleste lagres vedkommende give meget mere forretningsmæssig mening først at se på elementære faktorer, før man begynder at implementere dyre og smarte 4.0-elementer”.