Månedens karriereprofil: Michael Borch, Fredericia Furniture

Direktør for Supply Chain & Product Development hos Fredericia Furniture, Michael Borch, har altid interesseret sig for supply chain. For ham er det en motivation i sig selv at se de forandringer, der løbende sker.

01.04.2019

Jakob Markert, SCM.dk

Michael Borch, Director, Supply Chain & Product Development – Fredericia Furniture..

Hvorfor har du valgt SCM-vejen?
Jeg har altid haft interesse for supply chain, men for mig er det også vigtigt at have kommercielle briller på. Da jeg var færdiguddannet, vidste jeg, at jeg enten skulle arbejde som konsulent eller i en dansk industrivirksomhed. Jeg havde både læst og arbejdet i udlandet, og derfor trak det meget i mig at få en del rejseaktivitet i mit job. Det passede derfor godt til mit ønske, da jeg i mit første job arbejdede med sourcing i Asien og rejste rundt til datterselskaber forskellige steder i verden. Siden har alle mine jobs været indenfor supply chain og operations.

Hvad er det bedste ved at arbejde inden for SCM?
Det er, at man får en overordnet forståelse for værdistrømme i en virksomhed, og så får man samtidig lov til at arbejde med virksomhedens produkter og løsninger på mange forskellige parametre. I mit daglige virke arbejder vi altid for at gøre vores arbejde bedre i dag, end vi gjorde i går. Denne løbende og gradvise optimering kan synes marginal på den korte bane, men når man ser 1-2 år tilbage, kan man virkelig se, at der er sket store forandringer. Det er i sig selv meget motiverende.

Hvilket job har du om fem år?
Jeg ser mig selv i en ledende stilling indenfor operations. Det vigtigste for mig er, at det er i en virksomhed i udvikling, og at medarbejdergruppen er sammensat sådan, at man løber efter det samme mål.

Om Michael:

Uddannelse: Cand.merc. i Int. Management fra Syddansk Universitet

Tidligere jobs: Category Buyer - FMC Group, Category Manager - Danfoss, Sourcing Manager – KOMPAN

Hvad er dit bedste karriereråd?
Mit råd må være, at man ikke skal tage nogle smutveje, men nogle gange bare springe ud i udfordringer, hvor man føler sig på dybt vand. Det er sådan, man virkelig finder sine styrker og svagheder. Det kan også være rigtig godt at have en mentor eller coach, som giver en nogle pejlemærker i forhold til egen professionelle og personlige udvikling. Vigtigst af alt er dog motivationen. Hvis man ikke føler, at ens arbejde har tilstrækkeligt indhold, eller hvis man ikke føler sig motiveret, så skal man finde på noget andet at lave.

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

24.04.2025SCM.dk

DTU-startups tiltrækker 1,8 milliarder i venturekapital i 2024

24.04.2025SCM.dk

Hg Capital opruster i IFS – værdi 112 milliarder kroner

23.04.2025SCM.dk

DSV styrker topledelsen før Schenker-overtagelse

23.04.2025SCM.dk

Dachser opruster søfragt i Norden med ny leder

18.04.2025SCM.dk

Dollaren vakler: Investorer flygter ikke længere mod USA i krisetider

17.04.2025SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

17.04.2025SCM.dk

Klimakrisen vokser mens danskerne vender blikket mod trusler udefra

15.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Automatiseret sengetransport på NAU

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle