Månedens karriereprofil: Anders Weis Bjerrum, Telia Danmark

Supply Chain Manager i Telia Danmark Anders Weis Bjerrum sætter pris på foranderligheden i supply chain-branchen og arbejdet med at sikre kunderne den bedst mulige oplevelse.

01.06.2018

Anders Kampmann, SCM.dk

Anders Weis Bjerrum, Supply Chain Manager, Telia Danmark.

Hvorfor har du valgt SCM-vejen?
Jeg har faktisk ikke nogen decideret supply chain-uddannelse, men jeg kom ind i en virksomhed som lager- og produktchef og blev på den måde inspireret til at følge hele kæden, end-to-end, simpelthen fordi det føltes rigtig spændende. Så jeg har lært meget på selve jobbet, ikke mindst her i Telia, hvor jeg har været i syv år. Det gælder både detaljer og på det strategiske niveau højere oppe. Og jeg kan mærke, at jeg stadig er sulten efter mere.

Hvad er det bedste ved at arbejde inden for SCM?
Først og fremmest er det foranderligheden i hverdagen. Der er hele tiden nye udfordringer med at skrue en forsyningskæde sammen på den rigtige måde, så kunderne får den bedst mulige oplevelse og mest pålidelige levering, uden at opleve al kompleksiteten bagved. Som i så mange andre brancher, så er tilfredse kunder nu engang det, der holder maskineriet i gang, og det gælder både de butikker, vi leverer til, og de mange privatkunder, der skal have deres telefoner hurtigt og sikkert.

Hvilket job har du om fem år?
Jeg kan helt bestemt sagtens være det samme sted som nu. Mit job har udviklet sig rigtig meget over årene, og jeg er kommet mere op og har fået det her helikopterperspektiv, som jeg synes er meget spændende. En tilsvarende position i en anden virksomhed er selvfølgelig også en mulighed. En supply chain med sine mange elementer er aldrig simpel, så udfordringer kan findes mange steder.

Om Anders

Uddannelse:
Business specialist, marketing og eksport, CBS

Tidligere job:
Teamleder distribution, Antalis, Warehouse manager, DB Schenker, Warehouse manager, Icopal, chauffør for Ancotrans

Hvad er dit bedste karriereråd?
Hvor der er vilje, er der vej. En uddannelse åbner nogle døre og øger dine muligheder, men det er ikke altafgørende, hvis du har lysten til at prøve noget nyt og arbejde med dig selv. Udvis åbenhed og ærlighed, og udstrål at du vil noget; det starter altid med én selv.

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

24.04.2025SCM.dk

DTU-startups tiltrækker 1,8 milliarder i venturekapital i 2024

24.04.2025SCM.dk

Hg Capital opruster i IFS – værdi 112 milliarder kroner

23.04.2025SCM.dk

DSV styrker topledelsen før Schenker-overtagelse

23.04.2025SCM.dk

Dachser opruster søfragt i Norden med ny leder

18.04.2025SCM.dk

Dollaren vakler: Investorer flygter ikke længere mod USA i krisetider

17.04.2025SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

17.04.2025SCM.dk

Klimakrisen vokser mens danskerne vender blikket mod trusler udefra

15.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Automatiseret sengetransport på NAU

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle