Linde El-truck gør Dacapo Stainless grønnere

Dacapo har nu udskiftet en række gamle gastruck til en farverig flåde af Linde el-truck, der dels er valgt på grund af den grønne teknologi og dels de lave levetidsomkostninger.

Sikkerheden er i top, når Linde E50 el-truck løfter de rustfrie stålemner ned fra øverste hylde og nænsomt bringer dem ud til de ventende lastbiler..

Den danskejede virksomhed Dacapo Stainless er grundlagt i 2003, og er kendt for at gå nye veje for at skabe værdi for kunderne. Dacapo Stainless vil gerne give kunderne ekstra værdi i hele processen – eksempelvis i form af fleksibel levering, et bredt stålprogram med 11.000 varenumre og digitale værktøjer som webshop og EDI-løsninger.

I efteråret 2017 blev den eksisterende truckflåde analyseret nærmere. Hidtil havde Dacapo kørt med gastruck ud fra en idé om, at de var mest effektive. Efter en sonderingsrunde hos flere truckleverandører valgte Dacapo at prøvekøre en Linde el-truck i en periode. Det overbeviste virksomheden om, at Linde el-truck kunne håndtere de mange og ofte besværlige løft af stålemner.

Går grøn fremtid i møde

– Vi havde nok nogle fordomme omkring el-truck. De blev dog hurtigt gjort til skamme. Linde el-truck klarer alle transportopgaver hos os i bedste stil. Skiftet fra gastruck til Linde el-truck er en stor miljøgevinst, da vi hvert år sparer 12 tons CO2-udledning og et anseeligt beløb i brændstofforbrug.

Vi har samtidig fået nogle støjsvage maskiner, der bidrager til et behageligt arbejdsmiljø, fortæller lagerchef Kim Larsen fra Dacapo Stainless.

Dacapo Stainless har modtaget fem fabriksnye Linde E50 med en løftekapacitet på 5,5 tons. De er blevet ekviperet med bl.a. arbejdslys, ekstra sidespejle, Blue Spot lyskegle, solskærm mv., så alle ønsker fra truckførerne er blevet tilgodeset. Samtidig valgte Dacapo Stainless en samlet leasingaftale, hvor også to ældre Linde truck blev konverteret til leasing – og alle Linde el-truck er nu knyttet til en løbende serviceaftale.

Totalt kundetilpasset løsning

– Vi betaler et fast beløb for vores el-truck og skal ikke tænke på en eventuel brugtværdi på maskinerne. Vi er nået frem til en optimal løsning, hvor N.C. Nielsen har ageret utroligt professionelt, været fleksible med at tilpasse løsningen og svaret på alverdens spørgsmål fra min side. Det har gjort os helt sikre på beslutningen, og jeg er overbevist om, at Linde el-truck er fremtidens løsning for os, pointerer lagerchef Kim Larsen fra Dacapo Stainless.

Ifølge Kim Larsen passer de nye Linde el-truck perfekt til virksomhedens ekspansionsplaner. Dacapo Stainless har tilkøbt yderligere 25.000 kvadratmeter på nabogrunden, inden længe ansættes yderligere en håndfuld lagermedarbejdere og stålgrossisten arbejder benhårdt på at følge med efterspørgslen på de over 45 europæiske markeder.

– Vi kan hurtigt få behov for flere Linde el-truck. Derfor er det attraktivt med en fleksibel aftale, hvor vi kan skrue op og ned for blusset. Vi har også etableret et pitstop for truck her i virksomheden, hvor vores Linde el-truck nemt kan oplades i pauserne. Næste step bliver formentlig at gå over til Lithium-ION batterier, som N.C. Nielsen også leverer i skræddersyet form, slutter lagerchef Kim Larsen fra Dacapo Stainless.

Vil du vide mere?

Kontakt salgsdirektør Allan Christensen fra N.C. Nielsen på +45 99 83 83 83 eller mail ac@nc-nielsen.dk

Mere fra...

12.11.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde skaber ny generation af gaffeltruck

28.10.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Konecranes E-VER er opløftende nyt i grøn omstilling

10.10.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde-løsning hos Dansand rammer lige på kornet

18.09.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Verdensnyhed fra N.C. Nielsen

27.08.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Tank den billigste strøm med NCN Energy Timer

10.07.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Reachstacker med imponerende 180 ton løftekapacitet til Blue Water Shipping