Leverandører skal uddannes i bæredygtighed

Der er stadig stigende krav til virksomheders bæredygtige ansvar. Nu vil Danfoss i samarbejde med Syddansk Universitet løfte sine leverandørers kompetencer.

Danfoss har erfaret, at en del af virksomhedens danske leverandører mangler viden om bæredygtighedsrapportering. Derfor tilbyder den i samarbejde med Syddansk Universitet nu et kompetenceløft til sine leverandører. Foto: Danfoss

16.05.2024

SCM.dk

Danske virksomheder er i stigende grad underlagt forventninger om, at de ikke påvirker miljøet negativt, at de passer på medarbejdere, kunder og det omkringliggende samfund, og at virksomheden ledes etisk forsvarligt. Kriterier, der går under forkortelsen ESG - Environmental, Social and Governance, eller på dansk: Miljø, sociale forhold og ledelse. 

Men det kan være svært for især små- og mellemstore virksomheder at leve op til ESG-kravene, der kan være både komplekse og ressourcekrævende. 

I sit arbejde med ESG har den internationale koncern Danfoss erfaret, at en del af virksomhedens danske leverandører mangler viden på området. Derfor tilbyder den i samarbejde med Syddansk Universitet nu et kompetenceløft til sine leverandører.

Danfoss og Syddansk Universitets uddannelseshub, SDUx, har i fællesskab udviklet et kursus, der blandt andet giver virksomhedens leverandører indsigt i kravene til ESG-rapportering og værktøjer til at udvikle en bæredygtighedsstrategi for reduktion af CO2. 

”Danfoss har alle dage været en virksomhed, hvor ansvarlighed og bæredygtighed er en integreret del af vores forretning og vores måde at drive virksomheden på. Vi vil føre an i målet om at tage CO2 ud af hele forsyningskæden, og her er gennemsigtighed helt afgørende. Data på CO2 footprint på tværs af værdikæden er den store udfordring for rigtig mange lige nu. 
Mange af vores leverandører har i dag ikke de data, vi skal bruge, når vi spørger dem. Mange kender ganske enkelt ikke deres eget carbon footprint, og det er en ­betydelig udfordring i forhold til at nå helt i mål med hele forsynings­kæden. Derfor vil vi hjælpe med at løfte viden og overblik over ESG-krav og ikke mindst kravene til rapportering”, siger Wioleta Smed Mortensen, ESG Procurement Director, Danfoss Climate Solutions.

SDUx er et samarbejde mellem Syddansk Universitet og DANDY Business Park i Vejle. Danfoss er en del af SDUx’ Advisory Board, hvor man har efterspurgt kurser i netop bæredygtighed. Efter et co-creationforløb mellem virksomheder og forskere henvendte Danfoss sig med en konkret idé. 

”Målet med SDUx er at forbinde erhvervslivet og universitetets forskningsmiljøer, så vi sammen løfter virksomhedernes kompetencer og skaber grobund for livslang læring. Kurset i ESG er et konkret eksempel på netop det”, fortæller Henrik Brændstrup, Specialkonsulent hos SDUx.

Læs også: Kodeks for god betalingsskik har ingen effekt

Det første kursus er forbeholdt leverandører til Danfoss, men ambitionen er at udbyde endnu et kursus, der åbner for bredere tilmelding. I Danfoss håber man, at samarbejdet med Syddansk Universitet kan være en hjælpende hånd til virksomheder. 

”Kommende krav til bæredygtighedsrapportering omfatter virksomhedernes hele værdikæder, og store forbedringer kan således være svære at gennemføre for en virksomhed alene. Derfor skal leverandørerne tænkes meget mere aktivt ind, når virksomheder arbejder med ESG”. 

”Når Danfoss går sammen med SDU, er det, fordi vi gerne vil give vores leverandører en hjælpende hånd i forhold til, at de skal i gang med at indsamle og rapportere på datapunkter og bæredygtighedsemner. Med kurset kobler vi en mere akademisk og teoretisk tilgang og indføring til ESG sammen med praktiske læringer og indsigter omkring arbejdet med ESG fra Danfoss”, siger Kitti Tumbasz, Senior Director ESG & Product Compliance, Danfoss Climate Solutions.

/ PiB

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

18.04.2025SCM.dk

Dollaren vakler: Investorer flygter ikke længere mod USA i krisetider

17.04.2025SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

17.04.2025SCM.dk

Klimakrisen vokser mens danskerne vender blikket mod trusler udefra

15.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Automatiseret sengetransport på NAU

11.04.2025PALOMAT

Sponseret

PALOMAT® tager på tysk messe og slår salgsrekord

11.04.2025SSI Schäfer

Sponseret

SSI SCHÄFER og Geek+ leverer innovativ logistikløsning til Dr. Max

10.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Brancheindsigt og perspektiver ved Odense Robotics Årsmøde

09.04.2025SCM.dk

Post-vækst-bølgen rammer danske virksomheder

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle