Lagerautomationens fremtid er fleksibel og mobil

Den 15. november får den svenske messe ’Logistik & Transport’ internationalt besøg, når Mike Larsson, CEO for Dematic og bestyrelsesmedlem i KION, deler sin vision om fremtidens lagerautomation. Han har mange års erfaring på det globale automationsmarked. "Efter pandemien ser vi et nyt marked med andre behov", konstaterer han.

"Det, der kommer nu, er mere fleksibel og mobil automation, med AMR’er (Autonomous Mobile Robots), der flytter gods og paller, og mindre robotløsninger, som er nemmere at skalere end de store faste", fortæller Mike Larsson. Foto: 123rf.com.

27.09.2024

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Dematic er en del af Kion Group-koncernen, som er en af verdens største virksomheder inden for materialehåndtering med over 11.000 ansatte i mere end 26 lande. Virksomheden blev grundlagt i Tyskland allerede i 1819, men har i dag hovedsæde i Atlanta, Georgia. 

Västerås-sønnen Michael “Mike” Larsson har en lang, international baggrund fra ABB, og blev tidligere på året koncernchef for Dematic, hvor han også sidder i bestyrelsen for Kion. 

”Jeg havde været 32 år hos ABB, især inden for robotautomation til bilindustrien, da Dematic ’headhuntede’ mig”, fortæller Michael Larsson, der bor i Grand Rapids, Michigan med sin familie. Men i november tager han turen til Sverige for at tale ved Logistik & Transport.

Hos ABB har han haft titler og ansvarsområder som “Head of Robotics Systems” og “Group Senior Vice President Managing Director Business Line Automotive OEM”. Han blev rekrutteret til Dematic i 2021 som regionschef for USA. 

”Logistikbranchen er langt bagud i forhold til bilindustrien, når det kommer til automation, og man arbejder stadig med store faste automationsløsninger.

Mike Larsson

”Logistikbranchen er langt bagud i forhold til bilindustrien, når det kommer til automation, og man arbejder stadig med store faste automationsløsninger. Det, der kommer nu, er mere fleksibel og mobil automation, med AMR’er (Autonomous Mobile Robots), der flytter gods og paller, og mindre robotløsninger, som er nemmere at skalere end de store faste. Denne udvikling så vi i bilindustrien allerede for 20 år siden”, konstaterer Mike Larsson.

Software ‘as a service’
Pandemien og væksten i e-handel har betydet meget i dette skift, hvor mange virksomheder har fået øjnene op for, hvor forretningskritisk logistik er. 

”Der er stor forskel nu i forhold til tidligere. Før fandt man aldrig et bestyrelsesmedlem med ansvar for logistik, men nu er der et helt andet fokus på forsyningskæden. Logistik er blevet et strategisk vigtigt emne i takt med digitaliseringen af handlen”, fortæller han. 

Ifølge Mike Larsson er 80 procent af lagrene globalt stadig manuelle – og har altså et behov for automatisering. I denne proces er cloud-baseret software og AI vigtige værktøjer. 

”AI vil ændre kundernes syn på automation. Vi samarbejder blandt andet med Google for at forbedre vores tilbud og hjælpe vores kunder med at håndtere denne kompleksitet. For eksempel bruges generativ AI meget mere til at skabe, analysere og generere data til intralogistik og lageroptimering. At kombinere data om forbrugernes købemønstre med produktsortimentet; sorteringsalgoritmer og simulering af kapacitet ved sæsonspidser bliver vigtige evner inden for lager- og forsyningskæde-automation”, fortæller Mike Larsson.

En digitaliseret kæde
Også uden for lagerets fire vægge kan AI hjælpe med at optimere netværket og skabe yderligere komprimering og effektivitet. Automationen spreder sig også fra lagret og ud over distributionskæden til hubber og transport, hvilket stiller større krav til softwaren. 

”Man vil jo automatisere håndteringen hele vejen, og her har vi egentlig kun ’last mile’ tilbage, som stadig er uløst. Amazon har jo forsøgt med droner og testet leveringsrobotter – men den sidste del til døren sker stadig manuelt”, konstaterer Mike Larsson.

Fakta

Mike Larsson taler under overskriften "Automationsrevolution" kl. 13.30 fredag den 15. november i sal E4. Du skal have en konferencebillet for at deltage i dette foredrag. Læs mere her.

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Logistik & Transport 2024

Messen ’Logistik & Transport’ bliver i 2024-versionen lanceret med fokus på de to temaer:

  • Er du klar til en friktionsfri fremtid?
  • Er du klar til en bæredygtig logistikfremtid?

Deltagelse i Logistik & Transport, der er ’Nordens førende udstilling og konference for hele transport- og logistikbranchen’, vil give mulighed for at blive klogere på teknologi og infrastruktur, der vil bidrage til at fjerne friktion fra og tilføre bæredygtighed til fremtidens globale forsyningskæder.

Relateret indhold

18.04.2025SCM.dk

Dollaren vakler: Investorer flygter ikke længere mod USA i krisetider

17.04.2025SCM.dk

Klimakrisen vokser mens danskerne vender blikket mod trusler udefra

15.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Automatiseret sengetransport på NAU

11.04.2025PALOMAT

Sponseret

PALOMAT® tager på tysk messe og slår salgsrekord

11.04.2025SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

11.04.2025SSI Schäfer

Sponseret

SSI SCHÄFER og Geek+ leverer innovativ logistikløsning til Dr. Max

10.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Brancheindsigt og perspektiver ved Odense Robotics Årsmøde

09.04.2025SCM.dk

Post-vækst-bølgen rammer danske virksomheder

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle