Kom til EKFT-arrangementer om Brexit og frihandel

Få dage efter, at der i midten af marts 2019 er kommet et fingerpeg om retningen og tempoet i den britiske EU-exit, holder Erhvervslivets Kompetencecenter For Told (EKFT) netværksmøder for sine medlemsvirksomheder.

Den britiske regering har lagt op til, at der i midten af marts vil komme et fingerpeg om retningen og tempoet i den britiske EU-exit. Derfor inviterer Erhvervslivets Kompetencecenter For Told (EKFT) ganske få dage senere alle sine medlemsvirksomheder til netværksmøder.

Møderne finder sted:

  • Mandag den 18. marts 2019 kl. 16.00-19.00 i Børsbygningen, Slotsholmsgade i København.
  • Tirsdag den 19. marts 2019 kl. 16.00-19.00 hos Grundfos, The Poul Due Jensen Academy, Poul Due Jensens vej 21, Bjerringbro.

Temaerne for arrangementerne er:

  • Brexit som situationen tegner sig netop nu og råd til danske virksomheders håndtering af udfordringerne i forbindelse med den britiske EU-exit.
  • Spar udgifter til told ved at benytte mulighederne i EU’s frihandelsaftaler med tredjelande i almindelighed og i særdeleshed i forbindelse med de seneste frihandelsaftaler med Japan og Singapore. 

Ved begge arrangementer kan du møde:

  • Fuldmægtig Fie Jeppesen Højgaard, Udenrigsministeriets handelspolitiske kontor (Brexit).
  • Specialkonsulent Søren Rinder, Udenrigsministeriets handelspolitiske kontor, (EU’s frihandelsaftaler).
  • Henrik Pagh Kold, projektleder for Toldstyrelsens Brexit-forberedelser. 
  • Ingwardt Ziethen, chefkonsulent i Toldstyrelsen.

Som ved tidligere lignende arrangementer i EKFT vil der være mulighed for at gå i dialog med specialisterne fra Udenrigsministeriet og Toldstyrelsen om dagens temaer og hvad, der i øvrigt måtte opleves som aktuelle udfordringer inden for told og udenrigshandel.

Netværksmøderne sluttes begge steder af med et let aftentraktement.

Arrangementet henvender sig eksklusivt til EKFT’s medlemsvirksomheder. Hver medlemsvirksomhed må deltage med op til tre repræsentanter. Deltagelse er gratis, og kræver forudgående tilmelding på info@ekft.dk

Oplys deltagernes navne samt virksomhedens navn og skriv ”Tilmelding Børsbygningen 18. marts/Bjerringbro 19. marts” i emnefeltet. Eftersom der er et begrænset antal pladser til rådighed, tilråder vi hurtig tilmelding.

Læs mere om Brexit-situationen netop nu her

Læs mere om toldbesparelser og frihandelsaftalen med Japan her

 

Alle medlemsvirksomheder under Danske Speditører er automatisk med i EKFT, og en række virksomheder fra andre brancher har meldt sig ind i EKFT. 

02.09.2019Erhvervslivets Kompetencecenter For Told

Sponseret

Brexit og toldkrigen udvikler sig dag for dag - kom og hør det seneste nye på EKFT's informationsmøder i september

13.08.2019Erhvervslivets Kompetencecenter For Told

Sponseret

Kom til EKFT-medlemsmøder i september om Brexit, toldkrig og frihandelsaftaler

06.08.2019Erhvervslivets Kompetencecenter For Told

Sponseret

Forbered jer på hård Brexit 31. oktober: EKFT indbyder snarest til nye medlemsmøder

28.02.2019Erhvervslivets Kompetencecenter For Told

Sponseret

Kom til EKFT-arrangementer om Brexit og frihandel

26.02.2019Erhvervslivets Kompetencecenter For Told

Sponseret

Godt med lidt mere styr på Brexit-processen

25.01.2019Erhvervslivets Kompetencecenter For Told

Sponseret

Betal ikke mere i told end nødvendigt