23.09.2013  |  IT

Jysk: Software til automation kræver erfaring

Jysk er en af de virksomheder i Norden, der har størst erfaring med at implementere software til komplekse, højautomatiserede lageranlæg, men: ”Vi har stadig brug for eksterne eksperter, der kan hjælpe”.

Jysk har etableret nogle af de største automatiserede lagre i Nordeuropa, først i Sverige, dernæst i Uldum i Danmark og sidst i Polen. Alligevel er det tydeligt, når man taler med den øverst ansvarlige for disse etableringer, at implementering af særlig styresoftware ikke er en spadseretur i den lokale park.

Læs også: Fejl i software til automation koster kassen

”Styresoftware giver altid anledning til problemer, og der er altid en række følgeomkostninger, som ingen havde forudset. Jeg tror aldrig, det kan blive 100 procent, men vi har dog på den hårde måde efterhånden lært en del om, hvordan vi reducerer mængden af fejl og negative følgevirkninger”, fortæller supply chain direktør Henrik Bøgelund.

Vilkårene ændrer sig lynhurtigt
Den væsentligste årsag til, at softwareprojekter går skævt, er ifølge Henrik Bøgelund den simple, at automationsprojekter altid spænder over en længere årrække, og at der i tidsrummet fra analyse og beslutningsgrundlag til den endelige implementering uundgåeligt sker ændringer i forretningen.

”Det kan ikke undgås, at varesortimentet ændrer sig. Hvis vi for eksempel går fra mange små kartoner til en meget større mængde store kartoner, får det hurtigt store konsekvenser for lageranlæggets kapacitet, design og funktionalitet”, fortæller han.

Andre årsager til skæve projekter omfatter manglende intern erfaring, manglende afstemning mellem behov og softwarefunktionalitet, manglende emuleringer og det forhold, at tidspres kan presse forberedelsen, så den bliver mangelfuld.

Læs også: Automatisering sætter fart på lageret

Seks gode råd
Henrik Bøgelund fremhæver seks anbefalinger til virksomheder, der står over for at implementere software til et automatiseret anlæg:

  1. Foretag en grundig følsomhedsanalyse, hvor I afdækker de steder, det kan gå galt. Det skal med i den kravspecifikation eller Functional Design Specification (FDS), som leverandøren efter Bøgelunds mening skal skrives, og kunden med stor omhyggelighed skal godkende.
  2. Foretag tests i form af emulering så tidligt og så ofte som muligt. Det koster en del, men det er altid langt, langt billigere at rette fejl før idriftsættelse end efter.
  3. Brug erfarne eksterne rådgivere. Det er så komplekst, og der sker hele nye udviklinger i teknologi, regler etc., at det er nødvendigt.
  4. Er I mindre erfarne på dette område, så pas på med at tage den nyeste teknologi i anvendelse. Ny teknologi kan give fordele, men risikoen kan også være høj.
  5. Analysér kilder til fejl i software, projekt, integration, forretningsvilkår etc. Hvad sker der, hvis omsætningens stiger eller falder 20 procent? Hvad sker der, hvis en nøgleprojektleder bliver syg eller forlader virksomheden? Risikoanalysen skal indeholde en plan B og C for alle risici, og styregruppemøderne skal placeres, så gruppen kan tage stilling til risiciene i rette tid.
  6. Ledelsen, som sponsorerer projekt, skal være indstillet på, at indkøring af software til automation tager lang tid. Der dukker altid en stribe uforudsete følgeomkostninger op.

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere