HimmerLand Resort har vokseværk og digitale ambitioner

I Nordjylland finder man det luksuriøse resort HimmerLand. Udover nye aktiviteter og oplevelser er HimmerLands digitale ambitioner også i udvikling. Et af de nye initiativer er digitale skilte, der skal kommunikere med gæsterne på resortet.

I Nordjylland finder man det luksuriøse resort HimmerLand, som blandt andet er kendt for golffaciliteter, spa, aktiviteter og gastronomi. Resortet er på en stor væksterejse, hvor både padelbaner, nye hotelværelser og en multihal også opføres. Udover nye aktiviteter og oplevelser er HimmerLands digitale ambitioner også i udvikling. Et af de nye initiativer er digitale skilte, der skal kommunikere med gæsterne på resortet.

I dag rummer HimmerLand alt fra sportsaktiviteter og gastronomiske oplevelser til moderne spaophold og en døgnåben købmandsforretning. Der er virkelig fart på hos resortet, som har en målsætning om, i højere grad at blive et helårsresort med gæster fra hele verden.

I sommeren 2022 åbnede HimmerLand en nyrenoveret spaafdeling og i november 2022 et helt nyt padelcenter, så gæsterne nu kan boltre sig på et 20.000 m2 stort aktivitetsområde med mulighed for at dyrke både padel, tennis, fodbold på kunstgræsbane m.m.. Næste skud på stammen er en stor multihal. Derudover har man for nylig opsat digitale skilte til at kommunikere med gæsterne på udvalgte områder.

- Vi gennemgår en enorm spændende udvikling med forskellige projekter, hvor vi kommer til at skabe nye muligheder og endnu bedre oplevelser for vores gæster. Med ønsket om at kunne kommunikere med vores gæster på en inspirerende måde, og gøre hverdagen lettere for vores personale, har vi valgt at opsætte digitale skilte på udvalgte områder, siger Cecilia Oddermose Kuhr, der er F&B Koordinator i HimmerLand.

Topmoderne købmand med åbent 24/7

HimmerLand har et stort ophav af omkringliggende sommerhuse og med mere end 6 kilometer til nærmeste indkøbsmuligheder, tilbyder man derfor også gæsterne muligheden for at handle ind i en topmoderne købmandsforretning. I dagtimerne er købmanden bemandet og i ydertimerne tilbydes selvbetjening, hvor gæsterne kan handle på egen hånd ved at registrere sig med NemID. Sortimentet med 1.000 forskellige varenumre har alle et digitalt prisskilt fra Delfi Technologies tilknyttet.

De digitale prisskilte er koblet op på HimmerLands ERP-system, og via en trådløs antenne kan man ændre priser og informationer på samtlige skilte – i løbet af få sekunder.

Med Delfi’s app, installeret på en smartphone eller håndterminal, kan personalet nemt tilknytte en ny vare til et skilt. Det sker blot ved at scanne skiltets stregkode og dernæst varens stregkode. Herefter vil skiltet automatisk gennemføre alle pris- og produktopdateringer med data fra resortets ERP-system. Købmanden kan desuden også fremhæve ”2-for-1 tilbud” med rød skrift for at skabe ekstra opmærksomhed.

Ny stor trend rykker ind

Padel er det helt nye inden for sportsverdenen, og den trend har HimmerLand i den grad taget til sig. Man har netop opført et stort padelcenter med 8 baner få hundrede meter fra resortets hovedbygning. Centeret er ikke kun tiltænkt resortets gæster, men kan benyttes af alle. Man booker sig ind online, får tilsendt en kode, som åbner op for centeret og den specifikke bane.

Det nye center er endnu et skridt på vejen mod at resortet skal omfavne forskellige typer gæster og arrangementer. På den måde kan man også kombinere konferencer og firmaarrangementer med sport og gastronomiske oplevelser.

I padelcenteret finder man desuden også et tilhørende kiosk-område, hvor spillerne kan betjene sig selv og handle alt fra vabelplastre til kolde drikke og noget sødt. Udvalget i kiosken er også udstyret med digitale prisskilte fra Delfi Technologies, så priser og skilte kan styres fra købmanden på resortet.

En moderne morgenmadsbuffet

I resortets hotelrestaurant bliver der hver dag serveret en overdådig morgenmadsbuffet med et bredt udvalg af varme og kolde retter. For at gøre dagligdagen mere enkel for personalet, har man i buffeten også indført digitale buffetskilte fra Delfi, så man nemt og hurtigt kan ændre buffetens indhold og retter.

Samtidig er det muligt at oplyse gæsterne om allergener direkte på skiltene i buffeten. Skiltene er af samme type som de digitale prisskilte, der i forvejen anvendes i købmanden og padelkiosken. Buffetskiltene styrer personalet via et simpelt Excel-ark, hvor tekster hurtigt kan skrives ind og efterfulgt af et enkelt klik, bliver samtlige buffetskilte opdateret med ændringerne og de nye retter.

- De digitale skilte hjælper os med at skabe en god kommunikation med vores gæster. Vi har indført digitale skilte, så vores købmand og kiosk let kan kommunikere om varer og priser. Vi benytter den samme løsning som buffetskilte til at vise vores gæster dagens menu og retter i morgenmadsbuffeten, siger Cecilia Oddermose Kuhr, der er F&B Koordinator i HimmerLand.

Om HimmerLand

Da Lars Larsen i 2007 overtog aktiverne i HimmerLand, gik resortet hurtigt fra en golfbane i Gatten til et resort med fokus på golf og spa. Siden har resortet kun udviklet sig yderligere, og i 2014 kunne man første gang byde velkommen til den internationale golfturnering Made in Denmark, som sidenhen skiftede navn til Made in HimmerLand.

I 2020 blev planerne for HimmerLands udvidelse, som skulle matche resortets ambition om at blive et helhjertet resort med internationalt fokus, for alvor sat i gang. HimmerLand skulle være mere end golf og spa, hvorfor Lars Larsen Group valgte at investere yderligere i resortet og tilføre både padelbaner, tennis, fodboldbane og en multihal.

I dag ejes HimmerLand af Lars Larsen Group.

Om Delfi Technologies

Delfi Technologies er en europæisk it-virksomhed, der udvikler og sælger stregkodeløsninger i forbindelse med vareregistrering og elektroniske hyldeforkanter - primært til detail-, lager og logistikbranchen, samt sundhedsvæsnet. Delfi Technologies er vokset markant de senere år og råder i dag over 110 medarbejdere med kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Italien og Vietnam.

Mere fra...

08.03.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Unilite optimerer lager- og ordreprocesser med Delfi Technologies’ håndterminalløsning

06.03.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Lokalt apotek styrker kundekontakten gennem digitale prisskilte

04.03.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Dansk Flise Lager opgraderer butikkerne med digitale prisskilte

29.02.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Skjern Maskinforretning: Butikslokale moderniseres med digitale prisskilte og Kramps Retail løsning

27.02.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Hurtig og præcis lageroptælling med mobile PDA’er hos Beck & Jørgensen

23.02.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Logistik i Grønland: Central styring sikrer effektivitet hos Pisiffik