Helt afgørende at stille de rigtige spørgsmål i BI-projektet

Da Tommy Bell skiftede fra teleindustrien til Columbus, var det med ønsket om at få cloudmetodik og Dynamics 365 helt ind under huden i en organisation med højt til loftet og plads til at udfordre kunderne.

11.04.2022

Sponseret

Columbus

Tommy Bell startede hos Columbus i oktober 2021 med en forventning om, at der var klare processer og overordnede færdige projekter. Men virkeligheden ser en smule anderledes ud.

"Jeg havde en idé om, at alt var meget struktureret, og at man fulgte en plan fra A til Å ude hos kunderne. Men det er en sandhed med modifikationer. Ja, meget er planlagt, vi har et stærkt teknisk BI-framework at bygge ovenpå – og der er metodikker og processer for næsten alt. Men jeg mødte også en kultur hos Columbus, hvor vi løbende evaluerer og overvejer, om man er på vej i den helt rigtige retning. Det er meget positivt. For kunderne får mere værdi ud af det, når du stikker hovedet op ind i mellem og kigger dig omkring," siger Tommy Bell, der arbejder som Senior Business Consultant inden for Data & Analytics.

"Samtidig er her en udbredt hjælpsomhed. Og der er ikke langt fra at få en god idé til at få mulighed for at føre den ud i livet. Det minder faktisk lidt om den ånd, man kan møde hos startups. Endelig er det fagligt udfordrende. Jeg styrker min viden om Cloud og om Dynamics 365. Det er super spændende," siger Tommy Bell.

Ville gerne have jord under neglene igen

Han kommer fra en stilling i en telekoncern og arbejdede i otte år med BI og dataanalyse på tværs af bl.a. kundeservice og support, butikker og erhvervssalg. Det var en tid med mange udfordrende opgaver på tværs af en stor, mangeartet organisation - blandt andet en del personaleansvar.

"Med tiden fik jeg lyst til at komme ud og selv få jord under neglene igen. Teleindustrien bevæger sig stærkt, og ofte mødes du af en afdeling med helt færdigbagte ideer om, hvordan et nyt dashboard eller en rapport skal se ud. Her lærte jeg at tage tempoet lidt ud af processen, spørge grundigt ind til ønsker og behov og finde ud af, hvorfor man efterspørger præcis den her løsning? Det gav et rigtig godt udgangspunkt for den videre dialog. Den fremgangsmåde oplever jeg også som en fordel hos Columbus. Her er vi heller ikke bange for at række hånden op og foreslå ændringer, hvis vi ser muligheder, som kunden måske ikke selv havde overvejet," siger Tommy Bell.

Det er netop evnen til at turde stille de rigtige spørgsmål, der skaber værdi i et BI-projekt. Samtidig minimerer modet til at spørge risikoen for, at der er væsentlige usagte eller indforståede elementer, som siden kan spænde ben, før man giver sig i kast med et projekt. Men ligesom det er vigtigt at turde udfordre kunderne konstruktivt, skal man også være sig bevidst om ikke at spilde deres og sin egen tid.

"Det gælder både på budgetsiden, hvor kombinationen mellem stærk metode, dyb og bred viden om Cloud og Microsoft Dynamics 365 samt agil styring gør det lettere at nå i mål på tid og budget," siger Tommy Bell. Men det handler også om noget så lavpraktisk som at lægge vægt på mødedisciplin, og her bestræber han sig på at udnytte tiden effektivt.

"Det er vigtigt at bevare respekten for kundens og egen tid. Så når det er muligt at optimere et møde ved at holde fokus skarpt på det, der skal besluttes eller afstemmes, så gør jeg gerne det. Og kan man på den måde nå i mål før planlagt tid og komme igang med at løse dagens opgave, så er det jo kun en bonus, som alle sætter pris på," tilføjer Tommy Bell.

Han baserer en stor del af sit virke på de helt lavpraktiske, agile principper hentet fra scrum-verdenen og anbefaler alle med blot marginal interesse for emnet til at læse " Scrum: The Art of Doing Twice the Work in Half the Time," en kort, velskrevet og meget rost bog, han selv har læst 4-5 gange.

"Den har en masse praktiske forslag, når udfordringerne tårner sig op eller man bare ikke helt ved, hvilken vej man skal gå. Især – men langtfra udelukkende – undervejs i et projekt," siger Tommy Bell.

Vil du gerne være en data-rockstar sammen med Tommy?

Se ledige stillinger hos Columbus her

Mere fra...

22.11.2024Columbus

Sponseret

IT-sikkerhed: Vi er nødt til at tale om elefanten i rummet

21.11.2024Columbus

Sponseret

B&O’s digitale transformation skal styrke innovation og kundeoplevelse på samme tid

20.11.2024Columbus

Sponseret

IAMs vigtige rolle i Nuudays digitale transformation

19.11.2024Columbus

Sponseret

ATP om indkøb af IAM-løsninger: ”Skab dialog med leverandører og undgå impulskøb”

18.11.2024Columbus

Sponseret

Vestjyllands Andel sætter fokus på digitalisering og automatisering

10.06.2024Columbus

Sponseret

The Retailer's Guide to 2024 - Beyond superficial omnichannel