Glem ikke kineserne – de er i færd med at overhale Vesten

”I dag leverer kinesiske virksomheder samme eller bedre kvalitet end vestlige virksomheder – prisen er blot 30 procent lavere”, fortalte Kina-eksperten Christina Boutrup på konferencen MOVE18 i Fredericia og tilføjer: ”Det er værd at huske på, fordi europæiske virksomheder har en tendens til at overse eller undervurdere den kinesiske konkurrence”.

Hun står bag en stribe bøger om Kina, er en efterspurgt foredragsholder om den kinesiske hightech-udvikling og har boet og rejst i Kina i mange år, blandt andet som korrespondent for Berlingske Tidende og som tv-vært for flere tv-programmer.

Made by China
Der var en gang, hvor det hed ”Made in China”, og hvor den mærkat var behæftet med begrænset tillid og en forventning om lav kvalitet. Det var dengang. Nu hedder det ifølge Christina Boutrup ”Made by China”. Den kinesiske stat, kinesiske virksomheder og den kinesiske selvforståelse har bevæget sig med stormskridt de sidste årtier, og Kina går i dag proaktivt til værks med egne initiativer og en stærk innovativ tilgang.

”Kineserne sætter selv dagsordenen i dag. Tiden hvor de blot kopierede og fungerede som verdens fabrik er for længst ovre. Kinesiske virksomheder er – stærkt støttet og motiveret af den kinesiske stat – i dag mindst lige så stærke til selv at drive innovation som vestlige virksomheder”, fortalte hun og supplerede: ”Kina er i fuld gang med at etablere nye handelsruter. Det sker med Silkeruter via både land og vand, der binder Kina sammen med Afrika, Mellemøsten og Europa. Der bliver satset på alle transportformer som fly, tog, skib og lastbiler. Det sker for at styrke relationer og logistikmuligheder med andre markeder”.

Volvo producerer for eksempel biler i Chengdu i det sydlige Kina og transporterer dem via tog til Europa på to uger.

Verdensførende på apps og e-handel
Et godt eksempel på det kinesiske samfunds fremdrift er udviklingen og udbredelsen af apps. Kinesiske forbruger-apps overgår ifølge Christina Boutrup langt vestlige apps både, hvad angår volumen og sofistikation.

”Den kinesiske befolkning er i dag på cirka 1,4 milliarder, hvor 772 millioner er på internettet. 95 procent af dem har det via en smartphone, og cirka 629 millioner kinesere er aktive på forskellige sociale medier”, fortalte hun.

De kinesiske apps er både mere anvendte og langt mere avancerede end vestlige apps. Det driver blandt andet et voldsomt boom i e-handel, hvor aktører som Alibaba og Tencent oplever stejle omsætnings- og aktivitetskurver. Alibaba omsatte for eksempel for 25 milliarder US dollars (cirka 160 milliarder danske kroner) på Singles Day i 2017, som er én årlig udsalgsdag. Til sammenligning omsatte amerikanske e-handelsvirksomheder for 2,36 milliarder US dollars på Black Friday i 2017.

Et kendetegn ved kinesiske apps er, at de er langt mere integrerede, og at stort set alle indkøb, reservationer, pengeoverførsler, informationssøgninger o.s.v. foregår via den lille skærm, som hundred millioner af kinesere bærer rundt på sig som en essentiel del af hverdagen.

”Mange kinesiske apps er såkaldte super-apps, der kombinerer en hel masse funktioner. WeChat giver sine 600 millioner brugere mulighed for at bestille taxier, chatte med venner, kommunikere med sundhedsinstitutioner, betale og en hel masse andet. Didi er en platform for persontransport for 400 millioner brugere, der af mange bliver betragtet som en Uber-dræber, når den bliver eksporteret til andre lande; den er allerede på ind i Mexico”, fortalte hun.

Der er ifølge Christina Boutrup god grund til at have stor respekt for den kinesiske teknologiske udvikling. Kina kan med rette betragtes som verdens førende tech super power.

Robotter og kunstig intelligens
Når europæere betaler 5.500 kroner for en smartphone, der i de fleste tilfælde er produceret i Kina, går kun cirka 8 procent af betalingen videre til kinesiske underleverandører. Den procentdel vil kineserne ændre på i fremtiden ved at satse på innovation, så de får andel i en større del af kagen.

”Det skal blandt andet ske gennem robotbaseret produktion. Den kinesiske stat investerer massivt i udvikling af robotteknologi og har i den statslige 2025-strategi formuleret en målsætning om, at store dele af den kinesiske industriproduktion i 2025 skal være automatiseret med robotter. Det vil vende op og ned på kinesiske fabrikkers konkurrencedygtighed og formåen”, fortalte Christina Boutrup.

Kina kan i dag betragtes som verdensførende inden for:
• Sociale medier
• E-handel
• Droner
• Fintech
• El-biler
• Solceller
• Højhastighedstog

”Kina satser også stort på kunstig intelligens, førerløse biler og ansigtsgenkendelse, ligesom den kinesiske stat for længst er begyndt tage miljøhensyn meget seriøst med udvikling af miljøvenlige løsninger og miljølovgivning”, fortalte Christina Boutrup.

Kina har en erklæret målsætning om at være nummer i verden inden for kunstig intelligens i 2030, og de er allerede langt med både at udvikle og anvende intelligente overvågningskameraer, der gør brug af ansigtsgenkendelse.

Christina Boutrup berettede om en konkret oplevelse med smart ansigtsgenkendelse i den pudsige ende af skalaen. Hun besøgte et offentligt toilet, hvor hun skulle hente toiletpapir i en automat. Her fik hun tildelt præcis 60 centimeter papir, og et kamera med ansigtsgenkendelse sikrede, at det ikke var muligt for hende at få to gange 60 centimeter, med mindre hun ventede 10 minutter. Der var tilsyneladende et behov for at begrænse brugen af toiletpapir på det toilet, og det behov blev så effektivt dækket af et intelligent overvågningskamera. Et godt eksempel på hvordan den kinesiske stat gør brug af ny teknologi og samtidig høster masser af praksisrelaterede erfaringer til innovation.