FREJA Transport & Logistics A/S kører med Lithium-ION på lageret

Transitterminalen hos FREJA Transport & Logistics A/S i Taastrup er en ren myretue. Hele ugen fra søndag aften til fredag aften myldrer det med alverdens stykgods, der er på lynvisit i terminalen, inden det sendes videre ud i verden. N.C. Nielsen har leveret seks Linde E16 el-truck med egenudviklede Lithium-ION batterier, der holder den interne transport kørende i døgndrift hele ugen.

Trafikken er tæt på transitterminalen i Taastrup, hvor tusindvis af varer er på visit hver eneste dag. Tre store haller, dedikerede operatører og toptrimmede Linde el-truck med Lithium-ION batterier holder farten oppe, når varerne sirligt flyttes på plads..

Terminalen hos FREJA Transport & Logistics A/S er et vitalt fordelingscenter for strømmen af varer, der kommer fra eller er på vej til de fire nordiske lande, det europæiske kontinent og øvrige danske lagre i Stilling, Padborg og Skive. Døgnet rundt tømmes en lind strøm af varer fra nogle af virksomhedens 2.500 trailere, der efter et kort ophold ekspederes videre i mindre fragtbiler til kunder i hele landet.

Dertil understøtter terminalen i Taastrup sø- og luftfragtforsendelser samt øvrige paneuropæiske lande, hvor især det nye polske HQ i Szczecin er et stort transport- og logistikcenter, der understøtter FREJAs aktiviteter i Østeuropa.

Hurtig strøm med quickloadere
Flåden af Linde E16 el-truck med Lithium-ION batterier holder sjældent stille. Når de holder stille er det som oftest for at tanke strøm i de to specialudviklede quickloadere, der på bare få minutter kan øge køretiden betydeligt. Det betyder, at pauserne er tilstrækkelige til at holde Linde el-truckene fuldt funktionsdygtige i hele ugen.

– Med Lithium-ION batterierne har vi opnået en bedre driftssikkerhed end tidligere. Vi sparer tid ved ikke at skulle skifte batterier og ikke tænke på påfyldning af vand. Lithium-ION batterierne er helt klart nemmere at have med at gøre. De passer sig selv og kan hurtigt mellemlades i vores quickloadere. Alt i alt giver batterierne os både driftsmæssige og økonomiske fordele, udtaler terminalchef Teddy Hansen fra FREJA Transport & Logistics A/S i Taastrup.

Lithium-ION i vækst
Flere og flere N.C. Nielsen-kunder vælger Lithium-ION batterier som energikilde, og mere end 400 Linde el-truck er nu i drift rundt omkring i danske virksomheder. Tallet forventes at stige yderligere i den kommende tid, da efterspørgslen stiger i takt med de positive erfaringer:

– Vi er overbeviste om, at Lithium-ION er fremtidens batteriteknologi. De kan tilpasses individuelt til virksomhedens behov og byder på en række forretningsmæssige fordele. De præsterer bedre end traditionelle blysyrebatterier, lever længere, er mere energieffektive, kan mellemlades og bringer et bæredygtigt og miljømæssigt argument med sig. Det kan vist kun gå fremad for denne teknologi, pointerer salgsdirektør Allan Christensen fra N.C. Nielsen.

Vil du vide mere?
Kontakt group marketingchef Bjørn Fuglsang fra N.C. Nielsen på +45 27 87 04 04 eller mail bf@nc-nielsen.dk om yderligere informationer til indholdet af denne pressemeddelelse.

N.C. Nielsen A/S er Danmarks største leverandør af gaffeltruck, terminaltraktorer og specialmaskiner med over 225 medarbejdere og en årlig omsætning på over 675 mio. kr. Virksomheden importerer og forhandler kørende materiel fra Linde, Terberg, Combilift, SMV Konecranes, Baumann m.fl. Udvalget rækker fra små palleløftervogne over store containertruck og mobile kraner til kundespecifikke specialløsninger.

FREJA blev grundlagt i 1985 og er en af Nordens største privatejede transport- og logistikvirksomheder. Gennem strategisk placerede afdelinger i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Polen, Ukraine, Slovakiet og Kina udvikles og tilbydes skræddersyede services på verdensplan. Virksomheden beskæftiger i øjeblikket ca. 750 dedikerede FREJAnitter. Den forventede omsætning i 2018 er ca. DKK 3,2 mia.
 

Mere fra...

02.05.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Bliv godt beskyttet med nye Linde-modeller

08.04.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Ny plukketruck er længe ventet

08.03.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde lancerer nyeste lagerteknologi

28.11.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

ACO FUNKI: Linde har ændret hele logistikken

05.11.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

En investering i sikkerhed er en investering i dine medarbejdere

31.10.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde tager fra hos Randers Tegl