Fra fabrikschef til adm. direktør i millionforretning

Den danske adm. direktør hos norske ITP Group, John Aamodt, kunne den 1. april fejre, at han har haft sin daglige gang hos den norske virksomhed i 15 år. Han har været med til at udvikle ITP Group fra fabriksejer til international millionforretning – altså kravle op i værdikæden og blive en kompetencevirksomhed.

”Jeg sad i Kina i 12 år, så i begyndelsen rejste jeg utroligt meget ud. Og på den måde var corona jo egentlig meget godt for mig, fordi det tvang mig til at indse, at det hele faktisk kørte uden, at jeg var der. Og dét var en vigtig læring”, fortæller John Aamodt. Foto: ITP Group. .

28.04.2023

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Da John Aamodt tilbage i 2008 første gang satte foden i ITP’s kontor, der dengang ’blot’ var en fabrik i Shanghai, var det ikke med ambitionen om at skulle blive der de næste 15 år. Men den perfekte cocktail af tilfældighed og en kærlighed til Kina gjorde, at John alligevel blev i virksomheden.

”Jeg var i Kina og fik kontakt til ITP Group. Det var en super spændende mulighed for at blive i Kina, hvor jeg i forvejen arbejdede for en international virksomhed. Da jeg startede hos ITP, var vi fabriksejere, og jeg var fabrikschef. På det tidspunkt var ITP kun i Kina, hvor vi producerede forskellige produkter for større vestlige virksomheder”, siger John Aamodt. 

Fra fabriksejer til international kompetencevirksomhed
Produkterne blev produceret for store kunder som Stokke, Helly Hansen og mange flere. Og der var en grund til, at de valgte lige netop ITP’s fabrik.

”Vi fungerede som det sikre sted i Kina, hvor produkterne var low-cost, men samtidig var det en norsk virksomhed med nordiske standarder. Men de kinesiske fabrikker blev bedre og bedre og begyndte at ånde os i nakken”, siger John.

Udviklingen på markedet gjorde, at hvis ITP skulle opretholde de nordiske standarder og kvalitet, var det svært at følge med de kinesiske konkurrenter. Fabrikkerne og de dertilhørende maskiner var dyre at eje og ITP med John i spidsen besluttede at ændre forretningsmodellen og bruge en tredjepart til produktionen.

”Vi ville have hele det samme system omkring fabrikken med høj kvalitet og kompetencer. Men uden at eje noget af materiellet selv. På den måde begyndte vi med én medarbejder på et kontor inde i byen, og stille og roligt byggede vi det op med flere medarbejdere. Det gjorde vi samtidig med, at hovedforretningen, produktionen, kørte. Det var vores overlevelse på den korte bane”.

Den model kørte John og ITP i fire år, indtil ITP havde vokset sig stor nok som kompetencevirksomhed til at afskaffe sig fabrikken. I de kommende år blev både ITP og John i Kina.

”Da vi var i Kina, var vi kun dér, og så fløj jeg ud til kunder. Men løbende som vi fik flere kunder, primært i Norge, blev det fortsat vigtigere, at vi havde synlighed og kunne følge op hos kunderne. Vi blev simpelthen nødt til at rykke tættere på kunderne. Og kunderne var i Norden, blandt andet på grund af Duxa og Nordic Bath, der leverer badeværelsesløsninger til henholdsvis det norske og danske detailmarked”, fortæller han.

At slippe kontrollen
Og da hovedkontoret flyttede fra Kina til Danmark, flyttede John og familien med.

”At flytte hjem og træde ud af virksomheden i Kina og virkelig tro på, at den fortsætter uden én, det var svært i starten. Jeg sad i Kina i 12 år, så i begyndelsen rejste jeg utroligt meget ud. Og på den måde var corona jo egentlig meget godt for mig, fordi det tvang mig til at indse, at det hele faktisk kørte uden, at jeg var der. Og dét var en vigtig læring”.

”Jeg har aldrig før skullet bygge en virksomhed op fra 0. Hvor jeg både har skullet ansætte folk og bygge strukturen op. På samme tid har hvert land jo sin måde at gøre tingene på. Så det med at finde en balance mellem kunder og vores medarbejdere i Kina, Vietnam, USA/Canada, Norge, Sverige og Danmark, dét er jeg virkelig vokset i”, John Aamodt. Foto: ITP Group..

John fortsætter: ”Det er vigtigt at slippe kontrollen og få folk til at vokse, blive selvsikre og sikre nok i deres valg til at tage beslutninger selv. Og det gør man kun, hvis man også giver plads til det”.

Både ITP Group og John har udviklet sig gennem deres 15-års forhold. ”Jeg har aldrig før skullet bygge en virksomhed op fra 0. Hvor jeg både har skullet ansætte folk og bygge strukturen op. På samme tid har hvert land jo sin måde at gøre tingene på. Så det med at finde en balance mellem kunder og vores medarbejdere i Kina, Vietnam, USA/Canada, Norge, Sverige og Danmark, dét er jeg virkelig vokset i. Og de ansatte er også vokset med opgaven. Mange af de folk, som jeg ansatte for 10-15 år siden, er der stadigvæk”, fortæller John.

Udlængsel og udholdenhed
Privat bor John i Danmark med sin kone, Jeanett, der er lærer. Sammen har de tre voksne sønner, der virker til at have arvet Johns udlængsel. Den ene bor i Berlin, den anden i Newcastle og den sidste i København. Nu er det også besøgene hos sønnerne, der får John og Jeanett til at rejse ud.

Når John ikke rejser jorden rundt for at besøge de udenlandske afdelinger, fabrikker og de bosatte sønner, træner han op til iron man, diverse cykelløb og maraton. John er nemlig stor fan af udholdenhedssport. Lige nu træner han op til Københavns Marathon til maj. Han løber i alt 50 km om ugen; 10 km hver anden dag og 20 km om søndagen.

Alle (Johns) veje fører til Asien
John har en højere handelseksamen fra Niels Brock og er derefter uddannet speditør. Han begyndte som speditør i Københavns lufthavn og senere hos Mærsk. Her var han ansvarlig for en ny luftfragtdivision i Europa og Asien, og senere blev han Global Capacity Manager. Det var hos Mærsk han første gang mærkede udlængslen, som i sidste ende resulterede i, at han tog til Kina. Det virker til, at Johns karriere fra starten har peget mod Asien. Også da han arbejdede for DanTransport, havde han ansvaret for at åbne egne udenlandske kontorer og finde agenter i hovedsageligt Asien.

Om ITP Group

ITP Group er en norsk virksomhed, med hovedsæde i Danmark, og organisationer i Norge, Sverige, Kina, Vietnam, USA og Canada. ITP blev grundlagt i 1998, og har i mere end 25 år specialiseret sig i produktion af kvalitetsvarer fra Asien og Europa samt håndtering af hele forsyningskæden for store virksomheder og egne virksomheder Nordic Bath, der er badleverandør og ColorfulCraft, der producerer garn.

Bureau Veritas

Sponseret

Bliv opdateret på ADR/RID 2027, IMDG, IATA samt EU-forordninger på Farligt Gods Seminar 2026

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Relateret indhold

18.08.2026SCM.dk

Ny CEO skal styrke GS1 Denmarks standarder

18.08.2026Consafe Logistics

Sponseret

Anna Jäger bliver ny CMO hos Consafe Logistics

SCM.dk

Maersk øger trafikken gennem Suez

SCM.dk

Volvo markerer 100 år med speciallastbil

10.08.2026SCM.dk

Rekordinteresse for ingeniøruddannelser på DTU

07.08.2026SCM.dk

Speditionselev fra H. Daugaard vinder DI-lærlingepris

06.08.2026SCM.dk

Rekordmange konkurser i USA øger eksport­risikoen

03.08.2026SCM.dk

Stabil ingeniørsøgning styrker fremtidens forsyningskæder

31.07.2026SCM.dk

Nyt center skal styrke ledelse i kriser

17.07.2026SCM.dk

Lager- og transportmedarbejdere søger sjældnere hjælp

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Bureau Veritas
Kursus
EMS ISO 14001:2026 Lead Auditor Environmental in English (CQI and IRCA certified)

By successful completion of the CQI and IRCA Certified EMS ISO 14001:2026 Lead Auditor Environmental Course you are able to plan, execute and report on 1., 2. and 3. part audits of Environmental Management Systems in accordance to the ISO 14001:2026 standard.

Dato

31.08.2026

Sted

Kgs Lyngby

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO/IEC 27001:2022 Foundation – Certificeret af PECB

Få bevis på dine kompetencer i informationssikkerhed med den internationale certificering fra PECB.

Dato

31.08.2026

Sted

København

Bureau Veritas
Kursus
Interessentanalyse med fokus på certificering

Dette halvdagskursus er designet til dig, der arbejder med certificering og ønsker at styrke dine analyser, så de ikke blot er korrekte, men også engagerende og handlingsorienterede. Med afsæt i krav fra bl.a. ISO 9001:2015 (pkt. 4.2) lærer du at identificere og analysere interessenter, præsentere resultater effektivt og understøtte ledelsens beslutninger.

Dato

31.08.2026

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
Kvalitetskultur i ISO 9001:2026

Med inspiration i ISO 10010:2022 og adfærdsdesign

Dato

31.08.2026

Sted

Kgs Lyngby

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Ledelse med Data – AI strategi og lederskab

Hvordan kan data udnyttes til ledelsesmæssig beslutningstagning? Hvad er forretningsværdien ved at bruge data og intelligent analyse som AI, hvad er udfordringerne, og hvordan kan vi løse dem?

Dato

31.08.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Netværkssikkerhed

Vil du opkvalificere dine færdigheder inden for netværkskommunikation? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og få kompetencer til at sikre virksomhedens netværk mod angreb.

Dato

31.08.2026

Tid

13:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup