Fortsat fremgang for Dachser i Norden

Med en omsætning på 1,08 mia. kroner og et resultat før skat på 32 mio. kroner fortsætter fremgangen for Dachser Nordic-koncernen. Årsregnskabet for 2017 signalerer, at Dachser Nordic har opnået stabilitet i driften. Medarbejderantallet er steget med 1,8 procent, mens antal sendinger steg med 0,1 procent.

Årsregnskabet for 2017 signalerer, at Dachser Nordic har opnået stabilitet i driften..

”Det glæder os at kunne aflægge et samlet set tilfredsstillende regnskab, og vi er samtidig stolte over, at vi fortsat oplever fremgang i både omsætning og aktivitetsniveau. Det er en marginal stigning jævnført med sidste år, men det skyldes en ændret sendingsprofil,” siger René Sidor, Managing Director for Dachser Nordic.

Alle skandinaviske filialer – inklusive Air & Sea Logistics – har bidraget positivt til udviklingen, og væksten er drevet af en øget samhandel med eksisterende kunder og en tilgang af nye kunder. Virksomheden har fokuseret meget på god kundeservice og på at skabe gennemsigtighed og optimere leddene i kundernes logistikkæder.

”Alle vores 433 medarbejdere har året igennem ydet en fremragende indsats, og vores fokus vil fortsat være at levere vores ypperste for vores kunder. Det er i høj grad vores medarbejderes fortjeneste, at tidsplaner bliver overholdt og strategierne føres ud i livet,” fortæller René.

Ny mand på posten

1. januar 2018 overtog René Sidor stafetten som Managing Director for Dachser Nordic.

Inden overtagelsen af det nordiske ansvar besad han rollen som General Manager European Logistics Hvidovre hos Dachser Denmark. Han har derfor aktivt selv bidraget til den positive udvikling, som Dachser Nordic har oplevet de sidste 5 år.

”Det vigtigste for mig i forbindelse med min nye rolle er, at sikre en fortsat positiv udvikling og samtidig bevare stabiliteten. Vi har et stærkt fundament, som vi kan udvikle os fra, og derfor er det primære, at vi fastholder den stabilitet, som vi har opbygget. Generelt er vi inde i en rigtig god udvikling, som vi agter at fortsætte,” siger René.

René har en lang ledelseskarriere i transport- og logistikbranchen, som blandt andet tæller rollen som administrerende direktør for DanTransport under FLS Industries og Country Manager for Panalpina i Danmark og Finland. Han agter at fortsætte den kurs, Dachser Nordic allerede er på, men samtidig også at sætte nye ambitiøse målsætninger for virksomheden:

”Vi skal gøre Dachser til den foretrukne samarbejdspartner i Norden – dette inden for vort kerneprodukt, der er stykgodsdistribution i Europa – men vi skal også sammen gøre Dachser Nordic til den foretrukne arbejdsplads, så vi kan fastholde og tiltrække de kolleger, der skal til for at bringe os til det næste niveau,” fastslår René.

Overblik over det nordiske koncernregnskab:

NØGLETAL: Dachser Nordic 2017 - 2016 - 2015 - 2014 - 2013
Nettoomsætning 1.083 mio. kr. - 1.070 mio. kr. 1.054 mio. kr.-  921 mio. kr. - 829 mio. kr.
Resultat før skat 32,0 mio. kr. - 35,5 mio. kr. - 33,4 mio. kr. - 17,2 mio. kr. - 4,3 mio. kr.
Medarbejderantal 433 - 425 - 405 - 403 - 397
EBIT-margin 3,2 - 3,7 - 3,4 -  2,2 - 0,9
Sendinger 2.064.400 - 2.063.900 - 1.842.177 - 1.642.975 - 1.479.453
Tonnage 725.300 - 730.900 - 724.017 - 660.801 -  598.878

Dachser-koncernens samlede vækst

Totalt omsatte Dachser, en familieejet virksomhed med hovedkontor i Kempten i Tyskland for 6,12 mia. euro i 2017 og håndterede i alt 81,7 mio. forsendelser med en samlet vægt på 39,8 mio. tons. Globalt har koncernen 29.100 medarbejdere på 396 filialer rundtom i verden og er repræsenteret med egne landeorganisationer i 44 lande.

De vigtigste KPI’er for Dachser-koncernen i 2017:

  • 7,2 procent stigning i bruttoomsætning til 6,12 mia. euro
  • 29.100 medarbejdere
  • 396 filialer i 44 lande
  • En 2,1 procent stigning i antallet af forsendelser til 81,7 mio.
  • Tonnage er steget med 4,3 procent til39,8 millioner tons
  • Dachser har på globalt plan skabt 1.648 nye arbejdspladser i 2017

Mere fra...

14.05.2024DACHSER Intelligent Logistics

Sponseret

Startskud for Dachsers filial i Aalborg

07.05.2024DACHSER Intelligent Logistics

Sponseret

Dachsers nordiske 2023-resultat præges af fremtidssikring

16.04.2024DACHSER Intelligent Logistics

Sponseret

Dachser overtager logistikudbyderen Brummer

01.03.2024DACHSER Intelligent Logistics

Sponseret

Et samarbejde der stortrives på digitale platforme

29.01.2024DACHSER Intelligent Logistics

Sponseret

DACHSER lancerer fremtidens terminal i Danmark

04.09.2023DACHSER Intelligent Logistics

Sponseret

Langvarige relationer muliggør satsning på el