Fødevarevirksomhed kåret som årets arbejdsplads

Fødevareindustrivirksomheden Palsgaard i Juelsminde er kåret af 3F som Årets Arbejdsplads 2023. Det er 31. gang, at prisen bliver uddelt.

Palsgaard er vinderen af Årets Arbejdsplads. Prisen gives af 3F og blev overrakt af 3F´s forbundsformand Henning Overgaard (yderst til højre). Foto: 3F

15.01.2024

SCM.dk

Det var store smil, der sad på både ledelsen og medarbejderne fra Palsgaard A/S, da 3F’s forbundsformand Henning Overgaard offentliggjorde navnet på Årets Arbejdsplads.

”I holder fast i produktionen i Danmark og skaber danske arbejdspladser. I er gået langt foran i den grønne omstilling, og I går ekstra skridt og har særlige goder for medarbejderne”, sagde Henning Overgaard, da prisen blev uddelt på Arbejdermuseet i København torsdag eftermiddag.

”Selvom I er en verdensførende virksomhed inden for jeres felt, er det lykkedes jer at bevare en varm familiefølelse på arbejdspladsen. Det er ret godt gået”, lød de rosende ord fra Henning Overgaard.

Palsgaard var den ene af tre virksomheder, der var kommet gennem nåleøjet og nomineret til prisen. De to andre virksomheder var Danske Fragtmænd-lageret i Brøndby og byggevirksomheden Logik & Co i København.

Det var medarbejder Jens Ole Dam Jensen, der indstillede Palsgaard til prisen med den begrundelse, at hans arbejdsplads kræser for de ansatte, skaber jobs i lokalområdet og går op i den grønne omstilling.

Palsgaard ligger i Juelsminde og er specialister i at producere emulgatorer og stabilisatorer til fødevareproducenter heriblandt til bageri, konfekture, mejeri, is, margarine og dressinger.

Læs også: Dansk virksomhedsnetværk har opnået fornem status

I mere end 30 år har 3F kåret Årets Arbejdsplads. Flere hundrede medarbejdere konkurrerer om, at deres arbejdsplads kommer med i opløbet om at blive Danmarks bedste arbejdsplads. Tre udvalgte arbejdspladser får besøg af dommerkomitéen, som afgør, hvilken af de tre der stikker ud som vinder.

Dommerkomitéen består af 3F’s formand, formændene for 3F’s seks grupper, 3F’s hovedkasserer, 3F’s kommunikationschef samt, den administrerede koncerndirektør for MT Højgaard og virksomhedschefen for midtVask.

/ PiB

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

23.04.2025SCM.dk

Dachser opruster søfragt i Norden med ny leder

18.04.2025SCM.dk

Dollaren vakler: Investorer flygter ikke længere mod USA i krisetider

17.04.2025SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

17.04.2025SCM.dk

Klimakrisen vokser mens danskerne vender blikket mod trusler udefra

15.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Automatiseret sengetransport på NAU

11.04.2025PALOMAT

Sponseret

PALOMAT® tager på tysk messe og slår salgsrekord

11.04.2025SSI Schäfer

Sponseret

SSI SCHÄFER og Geek+ leverer innovativ logistikløsning til Dr. Max

10.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Brancheindsigt og perspektiver ved Odense Robotics Årsmøde

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle