Flere modne akademikere bliver på arbejdsmarkedet
48 procent af akademikerne arbejdede et år efter folkepensionsalderen i 2022. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er en langt større andel end blandt ufaglærte og faglærte. Samtidig er hårdt fysisk arbejdsmiljø netop langt mere udbredt blandt kortuddannede end blandt akademikere.
I 2022 arbejdede knap hver fjerde person, et år efter de fik ret til at gå på folkepension. Men tallet dækker over store forskelle på tværs af uddannelse og køn. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af de seneste registerdata fra Danmarks Statistik.
27 procent af de personer, der rundede folkepensionsalderen i 2021, var alligevel på arbejdsmarkedet i 2022. Det er en stigning på 4 procentpoint i forhold til 2013, hvor folkepensionsalderen endda var 1,5 år lavere. Folkepensionsalderen var i 2021 66,5 år. I 2013 var den 65 år.
Blandt akademikere arbejdede 48 procent i 2022, et år efter de fik ret til folkepension. Det er langt flere end blandt andre uddannelsesgrupper. For eksempel arbejdede 19 procent af de ufaglærte med samme pensionsalder året efter, mens de faglærte lå på gennemsnittet på 27 procent.
"Der er stor forskel på, hvor længe folk bliver ved med at arbejde. En del af forklaringen er, at de forskellige uddannelsesgrupper har vidt forskellige arbejdsvilkår”, siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen viser også, at det særligt er mænd med lange videregående uddannelser, der arbejder, efter de har fået ret til folkepension. 52 procent af mændene med akademisk baggrund arbejdede i 2022, året efter de nåede folkepensionsalderen. For akademiske kvinder var tallet 42 procent.
Analysen sætter også tal på, hvilke uddannelsesgrupper der har et hårdt fysisk arbejde. Tallene bygger på data fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Arbejdstilsynet i 2021. Knap 9 procent af alle lønmodtagere har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, men blandt akademikere gælder det under 2 procent. Blandt ufaglærte og faglærte har cirka 13 procent et hårdt fysisk arbejde.
”Det er klart, at man har bedre mulighed for at fortsætte med at arbejde i seniorårene og måske endda på den anden side af folkepensionsalderen, hvis man ikke er nedslidt”, siger Emilie Damm Klarskov.
Læs også: SMVdanmark er begejstret for ny reform på uddannelsesområdet
”Når man fortsætter med at arbejde på den anden side af folkepensionsalderen, er det nok ofte lysten, der driver værket. På den anden side kan man have fysiske smerter, der betyder, at man ikke har samme muligheder for at arbejde efter folkepensionsalderen. Og der kan vi bare se, at akademikere er langtfra lige så udsatte som ufaglærte og faglærte”, siger Emilie Damm Klarskov.
En tidligere analyse viste, at hver fjerde lønmodtager med et hårdt fysisk arbejdsmiljø havde langvarigt sygefravær det følgende år. Det er over tre gange så hyppigt som lønmodtagere, der ikke har et hårdt fysisk arbejdsmiljø.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
/ PiB