FLEKSIBEL UNDERVISNING KRÆVER FLEKSIBELT LYS

Nogle gange kræves der dyb koncentration, andre gange ligger man på gulvet og spænder af. BIOLUX HCL-systemet imødekommer alle undervisningens alsidige behov. Læs, hvordan BIOLUX har ændret hverdagen i undervisningen

PUC, Psykoterapeutisk Uddannelsescenter på Frederiksberg, havde et problem; belysningen i deres undervisningslokale var for skarpt uden at lyse nok, for statisk til de skiftende typer undervisning og både studerende og undervisere manglede fleksibilitet og tilpasningsmuligheder. Så skiftede skolen belysningen ud med BIOLUX HCL-paneler med styring fra LEDVANCE, og det gjorde en verden til forskel.

- Vi har det her store undervisningslokale, og det fungerer meget fleksibelt. Grupperne kan være i forskellige størrelser, plus de kan have forskellig undervisning: Noget hvor de sidder i rundkreds, noget hvor de sidder i små grupper eller par og arbejder koncentreret, og noget hvor de skal ligge og spænde af. Derfor er det rigtigt vigtigt for os også at have et lys, der er fleksibelt, fortæller lederen af PUC, Karen Bro. Derfor fik PUC installeret otte LEDVANCE BIOLUX HCL-paneler i det 50 kvm store klasselokale. Før var der tre rosetter á tre arme, der dels ikke oplyste lokalet nok og dels blændede og blinkede. Til at styre belysningen er der nu installeret en LEDVANCE BIOLUX HCL styreenhed, der i en håndevending justerer lysstyrken og lysets temperatur. Ved fx at dreje kontrolenheden over på FOCUS optimeres belysningen til koncentreret arbejde med kraftigt, køligt hvidt lys. Når de studerende skal ligge og spænde af, drejes enheden ned på RELAX, så det blå lys filtreres helt fra, temperaturen bliver varm og styrken svagere.

Giver bedre undervisning

- Når jeg er ved tavlen, og de studerende er i en halvcirkel foran mig, kunne jeg have svært ved at se ansigterne på dem, der sad med ryggen til vinduet, på grund af modlys. Det er vigtigt generelt i al undervisning at kunne læse sine studerende og se, om de forstår, men i særdeleshed i vores fag er det vigtigt: Som underviser i psykoterapi er det vigtigt at kunne læse ansigtet og respondere, hvis der er en reaktion, forklarer Karen Bro. Samtidigt understreger hun, at da der er tale om en voksenuddannelse med en gennemsnitsalder på 40 år, er der flere af de studerende, der har udfordringer med synet og bærer briller eller har øget behov for lys for at kunne se. Hun har oplevet flere studerende spontant reagere positivt på den nye belysning, da det er blevet lettere for dem at se det hele og følge med.

En verden til forskel

- Vi bruger de forskellige muligheder for belysning aktivt: Skruer op, når vi skal fokusere og ned til varmt lys, når vi skal slappe af. Jeg plejer at snakke med de studerende, inden vi starter, om lysniveauet: Er det passende, eller skal det lidt ned og lidt op. Det kan typisk være, at man hen over dagen får behov for mere lys. Når de møder ind til aftenundervisning kl. 17, er der skumringsstemning, men senere bliver det for mørkt. Så jeg justerer det flere gange i løbet af en undervisning, alt efter hvad vi laver, tiden på døgnet, og hvor trætte vi er blevet, fortæller Karen Bro og fortsætter: 
- Nu har vi det rigtige lys hele tiden, og det er mere hensigtsmæssigt til studie- og kontormiljø. Det er lettere for de studerende ikke at døse eller lade tankerne fare andre steder hen, og det synes jeg allerede, jeg kan mærke en stor forskel på, afslutter Karen Bro og tilføjer:
- Vi er virkelig glade for det nye lys. Det gør en verden til forskel!


BIOLUX HCL fra LEDVANCE
* BIOLUX HCL-armatur kombineret med BIOLUX HCL-styreenhed giver belysnings-løsninger skræddersyet til individuelle behov
* Det er biologisk optimeret belysning, der automatisk justerer det kunstige lys efter  det naturlige forløb af dagslys (2.700-6.500 K)
* Der er 5 års garanti på hele systemet og op til 50.000 driftstimer
* Understøtter koncentreret arbejde med lav blænding (UGR)
* Der kan tilsluttes op til 40 BIOLUX LED-armaturer til BIOLUX HCL-styreenheden 
* Lynhurtig idriftsættelse uden behov for programmering
* Særdeles egnet til møde-, konference-, kontor- og undervisningslokaler

Mere fra...

26.08.2024LEDVANCE A/S

Sponseret

LEDVANCE Appoints Andreas Adam as Senior Director of Global Sustainability

01.05.2024LEDVANCE A/S

Sponseret

LEDVANCE lyser FENIE ENERGÍAS hovedkvarter op med avanceret LED kontorbelysnings-løsning

20.03.2023LEDVANCE A/S

Sponseret

At holde sig den cirkulære økonomi for øje

15.08.2022LEDVANCE A/S

Sponseret

LEDVANCE extends its range of professional luminaires

09.05.2022LEDVANCE A/S

Sponseret

LEDVANCE: El & Teknikmessen har været en bragende succes

25.04.2022LEDVANCE A/S

Sponseret

RoHS-direktivet og hvad det betyder for dig