Først mangel på chauffører, nu lagermangel? "Nej", siger Gunnar Gburek, Company Spokesman hos TimoCom.

I branchen klages der i stigende grad over manglende lagerarealer. Ifølge officielle statistikker er antallet af færdigbyggede lagerbygninger til logistikbrug faktisk steget støt inden for de seneste år. Hvorfor oplever vi så alligevel denne åbenlyse uoverensstemmelse mellem "flere lagerbygninger til logistikbrug" og "færre tilgængelige lagerkapaciteter"? Og hvorfor udnyttes den ledige lagerkapacitet ikke optimalt? Gunnar Gburek, Company Spokesman hos TimoCom, kommer med svar og ideer til hvordan de ledige lagerpladser kan forvaltes endnu bedre – til glæde for alle parter. 

1. Branchen overser fordelene ved kortfristet lagerudlejning

Serviceudbyderne inden for logistik og disses kunder har før som nu brug for kortfristet leje af lagerarealer til at tøjle deres faste udgifter og understøtte planlægningssikkerheden. Kortfristede kapaciteter efterspørges ligeledes af kunderne.  Store markedsudsving og derigennem svært planbare spidsbelastninger inden for produktionen gør fleksibilitet til en eftertragtet vare. Måske har kunden alligevel brug for færre varer end planlagt, eller måske skal varerne leveres til et andet bestemmelsessted og på et andet tidspunkt? Her kan en kortfristet lagerudlejning være en oplagt midlertidig løsning,

men mange lagerudlejere har åbenbart svært ved at få øje på fordelene. Kortfristede udlejningsperioder forbindes ofte med høje ombygningsudgifter, som ikke betaler sig, f.eks. fordi afstandene mellem hylderne i reolerne så ikke længere passer perfekt. Ved kortfristede udlejninger går kunderne dog for det meste slet ikke går op i, om hyldepladsen nu også kan udnyttes optimalt. Er der kun tale om en udlejning på et par uger, kan bloklagring f.eks. være en oplagt løsning. Markedet for kortfristede lagerarealer er især attraktivt, fordi man her kan opnå højere fortjenstmarginer, akkurat som man kender det fra dellæs inden for transport. Herudover kan en lagerbørs hjælpe serviceudbydere inden for logistik med at knytte nye kontakter og derved udvide deres forretningsområde.

1. Decentrale lagre ignoreres

Produktions- og handelsvirksomheder foretrækker for det meste at opbevare deres varer på et stort centrallager, for derigennem at holde administrationsarbejdet på et absolut minimum.  Særligt i forbindelse med spidsbelastninger inden for produktionen koster denne favorisering dem dog både agilitet og tid. Et decentralt lager har nemlig også sine fordele: Ved hjælp af en lagerbørs kan sæsonbetingede lagervarer som f.eks. chokoladejulemænd opbevares direkte i de enkelte leveringsregioner. Dermed slipper man for lange og dyre transportveje, hvilket er en stor fordel i disse tider med knappe transportkapaciteter. I starten af sæsonen kan virksomhederne desuden reagere meget hurtigere og mere fleksibelt, idet varerne allerede befinder sig i nærheden af de lokale logistikcentrene.

1. Konceptet mellemlagring er ukendt land

Ofte kommer vognmændene slet ikke på den ide, at de ved modtagerproblemer eller andre uregelmæssigheder kunne indlevere varerne til midlertidig opbevaring, i stedet for selv at hænge på fragten. Ofte venter vognmændene flere timer eller sågar dage, indtil vareindgangen igen åbner. Mens de venter mister de dyrebar tid, hvor de ikke tjener penge og samtidig risikerer at sætte den efterfølgende ordre over styr. Denne tilstand kan dog sagtens forvandles til et fordelagtigt foretagende – nemlig ved hjælp af lagerbørser. Ved hjælp af en lagerbørs finder man passende opbevaringsmuligheder hos en nærliggende serviceyder inden for logistik, der med kort varsel kan opbevare varerne midlertidigt. I bedste fald afleverer serviceyderen sågar varerne direkte til kunden, så snart denne er modtageparat, hvorved vognmanden kan fortsætte sin næste tur som planlagt. I disse tider med stor mangel på chauffører giver det overhovedet ingen mening, bare sådan at sætte chaufførerne på "standby" på ubestemt tid.

1. Mangelfuld intern informationsudveksling

Hvis de tilstedeværende lagerkapaciteter inden for egen virksomhed ikke løbende annonceres, kan de selvsagt heller ikke bruges. Hos store logistikvirksomheder- eller forbund kan disse problemes løses gennem en lukket brugergruppe. Her får man med det samme en oversigt over de tilgængelige kapaciteter, og partnerne kan tilbyde hinanden lagerarealer, som de enten har i overskud eller som ikke svarer til deres aktuelle behov.  Det øger konkurrencedygtigheden og sænker udgifterne. Hvis hele processen automatiseres gennem en passende grænseflade, der forbinder lagerforvaltning og lagerbørs, kan man tilbyde ledige kapaciteter til potentielle kunder over hele Europa med et enkelt klik. Gennem en sådan lagerbørs ville salgsmedarbejderne med det samme kunne se, hvor og hvor mange ledige lagerpladser, virksomheden aktuelt har til rådighed og hurtigt og ukompliceret sætte disse til leje.

Med blikket rettet mod fremtiden: Friarealer på det digitale landkort

I fremtiden kan man forestille sig, at man ud fra de kendte lagerpladsdata kan oprette en slags landkort, hvor man i realtid altid kan tjekke, hvor der aktuelt er ledige lagerarealer. Hvis udlejningen af lagerbygninger skal forløbe mere effektivt i fremtiden, skal lagerkapaciteterne hele tiden opdateres i henhold til antal, varighed og beskaffenhed (f.eks. tør- eller kølelager, bloklagring, automatiseret eller med gaffeltruck). Kun på den måde får lagerkøberne en klar oversigt over alle ledige kapaciteter, som desuden kan filtreres efter netop deres behov, nøjagtigt på samme måde som man kender det fra fragtbørserne i dag.