EDI er død, EDI længe leve

Det frie flow af data i forsyningskæderne er vigtigere end nogensinde. ”Jo mere parterne i et forsyningskædenetværk ved, jo bedre kan man arbejde med at påvirke netværkets muligheder for succes. Det betyder, at et velfungerende dataflow er alfa omega”, fortæller Håkan Fischer, der er seniorkonsulent hos Herbert Nathan & Co.

Electronic Data Interchange, EDI, har været på banen i mere end 30 år. EDI er her forstået som et sæt af protokoller, som bliver anvendt af en stribe aktører i en forsyningskæde til at overføre data mellem aktørerne. Den mest kendte protokol hedder EDIFACT, men der er også andre protokoller. EDI var i sin tid en enorm hjælp til at flytte data fra papirprocesser til computer-til-computer processer, og den generelle teknologiske udvikling har siden gennemlevet flere kvantespring.

Men EDI bliver stadig anvendt i stor stil, så det oplagte spørgsmål, som mange har stillet sig gennem tiderne er: Har EDI stadig en værdiskabende rolle at spille for dataflowet i forsyningskæder i en moderne verden præget af ekstrem hastighed og høj forandringstakt? Det satte organisation Eyefortransport sig for at undersøge i slutningen af 2015. De stillede en række spørgsmål til 200 supply chain- og logistikledere i amerikanske virksomheder, og deres resultat var:

• 85 procent af respondenterne anvender stadig EDI.
• 43 procent af dem er frustrerede, men 57 procent er ikke, selvom der dog er opmærksomhed på, at tiden for EDI måske rinder ud.
• 55 procent overvejer web service API’er som et alternativ til traditionel EDI.

Head of Research fra Eyefortransport, Haley Garner, udtaler i forbindelse med undersøgelsen: ”Efterhånden som mængden af data i forsyningskæden vokser, og mobile enheder i højere grad driver den måde, informationer bliver opsamlet og overført på, ser det ud til, at EDI-teknologiens dage er talte. Hovedincitamentet for at anvende EDI er omkostningsbesparelser, standard-elementet og teknologiens etablerede status. Men disse faktorer kan også blive betragtet som ulemper for EDI-teknologien”.

I kommentarfeltet til undersøgelsens hjemmeside bidrager Jim Hendrickson, der er forsker ved Ohio State University, med en lang og meget informerende kommentar. Hans hovedbudskab er, at det ikke er et enten-eller. EDI vil ifølge Jim Hendrickson fortsætte med at have en stærk rolle at spille, og web services API vil udgøre et glimrende supplement. Han mener for øvrigt, at web services API blot er en ny generation af EDI.

Det er et både-og
Synspunktet, at EDI i den traditionelle form både lever i bedste velgående og er på vej til at blive suppleret af nye generationer af teknologier, bliver fuldt bakket op af Håkan Fischer fra Herbert Nathan & Co., professor Charles Møller fra Aalborg Universitet, Frits Thomsen fra Syncorder.com og Dennis N. Zachariasen fra it-huset og integratoren BIZbrains.

”EDI fungerer fint, og vi vil i de kommende år se nye internet- og cloudbaserede teknologier, der vil supplere traditionel EDI og vil bringe stærk it-kollaboration til flere virksomheder og forsyningskæder. Det er en stor fordel, fordi det vil hjælpe med at bane vej for et gavnligt helhedssyn på samarbejdet i forsyningskæden, som kan skabe mange win-win fordele”, fortæller Håkan Fischer. Han nævner fx:

• Mindre administration for alle parter.
• Lavere lagerbindinger og -omkostninger samt mindre sikkerhedslager for alle parter.
• Lavere pris og højere serviceniveau for slutkunden.
• Mere transparens for kunde.

Han forventer både, at EDI udvikler sig til nye webbaserede teknologier og også breder sig til flere informationsflows. Hidtil har EDI primært understøttet ordrer og fakturaer, men i fremtiden vil de nye EDI-generationer også sprede sig til ordrestatus, advanced shipping notice, track & trace, indkøbsfakturaer, forecasting-data, genopfyldningsdata, VMI-proces (vendor managed inventory) etc.

Håkan Fischer peger på, at brug af standarder som GS1-standarder er en stor fordel for at effektivisere samarbejdet i forsyningskæden og den automatiserede dataoverførsel med EDI-teknologier.

”Som jeg ser det, er det vigtigste aspekt ved EDI faktisk helhedssynet på samarbejdet i forsyningskæden, det man måske kan kalde supply chain perspektivet. Det handler om at optimere den samlede forsyningskædes konkurrencekraft og ikke om at suboptimere den enkelte virksomhed eller afdeling”, fortæller han.

Behøver ikke være så svært
Dennis N. Zachariasen fra BIZbrains peger på, at verden i hastigt tempo bliver mere digital, og han fortæller, at BIZbrains’ konsulenter møder mange bekymrede rynker i panden på virksomhedsledere, der godt kan få øje på de kraftige digitale vinde.

” Vi oplever mange ledere, der godt kan se, at det digitale tog er på vej ud af stationen. Der hersker en snigende frygt for, at en Amazon, Google, Uber eller Airbnb dukker op og trækker tæppet væk under gamle hæderkronede virksomheder. Lederne kan godt få øje på, at passagererne (kunderne) forventer en hel masse lynhurtig service, hurtige leveringstider og handel via valgfri kanal – til samme eller lavere priser”.

De fleste indser ifølge Dennis N. Zachariasen, at det kræver en stærk digital frontend i form af en indbydende og funktionel hjemmeside samt webshop. Færrere indser, hvor stor betydning alt det bagvedliggende i form af leverings- og produktionssystem har for, at virksomheden er i stand til at styre ordre- og vareflowet samt levere varen i rette tid, til rette tid og på rette måde.

Det kræver en effektiv forsyningskæde med stærke processer, den rette kultur og en gennemtænkt it-infrastruktur, og det er her, det for alvor begynder at blive svært. Spørg bare Ilva og IDEMøbler, der i 2015 var udsat for en shitstorm på grund af problemer med at indføre nyt it- og lagersystem.

Men det behøver nu ifølge Dennis N. Zachariasen ikke være så hulens svært. ”Der er godt nok barrierer i form af spaghetti-agtige proceslandskaber og it-strukturer, der er præget af knopskydninger og tilfældige lappeløsninger, ja. Og der er mange it-systemer, som er lukkede, svære at integrere med og tilbyder svartider på 24 timer, ja. Men der findes i dag en række hjælpe-systemer, der kan sættes ind som effektive middleware-løsninger og bygge bro mellem systemjunglen internt i en virksomhed og eksternt i en forsyningskæde”.

Han mener grundlæggende, at EDI er godt, når dataudvekslingen sker mellem forskellige virksomheder, hvor webservices og mindre ”datapakker” fungerer mellem systemer, der skal knyttes tæt sammen inden for den enkelte virksomhed. ”For eksempel kan Grundfos-pumper installeret hos en kunde signalere tilbage til Grundfos, at de skal skiftes, men selve ordren på udskiftningen af pumpen er måske stadig EDI”.

BIZbrains har faktisk i samarbejde med GS1 Denmark bidraget med et eksempel på en ny generations EDI-løsning, der er internetbaseret og billigere samt lettere at implementere end traditionelle EDIFACT-løsninger. Den nye løsning hedder GS1Trade Transact, blev lanceret i slutningen af 2015 og har allerede flere hundrede brugere.

Ny skybaseret løsning
Et andet eksempel på en next generation-løsning er den danskudviklede Syncorder. Det er en internetbaseret supply chain-service, der med en såkaldt business connector er integreret med parternes ERP-system. Det hjælper virksomheder, der handler, med at sikre et synkroniseret informationsgrundlag for handlen.

”Vi har i mange år anvendt EDI til at automatisere ordredataflowet mellem virksomheder, og det fungerer også fint, hvis man er en stor virksomhed og har brugt meget tid på at foretage den grundlæggende mapping, der skal til, før EDI fungerer. Desuden vil man ofte have brugt tid på at programmere egne filtre til indlæsning og validering af data til sit eget ERP-system. Der findes også mange webbaserede kunde- eller leverandørportaler, men her skal den anden part taste data ind i først portalen og dernæst i eget system, hvilket giver både fejlkilder og dobbeltarbejde set i et supply chain optimeringsperspektiv. Der sker ofte ændringer i ordrer både hos køber og sælger efter, at ordren er bekræftet, og det er med de eksisterende metoder vanskeligt at sikre, at ændringen også bliver afspejlet hos den anden part”, fortæller Frits Thomsen, der står bag Syncorder og har flere årtiers erfaring som logistikdirektør i større danske virksomheder.

Syncorder synkroniserer data i skyen, så ændringer slår igennem hos både køber og sælger. Det sker netop, fordi løsningen er online, og fordi løsningen kan være integreret med dataload op/ned til virksomhedernes ERP-systemer.

EDI og Industri 4.0
Charles Møller, der er professor ved Center for Industriel Produktion ved Aalborg Universitet, mener, at EDI leverer glimrende funktionalitet og vil fortsætte med at spille en stor rolle for udveksling af strukturerede data mellem virksomheder og ERP-systemer. Han er også forskningsleder for en af arbejdspakkerne i det store nationale udviklingsprogram MADE. Arbejdspakken hedder ”Digitalisering af forsyningskæden”.

Han ser groft sagt to udviklingsspor for dataudveksling i forsyningskæden: ”Traditionelle og nye EDI-teknologier vil fortsat være glimrende værktøjer til den automatiserede udveksling af strukturerede data. Men så vil vi også se et andet spor, der er gjort mulig af gennembruddet i en stribe teknologier, som vi populært grupperer inden for Internet of Things eller Industri 4.0. Nye sensor-, cloud- og big data-teknologier gør det muligt at forbinde den fysiske produktverden med den digitale verden”, fortæller han og tilføjer:

”Det kan fx være direkte opsamling af produktdata og tilstandsdata, der automatisk bliver overført til rette vedkommende, der så kan tolke og beslutte på grundlag af de sensoropsamlede data. Det kan fx være Grundfos, der modtager data fra en grundvandspumpe, der skal tilses, hvis et nedbrud skal forebygges”.

Charles Møller gør opmærksom på, at både ny teknologi, lavere priser og højere tilgængelighed gør Industri 4.0-udviklingen, hvor produkter automatisk og via internettet kommunikerer med andre produkter eller med medarbejdere, højaktuel. ”Det er en superspændende udvikling med meget store anvendelsesmuligheder”.

Se mere på www.made.dk.