Distributionsbranchen ser ind i en usikker fremtid

Lad det være sagt med det samme: CSCMP er en global faglig organisation med medlemmer over hele verden, men CSCMP’s State of Logistics Report er meget fokuseret på USA. USA er – i tæt konkurrence med Kina - verdens største økonomi, og amerikanske tendenser giver i vid udstrækning mening for dansk, nordisk og europæisk orienterede virksomheder. Det gælder også på distributions- og logistikområdet.

Den første konklusion i rapporten er, at amerikanske virksomheder i 2016 brugte færre penge på logistik end i 2015. Faldet i den såkaldte ”US business logistics costs” var på 1,5 procent, og faldet relaterer sig til alle tre hovedkategorier: Transport (0,7 procent), lager (3,2 procent) og andre omkostninger (2,0 procent).

Fire tendenser har drevet aktiviteten
Faldet i logistikomkostninger sker på trods af stigninger i energipriser, og det tolker forfatterne af rapporten på den måde, at forbrugernes magt slår hårdere igennem. De overordnede transportomkostninger faldt med 0,7 procent, men omkostninger til pakkeleveringer via e-handelskanaler steg med dramatiske 10 procent.

Rapporten peger på fire tendenser, der overordnet set drev aktiviteten i logistiksektoren i 2016. De omfatter:

1. Overkapacitet og pres på fragtrater drev fokus på omkostninger og konsolidering i branchen.
2. Nye teknologier tilførte nye effektivitetsniveauer til sektorer som warehousing, pakkeleveringer og landtransport.
3. Sideløbende med nye teknologier tilførte nye forretningsmodeller også forandringer til sektorer som fx 3PL, freight forwarding og banetransport.
4. Pakkeleverandører og lagre kapitaliserede på den voldsomme vækst i e-handel, og der sker en intens og løbende udvikling af priser samt netværkskonfigurationer. Det sidste sker ikke mindst for at imødekomme forbrugernes skarpe krav om endnu hurtigere leveringer.

Alt kan ske
Rapporten forudsiger, at branchen vil være præget af ændrede efterspørgselsmønstre, teknologiske kvantespring og nye konkurrenter, der vil udfordre gamle forretningsmodeller.

Et citat fra rapporten lyder: ”Flere forretningskombinationer, markante skift i distributionsflows, dybe ændringer af kapacitet, massive investeringer i infrastruktur – alt er muligt”.

Men rapportforfatterne – som er konsulenter fra A. T. Kearney sponsoreret af logistikvirksomheden Penske – kaster sig alligevel ud i at skitsere fire potentielle fremtidsscenaria:

1. Jævn og uproblematisk sejlads – her bliver de væsentlig færre regulatoriske barrierer, den fri verdenshandel flyder og teknologi forbedrer effektiviteten.
2. Rørt vande – nye politikker favoriserer amerikanske produktionsvirksomheder, og det tvinger købere og sælgere af logistikydelser til at tilpasse processer, systemer og teknologi i et højt tempo.
3. Forsøg på at stoppe tidevandet – mange flere og strammere regulationer vil øge omkostninger markant og skubbe til investeringer i omkostningsbesparende teknologier.
4. Dødvande – det værste scenario er regulatoriske stramninger, der øger omkostninger så meget, at det i kombination med svære økonomiske rammer, som forhindrer teknologiske investeringer, vil skubbe logistiksektoren ind i dødvande.

Rapportforfatterne mener, at aktører i branchen skal være forberedte på alle fire scenaria.

Teknologi og reguleringer
Der sker store ting på den teknologiske innovationsfront i disse år. Rapporten peger på, at en fuldt digitaliseret forsyningskæde understøttet af en lang række af de nye teknologier, der i dag er kendt og er undervejs, vil indebære radikalt forandrede distributionskæder og -mønstre, der også vil være lang mere miljøvenlige.

Men der er stadig lang vej før, mange af de nye teknologier vil være mulige at implementere, selvom der dog også på den korte bane vil ske store teknologiske gennembrud. Figur 1 viser en oversigt baseret på A.T. Kearney analyser over, hvad den forventede tidshorisont for de forskellige nye teknologier er.

Rapporten opdeler de teknologiske innovationer i fem hovedgrupper, hvor grupperne ”forbundne køretøjer” og ”uberiseringen af fragt” er de to grupper af innovationer, der vil have størst effekt på den korte bane.

De fem grupper af innovationer omfatter:

1. Forbundne køretøjer: IoT driver en stærk udvikling henimod forbundne køretøjer. Der er allerede millioner af køretøjer på vejene i dag med en vis grad af forbundethed og IoT-egenskaber. Antallet af køretøjer og omfanget af forbundethed vil vokse drastisk i de næste par år.
2. Uberisering af fragt: Computerstyret matching af efterspørgsel og udbud kan effektivisere voldsomt og reducere spildkapacitet. Der er allerede en lang række aktører, der aktivt arbejder med at implementere, det inkluderer for eksempel Uber Freight. Efterhånden som transportaktører overgår til digitale platforme, vil mulighederne for uberisering accelerere.
3. Anticipatory logistics: IoT-genererede data og avancerede dataanalyser samt kunstig intelligens kan etablere kvalificerede automatiserede prognoser for den fremtidige udvikling og også kvalificerede anbefalinger til, hvordan reaktionen på prognoserne skal være. Predictive og presriptive analysis bliver fænomenerne kaldt. Kun 17 procent af supply chain anvender i dag predictive analysis, men der foregår masser af tiltag af delelementer, der hjælper med at optimere samt reducere risici.
4. Elektriske flåder: Der er et stærk pres fra forbrugere og myndigheder for at indføre alternativer til fossile brændstoffer og reducere emissioner. Tesla har lanceret el-lastbilen Semi i 2017, Amazon investerer i brændstofceller til gaffeltrucks etc. Der er mange tiltag undervejs, og der vil ikke gå mange år før alternative ”powertrains” vil rulle i storbyer og brændstofceller vil være almindelige på distributionscentre.
5. Autonome køretøjer: Der er allerede en del chaufførassisterede køretøjer på vejene, hvor chaufføren kan bruge tid og opmærksomhed på andre opgaver end at styre køretøjet. Platooning er første skridt, chaufførassisterede køretøjer er næste skridt og fuldt selvkørende køretøjer er tredje skridt. Teknologiudviklingen er fremskreden, og der foregår masser af eksperimenter, der skal bane vejen for implementering i virkeligheden.