Digitale prisskilte gør prisstyring og produktopdateringer til en leg

KiDS Coolshop i Rødovre Centrum har implementeret digitale prisskilte fra Delfi Technologies for at styrke deres engagement i at tilbyde kvalitetsprodukter, sjov og attraktive priser. Denne digitale løsning giver kunderne nem adgang til opdaterede priser og vareinformationer direkte på hylderne, herunder de bedste tilbud og præcise oplysninger som f.eks. lagerstatus.

Foto: Olivia Andersen - Delfi Technologies

KiDS Coolshop i Rødovre Centrum har implementeret digitale prisskilte fra Delfi Technologies for at styrke deres engagement i at tilbyde kvalitetsprodukter, sjov og attraktive priser. Denne digitale løsning giver kunderne nem adgang til opdaterede priser og vareinformationer direkte på hylderne, herunder de bedste tilbud og præcise oplysninger som f.eks. lagerstatus.

I Rødovre Centrum kan man opleve legetøjskæden KiDS Coolshop i en helt ny, imponerende butik på 900 m², som åbnede den 12. april 2024. KiDS Coolshop har sine rødder i netbutikken Coolshop, der blev grundlagt af blandt andre forretningsmanden Jacob Risgaard, kendt fra tv-programmet Løvens Hule på DR1.

I dag foregår samarbejdet med Coolshop.dk på den måde, at Coolshop står for indkøb, logistik og markedsføring. KiDS Coolshop-kæden drives under en franchise-model, så ude i butikkerne er det ejerne selv, der står bag disken.

Søskendeparret Christian og Charlotte Vejby fra Frederikshavn står bag den nye butik i Rødovre Centrum. Der er de oprindelige medstiftere af KiDS Coolshop i 2016 efter deres tid i Legekæden. I dag driver søskendeparret syv KiDS Coolshops i Jylland og på Sjælland. Hertil kommer tre butikker i Island, som de ejer sammen med Coolshop.dk.

"Digitale prisskilte er en effektiv løsning til at vise og automatisk opdatere alle nødvendige oplysninger. På skiltene viser vi alt fra varebeskrivelser og varenumre til lagerstatus, stregkoder, priser og tilbud."

Christian Vejby Indehaver af flere KiDS Coolshop-butikker

– Rødovre Centrum er et af de bedste butikscentre i Danmark. Derfor er vi glade for at have fået muligheden for at åbne en dejlig stor butik på 900 kvadratmeter. Det betyder også, at vi kan have et stort udvalg af legetøj, siger Christian Vejby.

Synergi mellem online univers og fysisk forretning

Den nye butik i Rødovre Centrum har, ligesom flere andre KiDS Coolshop-butikker, valgt at indføre digitale prisskilte fra Delfi Technologies, som hjælper med at sikre synergi mellem online-universet og den fysiske forretning på flere måder, især når det kommer til lagerstatus og priser.

Skiltene opdateres automatisk med ændringer fra butikssystemet, hvilket sparer personalet for den tidskrævende opgave med manuelt at skifte skilte og kontrollere korrektheden af oplysningerne på hylderne.

Herigennem har butikken fået mulighed for at forbedre effektiviteten af den daglige drift, skabe større nøjagtighed og levere en højere kundeservice i butikken.

En effektiv løsning i hverdagen

De digitale skilte kan hurtigt opdatere relevante oplysninger som lagerstatus og tilbud, hvilket forbedrer kundeservicen og gør det lettere for kunderne at træffe informerede købsbeslutninger. Tilbud markeres desuden automatisk med en rød farve, hvilket øger deres synlighed og tiltrækker kundernes opmærksomhed.

– Digitale prisskilte er en effektiv løsning til at vise og automatisk opdatere alle nødvendige oplysninger. På skiltene viser vi alt fra varebeskrivelser og varenumre til lagerstatus, stregkoder, priser og tilbud, fortæller Christian Vejby.

Ændringer i priser og tilbud kan desuden implementeres øjeblikkeligt, hvilket gør det muligt for butikken hurtigt at reagere på markedsændringer, konkurrencesituationen og aktuelle kampagner.

Foto: Olivia Andersen - Delfi Technologies

Om KiDS Coolshop

KiDS Coolshop er Skandinaviens fedeste e-shop inden for legetøj og meget mere. Med 18 store legetøjsbutikker, finder man Danmarks mest cool legetøjskæde i Frederikshavn, Aalborg, Silkeborg, Horsens, Kolding, Haderslev, Lemvig, Svendborg, Aarhus S, Rosengårdscenteret Odense SØ, Køge, Næstved, Skive, City2 Taastrup, Amager, Helsingør, Rødovre og på Bornholm. Derudover driver kæden tre butikker i Island.

Mere fra...

12.11.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Trinity Hotel & Konference - En digital forvandling af gæsteoplevelsen

06.11.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Digitalt ansigtsløft hos Lunderskov Apotek

05.11.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

AV-Connectrion - Digitale prisskilte – et bindeled mellem fysisk butik og webshop

31.10.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Ringsted Apotek - Et skridt nærmere en moderne kundeoplevelse

29.10.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Digitale prisskilte giver en bedre oplevelse hos Købmandsgården

24.10.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Digitale prisskilte løfter kundeservice til nye højder