Det er ikke kvoter. Det er måltal.

Med to lovforslag fra 9. februar tager regeringen nu livtag med stilstanden i kønsfordelingen i danske virksomheder og offentlige myndigheder.  Lovforslagene går endda videre end det EU-direktiv, den danske regering – efter 10 års modstand fra tidligere regeringer – nu vil stemme for.

Den nye regulering vil kræve, at virksomheder, institutioner og forvaltninger opstiller måltal for ikke blot bestyrelserne, men også for det øverste ledelseslag, og det fastlægges at målsætningen skal øges indtil fordelingen er 40/60. Udviklingen hen mod målet skal hvert år offentliggøres på organisationens hjemmeside.

Ifølge Finans vil EU-direktivet også forpligte selskaber, der ikke har en 40/60 kønsfordeling i bestyrelsen, til at opstille kriterier for, hvordan bestyrelsesmedlemmer skal udpeges, så målet om 40 procent af hvert køn kan opnås. Der er ingen sanktioner, hvis virksomhederne ikke når målsætningerne. Det er der dog, hvis kriterierne for udpegningen ikke bliver lavet.Virksomheder med maksimalt 50 ansatte har mulighed for at få op til 500.000 kr. i tilskud til arbejdsmiljøindsatser, der forebygger ulykker eller psykisk og fysisk nedslidning. Her kan du se, hvordan din virksomhed får del i Arbejdsmiljøpuljen.

Læs også: Den, der har stiletten på, ved, hvor den trykker

Regeringens forslag går længere end forslaget til EU-direktivet, da dette kun er sat til at gælde virksomheder med mere end 50 medarbejdere, mens regerings grænse er 50 medarbejdere. Det giver en forskel på om 40-45 virksomheder skal arbejde mod en mere ligelig kønsfordeling, eller om det er omkring 2.400 private virksomheder og cirka 1100 offentlige myndigheder.

En sådan udvidelse af kriterierne er ikke ukendt i dansk sammenhæng. Det samme gælder for årsregnskabslovens §99A om redegørelse for samfundsansvar, som i EU-direktivet tilsvarende kun dækker ganske få virksomheder i Danmark, men som med dansk lovgivning gælder for omkring 1100 virksomheder.

Det er ikke sket ad frivillighedens vej
Baggrunden for den nye støtte til EU-direktivet – som ifølge Jyllands-Posten i øvrigt spejler udviklingen i Tyskland og Holland – er, at regeringen finder, at der er brug for nye værktøjer.

”Argumentet imod (EU-direktivet, red.) har været, at vi mente, at vi selv fint kunne skubbe udviklingen frem. Så det var ikke nødvendigt med EU-lovgivning. Status er bare, at der stort set ikke er sket noget,” siger ligestillingsminister Trine Bramsen i Jyllands-Posten.

”Jeg var med, da vi for ti år siden talte om det her første gang. Danmark valgte at stå udenfor, fordi vi var enige om, at det kunne vi klare bedre selv. Men det har vi jo ikke formået. Vi har ikke rykket os synderligt, og derfor må vi have nogle mere forpligtende redskaber,” siger Trine Bramsen i Finans.

Det er Henriette Laursen, direktør i Kvinfo, enig i.

Læs også: Gør livet lidt lettere for kvindelige ledertalenter

"Det er jo uomgængeligt. Virksomhederne har gennem mange år fået muligheden for, med meget lidt lovgivning, at få orden på det her. Man kan vist godt sige, at det er ikke sket. Der har været nogle små fremskridt, men det vil tage rigtig mange år, hvis det skal ske uden regulering," siger Henriette Laursen til Information.

Hun forklarer videre, at hun også synes, det havde været bedst, hvis virksomhederne selv var lykkedes med at løse udfordringen, men at det har de også haft mulighed for selv at gøre i ganske lang tid. Uden den store effekt.

Det er ikke blot en påstand. Man kan se det i World Economic Forums årlige Gender Gap Report, hvor Danmarks placering på indikatoren for kvinder i topledelse har været en regulær glidebane de senere år. Fra nummer 78 i 2016, nummer 95 i 2018 og nummer 101 i 2021.

Fokus på kvalifikationer intakt
”Kvoter er for fisk og ikke for kvinder. Påtvungne statslige kvoter vil til enhver tid begrænse virksomheders frie dømmekraft for valget af den rette kandidat,” sagde de konservatives ligestillingsordfører, Birgitte Bergmann til Ritzau

Men ifølge Henriette Laursen er forslaget, som hun ser det, egentlig ikke en kvote. Man kræver blot af virksomheder og myndigheder, at de opstiller måltal og definerer neutrale og objektive kriterier, og en procedure for sammenligning af kandidaterne. Desuden tilsiger direktivet, at hvis man efter denne sammenligning står med to kandidater med samme vurdering, så er man forpligtet til at vælge det underrepræsenterede køn.

”Dermed står kvalifikationerne faktisk centralt i direktivet,” siger Henriette Laursen til Information.

Denne analyse bakkes op af Annette Borchorst, ligestillingsforsker og professor ved Aalborg Universitet, som peger på, at forslagene handler om måltal og ikke kvoter, og at det blot er en stramning af §99B fra 2012 – ikke helt ny regulering.

”Vi har jo regler for mange ting, når det handler om virksomheder. Så jeg synes sådan set, at det er meget fornuftigt, at vi også er med til at sætte retningslinjer for, hvordan vi inddrager begge køn,” siger hun til Ritzau.