Dansk Flygtningehjælp stiller skarpt på den ansvarlige forsyningskæde

Skal vi prioritere menneskeliv eller planeten? Skal vi flyve nødhjælpsvarer til katastrofeområde eller bruge tre uger på at sejle det? Skal vi fortsætte med at være organiseret decentralt, eller skal vi arbejde mere centralt, så vi bedre kan styre miljøaftrykket og den sociale ansvarlighed? Skal vi fortsætte med at være del af det LogsCluster, som er et logistiksamarbejde mellem en række internationale nødhjælpsorganisationer, eller er der en bedre måde?

”Vi er i fuld gang med at systematisere og dokumentere bæredygtighed i vores forsyningskæder. Det kommer til at tage en del tid, men der sker hele tiden små fremskridt, og vi bliver gradvis klogere. Det er et arbejde præget af dilemmafyldte valg. Lige nu har vi tænkt bæredygtighed ind i mange dele af vores forsyningskæde, men vi mangler dokumentation”, fortæller Christian Grønnerød, der er Head of Supply Chain hos Dansk Flygtningehjælp.

Læs også: Gør ingen skade

Fra græsrødder til strategi
Han fortæller, at indsatsen for at tilføre ansvarlighed eller bæredygtighed til forsyningskæden hidtil har være græsrodspræget med ø’er af tiltag, der ikke systematisk har haft sammenhæng med andre dele af kæden eller arbejdet. Nu arbejder han og kollegaer på at gøre indsatsen mere strategisk, så de ikke risikerer at løse ét bæredygtighedsproblem og efterlade et andet problem et andet sted i forsyningskæden.

En klassisk forsyningskæde, som for eksempel Supply Chain Councils SCOR-model definerer den, ser ud cirka, som følger:
• Råvare – fabrik(ker) – distributionscenter – forhandlerled/salgskanal – kunde/forbrug.

En nødhjælps-forsyningskæde ser lidt anderledes ud, mere noget i retning af:
• Behov (for eksempel ’flygtninge fryser’) – donorer (EU, FN, nationale regeringer etcetera) – marked/leverandører – forsyning til nødstedte (af for eksempel tæpper og telte).

Forsyningskæden er projektfinansieret
Et andet kendetegn ved en nødhjælpsforsyningskæde er, at den er 100 procent projektfinansieret, så forsyningskædeprocesser og pengestrøm hænger tæt sammen. Det kræver tæt dokumentation mellem pengestrøm og processer, og den sammenhæng bliver forankret i Dansk Flygtningehjælps ERP-system.

”Vores forsyningskædeaktiviteter er altså projektstyrede, og nu skal vi tænke bæredygtighed ind i alle led i kæden. Tidligere blev et projekt for eksempel initieret af nogle flygtninges behov for ly, hvilket udløste en markedssøgning efter og sourcing af presenninger. Nu får vi en ekstra dimension, der består af, at presenningerne – udover krav til kvalitet og økonomi - også skal være produceret bæredygtigt, hvor ’bæredygtigt’ både omfatter klima, miljø og social ansvarlighed. Det komplicerer arbejdet betydeligt”, fortæller han.

Læs også: Sådan fremtidssikrer du din forsyningskæde – del 1

Samarbejde med leverandører
Det kræver ifølge Christian Grønnerød en mere holistisk tilgang i form af tættere samarbejde med kollegaer og leverandører, hvor leverandørens kompetencer inden for ’bæredygtighed’ bliver løftet og dokumenteret.

”Det kan vi blandt andet gøre igennem LogsCluster, som er et logistisk samarbejde mellem en række internationale nødhjælpsorganisationer”, fortæller han.

LOGS Cluster sørger for at koordinere, informationsdele og facilitere adgang til fælles logistikserviceydelser, når der opstår en nødhjælpssituation. LogsCluster sørger for eksempel lige nu for, at både Røde Kors, World Food Programme og Red Barnet med flere anvender én forsyningskæde fra Polen ind i Ukraine. Det løfter effektivitet og ressourceudnyttelse betydeligt.

Et andet tiltag er at kortlægge leverandører på en matrix, der synliggør, hvordan leverandører præsterer på parametre som CO2, affaldshåndtering, cirkulær økonomi, arbejdstagerrettigheder med mere.

Menneske eller planet?
Et gennemgående dilemma i bæredygtighedsarbejdet er afvejningen af hensyn til de mennesker, der lider nød kontra hensyn til klima eller miljø.

”Skal vi flyve nødhjælpsvarer til katastrofeområde eller bruge tre uger på at sejle det? Skal vi vælge de billigste telte og presenninger, fordi det giver den bedste økonomiske udnyttelse af donormidlerne – eller skal vi betale lidt mere for telte og presenninger, der er bæredygtige og fremstillet på social ansvarlig vis? Vi støder hele tiden på den slags vanskelige dilemmaer, som vi ikke sådan bare lige kan besvare eller løse. Men jeg er sikker på, at vi nok skal arbejde os frem til gode afbalancerede løsninger hen ad vejen.

Men det kræver arbejde, tid og refleksioner”, fortæller han – og efter lidt eftertanke supplerer han:

”Dansk Flygtningehjælp kan ikke løse dette alene. Vi har brug for, at donorerne tager et ansvar på bæredygtigheds-agendaen, hvis vi skal lykkes. De må hjælpe os med at afgøre om, vi skal levere flere billige telte og presenninger eller færre antal bæredygtigt producerede telte og presenninger gennem deres donationer og rammeværk”.
Decentralt eller centralt?

Dansk Flygtningehjælps operative arbejde er per princip decentraliseret, fordi det er vigtigt, at nødhjælpsarbejdet bliver udført af lokale chauffører, håndværkere og vareleverandører.

”Vi vil gerne have, at nødhjælpsarbejdet støtter det lokale forretningsliv og den lokale økonomi. Men en leverandør af en brønd i Sydsudan kan jo ikke bare levere en CO2-neutral løsning, og han kan slet ikke levere dokumentation for det. Så hvad gør man så, hvis man gerne vil indarbejde bæredygtighed? I lokalområderne, hvor nødhjælpsarbejdet foregår, er der ingen ISO-certificeringer, der er måske intet internet, mobilforbindelserne er dårlige, satellitforbindelserne er ustabile og de sidste mange kilometer består af usikre mudderveje, der jævnligt er ufarbare”, fortæller Christian Grønnerød og supplerer:

”Så vi er på en længerevarende kultur- og bevidsthedsrejse, der kommer til at tage tid. Vores supply chain medarbejdere skal løbende udfordre løsninger, så vi gradvist bevæger os i en mere bæredygtig retning. Vi vil nemlig være bæredygtige. Fordi det er det rigtige. Og fordi det er et krav fra vores donorer”.