Coronakrisen sætter turbo på 4 stærke megatrends

Verden bliver aldrig den samme, som før COVID-19 ramte verden. I fremtiden vil vi tale om et før og et efter corona. Mange af de trends, der var i opløb inden krisen, har corona sat turbo på. Og der er særligt fire megatrends, der har fået vind i sejlene.

18.06.2020

Sponseret

Columbus

Af: Thomas Honore, CEO and President, Columbus.

Remote working tiltrækker talenterne

Inden corona var hjemmearbejde noget de færreste virksomheder praktiserede fuldt ud. Remote working var mere et work-life balance gode, som gav medarbejderne fleksibilitet i en travl hverdag. Men de fleste chefer ønskede i virkeligheden at medarbejderne mødte ind på kontoret, så de var synlige, effektive og tilgængelige.

Da corona satte ind, og alle blev sendt hjem, blev vi pludselig tvunget til at få remote working til at fungere – fra den ene dag til den anden. Og overraskende nok, så fungerede hjemmearbejdspladsen for langt de fleste. Mange blev til og med mere effektive.

I Columbus gennemførte vi for nylig en medarbejderundersøgelse i vores hollandske datterselskab af hvordan remote working fungerede. Rent faktisk var netop det hollandske kontor, der hvor færrest medarbejdere arbejdede hjemmefra inden krisen. Og overraskende nok var 90% af medarbejdere glade for at arbejde hjemme, og 80% mente at de faktisk var mere effektive. Jo, de savnede det kollegiale, men fordelen ved at sidde hjemme i ro uden forstyrrelser fra det åbne kontormiljø, undgå rejsetid i myldretiden og få mere ro på et travlt familieliv – og samtidig få mere fra hånden, var et win-win for alle parter.  

Jeg tror at vores måde at arbejde på vil ændre sig efter krisen. Ved at mindske afhængighed af arbejdslokation, vil virksomheder kunne tiltrække langt flere talenter og skabe en større diversitet i virksomheden. Transport er ikke længere en barriere for at søge og få et job. Mennesker med fysiske handikap eller andre begrænsninger vil få nye muligheder for at få deres drømmejob. Deltids- og freelance ansatte vil vokse. Og samtidig vil virksomhederne kunne nedskalere omkostningerne til store kontorbygninger og måske i stedet opskalere lokalitet og service, så arbejdspladsen bliver mere attraktiv for nye talenter.

Læs mere om modern workplace her.

Remote salg og levering er the new normal

I sidste uge talte jeg med en direktør for en mellemstor produktionsvirksomhed, som i den seneste 1 1/2 måned ikke havde haft fysisk besøg af en eneste sælger. Normalt banker ti sælgere på døren hver uge. Mindst. Og det tager tid med kaffe, small-talk og ”visen-rundt”. Møderne fandt stadig sted, men nu var det blot remote, og til hans store tilfredsstillelse var møderne langt mere effektive både for ham selv og for sælgeren.

I Columbus har vi flere års erfaring med at servicere vores kunder remote. Flere af vores services er født remote. Inden corona, oplevede vi at mange af vores kunder ønskede konsulenten fysisk til stede i virksomheden. Teknologien til at levere remote har været til stede i flere år, men vi haft en opfattelse af at fysisk tilstedeværelse giver en bedre dialog med kunder.

Det virkelige syvmileskridt til remote kom med corona. Vi har fundet ud af at remote ikke har nogen begrænsninger, hverken når der skal sælges, leveres, videreudvikles eller supporteres. Og jeg tror at vi i fremtiden vil se endnu flere muligheder i takt med at teknologien og modenheden udvikles. Vi vil opleve at det er både nemmere, billigere og hurtigere remote.

Læs hvordan Randers Tegl styrker det ­digitale forhold til deres kunder her

Fremtidens vinder-virksomheder er digitale

Der er ingen tvivl om at de virksomheder, der er digitale i deres kerne, har klaret sig langt bedre under corona end de, der ikke er digitalt funderet. De såkaldte stay-home selskaber, der gør det muligt at arbejde, købe ind og ikke mindst underholde sig selv hjemmefra, har været robuste under corona, og flere er rent faktisk steget under krisen; Amazon, Netflix og Zoom som gode eksempler på ”stay-at-home” aktier som har fået en markant optur under krisen. I Danmark har Coop næsten tredoblet omsætningen på dagligvarer online, Salling Groups omsætning i BilkaToGo er vokset med 500% og nemlig.com har fordoblet omsætningen (ifølge tal fra FDIH).

Mange af de digitale vaner, vi har opbygget eller udbygget under coronakrisen, vil utvivlsomt blive hængende. Virksomheder har set vigtigheden af at kunne holde forretningen kørende, uden at vi er i samme lokale. Vi vil se en eskalering af servicefunktioner, der flytter online. Detailkæder, der investerer markant i digital commerce og produktionsvirksomheder der investerer i Robotics og Virtuel Reality. Sundhedsinnovation har også fået vind i sejlene. Kort sagt vil overgangen fra den fysiske til den digitale verden accelerere.

Tendensen mod øget digitalisering er ustoppelig, og corona har blot sat yderligere fart på den tendens. 

Læs mere om de koncepter i dagligvarehandlen, der har klaret sig ekstraordinært godt under corona

Digitalisering driver bæredygtighed

Aldrig har man fået en mere kontant påmindelse om at vi lever i en VUCA-verden (volatility, uncertainty, complexity, ambiguity). Vi har lært at vi kan handle hurtigt, være fleksible, tænke både kort- og langsigtet og konstant være opmærksomme på nye trusler og muligheder.

Virksomheder har fået øjnene op for fordelene ved remote working; mindre rejseaktivitet, mindre kontorer og mindre fysisk mødeaktivitet, samtidig med at man forbedrer produktivitet, work-life-balance og nye digitale forretningsmuligheder. Og som en positiv sidegevinst, bidrager til en vigtig agenda: Bæredygtighed.

For på trods af at vi står midt i en global sundhedskrise, er klimakrisen ikke forsvundet, selvom der midt i sundhedskrisen også kan spores positive klimaeffekter af krisen. Jeg er måske jubel optimist, men jeg tror faktisk på at corona vil få folk til at leve en CO2-reduceret livsstil, da bla. rejser og kørsel bliver reduceret, og jeg tror samtidig at virksomheder vil se fordelene ved øget digitalisering på flere niveauer som prisstyrke, lavere omkostninger, øget service OG mindre CO2 aftryk.  Krisen har vist at en koordineret global indsats for klimaet rent faktisk er muligt, så spørgsmålet er om vi kan holde fast, når vi igen skal have gang i hjulene. Jeg håber.

Når vi om nogle år ser tilbage på den krise, vi gennemgår nu, vil der vil være et før og et efter corona. Verden er forandret. Mit håb er at vi tager nogle erfaringer med os og bruger dem til at skabe mere modstandsdygtige og bæredygtige forretningsmodeller. Og et af de stærkeste kort at have på hånden her er uden tvivl digitalisering.

Mere fra...

09.12.2024Columbus

Sponseret

Right to Repair - Revenue Streams

08.12.2024Columbus

Sponseret

Right to Repair 2 - Better Customer Relations

07.12.2024Columbus

Sponseret

Right to Repair 1 - Sustainability

06.12.2024Columbus

Sponseret

Food of the Future

04.12.2024Columbus

Sponseret

Sådan revolutionerer AI demand forecasting i fødevareindustrien

03.12.2024Columbus

Sponseret

Kan du spore sundhedsskadelige fødevarer i en fart?