Brambles blandt de tre mest bæredygtige virksomheder i verden

Dow Jones' tidsskrift Barrons og Morgan Stanley Capital International (MSCI) har ranglistet logistikgiganten som verdensomspændende leder inden for bæredygtighed.

Logistik- og transportvirksomheden Brambles, der opererer i flere end 60 lande, primært under navnet CHEP, er af tidsskriftet Barrons blevet udnævnt til verdens næstmest bæredygtige virksomhed efter Dublin-baserede Accenture, der leverer konsulent- og professionelle serviceydelser. 

Barrons, en amerikansk ugeavis, som udgives af Dow Jones & Company, tog sammen med Calvert Research and Management de 1.000 - efter markedsværdi - største børsnoterede virksomheder i 24 udviklede lande (med undtagelse af USA) og evaluerede dem ved hjælp af samme pointsystem og fem interessentkategorier, som de bruger til at rangordne den amerikanske liste.  

Calvert Research fremhævede især Brambles for deres bæredygtige indkøb og arbejdsmiljø. Researchbureauet skriver:  

"Brambles gennemfører en engagement-undersøgelse blandt medarbejderne og bruger den fortrolige feedback til at forbedre driften. Virksomheden tilbyder også online træning og en-til-en-coaching for medarbejdere og har banet vejen for paller fremstillet af affald."  

Brambles’ Head of Global Sustainability, Juan Jose Freijo, siger om udnævnelsen:  

"Vi er meget stolte af at blive anerkendt som førende inden for bæredygtighed på verdensplan. Den langsigtede, bæredygtige værdi, vi skaber for alle vores interessenter, er mulig på grund af vores globale størrelse og cirkulære forretningsmodel, som ikke alene definerer, hvordan vi gør ting, men også hvem vi er. Vores arbejde har altid forhindret affald og reduceret efterspørgslen efter naturressourcer i hele forsyningskæden, så vi er glade for at blive anerkendt endnu en gang." 

MSCI og DJSI  

Det er også femte år i træk, at Brambles har fastholdt sin førende position i MSCI’s (Morgan Stanley Capital International) ESG-ratinger 1. MSCI ESG Research er en anerkendt dataudbyder, som bruges af 46 af de 50 største kapitalforvaltere og over 1.200 investorer verden over.    

"Brambles fortsætter med at lede branchen med deres samlede ESG-performance og demonstrerer et stort engagement i bæredygtighed gennem deres omfattende programmer, der adresserer alle de væsentligste problemstillinger, vi vurderer branchen på", skriver MSCI i sin rapport.  

"Brambles er blevet sammenlignet med konkurrerende virksomheder i sektoren Commercial Services and Supplies og har overgået alle andre organisationer i forhold til de væsentligste ESG-risici og evnen til at håndtere disse risici. I 2018 kom 99,4 procent af Brambles’ tømmer fra certificerede kilder, hvilket bringer Brambles tættere på deres 2020-mål på 100 procent. Det har fået CDP, en nonprofitorganisation med hovedsæde i Storbritannien, som undersøger konsekvenserne af klimaforandringer for verdens vigtigste børsnoterede selskaber, til at udnævne Brambles til at være en af verdens seks vigtigste virksomheder, når det gælder bekæmpelsen af skovrydning forårsaget af forsyningskæden.

Desuden blev Brambles også sidste år rangeret i top to over virksomheder med de bedste resultater i Dow Jones Sustainability Index (DJSI) i kategorien Commercial Services and Supplies.

Det er femte år i træk, at Brambles er blevet inkluderet i DJSI. DJSI, der udgør den højeste standard inden for bæredygtighed i erhvervslivet, er det første globale indeks, der fører tilsyn med førende virksomheder med fokus på bæredygtighed på baggrund af en analyse af finansielle ESG-faktorer og S&P Dow Jones Indeksets velafprøvede metoder.  

CHEPs nye algoritme øger antallet af indsamlede paller i Europa med 500.000 enheder om året

21.05.2023CHEP Denmark

Sponseret

03.05.2023CHEP Denmark

Sponseret

CHEP Danmark planter læring om træer og naturressourcer hos næste generation

25.04.2023CHEP Denmark

Sponseret

CHEP Danmark på LOOP Forum 2023

12.04.2023CHEP Denmark

Sponseret

Et internationalt flow betyder mere effektiv forsyningskæde

09.01.2023CHEP Denmark

Sponseret

Brambles awarded CDP double ‘A’ score for transparency and action on climate change and forests

02.01.2023CHEP Denmark

Sponseret

Brambles for første gang nr. 1 på Dow Jones’ indeks over bæredygtighed