Big data i SCM skaber vindere

Succesfulde virksomheder anvender big data-analyser (BDA) i deres forretning. Virksomheder, der ikke gør brug af BDA, har ingen fremtid. Så enkelt er det ifølge to topforskere, der peger på, at der er et meget stort potentiale for BDA i supply chain management.

Amazon indsamler og bearbejder enorme mængder data fra mange kilder til at blive dygtigere og hurtigere til at styre eller reagere på lagerbeholdninger, efterspørgsel og salg. Foto: Amazon.

19.06.2018

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Amazon er topscoreren inden for intelligent og avanceret anvendelse af det, vi kalder big data til at forbedre supply chain management. Det mener professor Benny Tjahjono fra Coventry University og Iván Varela Rozados fra Cranfield University samt Mitsubishi UFJ Financial Group. De var begge hovedtalere på Den Danske Supply Chain Konference den 14. juni arrangeret af foreningen effektivitet.dk.

”Amazon ved med høj sandsynlighed hvilke varer, forbrugerne ønsker leveret hvor inden for de næste 24-48 timer”, fortæller Iván Varela Rozados. Foto: Privat.

Amazon indsamler og bearbejder enorme mængder data fra mange kilder til at blive dygtigere og hurtigere til at styre eller reagere på lagerbeholdninger, efterspørgsel og salg.

Det gør de blandt andet med predictive behaviour, hvor de ved hjælp af lynhurtige analyser af store datamængder kan opstille kvalificerede forudsigelser om forbrugeres købsadfærd samt hvor og hvornår en forbruger skal have hvad leveret. Det er en meget stor hjælp i både salgsarbejdet, lagerstyringen og distributionen.

Amazon ved med stor sandsynlighed, at en given kunde vil købe og ønske levering af et bestemt TV i Alabama inden for de næste 30 timer. Det betyder, at de allerede 30 timer før ordren, kan agere på informationen og sikre, at TV’et er på rette lokale lager, og hvis det ikke er, kan Amazon sørge for, at det bliver transporteret fra det nærmeste centrallager til det lokale lager eller distributions-hub.

På den måde er Amazon altid et par skridt foran efterspørgsels- og leveringsmønsteret, og det sikrer, at de kan levere inden for dage eller timer til forbrugerne.

”Supply chain-funktionen har været relativ langsom til at kaste sig over BDA som løftestang for forbedrede præstationer”, siger professor Benny Tjahjono, Coventry University. Foto: Privat.

Gennemsigtighed og hastighed
”Big data analytics gør Amazon i stand til at gå fra traditionelle prognoser eller forecasts til forudsigelser i realtid helt ned på enkeltstyksvarer. De ved med høj sandsynlighed hvilke varer, forbrugerne ønsker leveret hvor inden for de næste 24-48 timer. Den information kan de bruge til at optimere hele forsyningskæden, det vil kalder ”the extended supply chain” – altså både deres egen kæde og deres mange leverandørers kæder”, siger Iván Varela Rozados.

Benny Tjahjono supplerer: ”Big data analytics skaber bedre visibilitet og højere speed – eller klogere og hurtigere forsyningskæder, og det er nok de to vigtigste konkurrenceparametre i en moderne digital verden, hvor forbrugernes magt og krav er kraftigt voksende”.

Iván Varela Rozados er selv fra Galícia, hvor modetøjskoncernen Inditex har hovedkvarter. Han fremhæver – med en vis stolthed - Inditex, der er moderselskab for tøjkæden Zara, som et andet godt eksempel på, hvordan BDA i SCM kan skabe stærke konkurrencefordele.

Zara-butikkerne har et begrænset sortiment, men sortimentet bliver til gengæld udskiftet næsten 100 procent cirka hver anden uge. Udskiftningen sker på basis af point of sales-data, der bliver sendt direkte til design- og produktionsafdelingerne, der stort set i realtid designer og producerer i overensstemmelse med, hvad kunderne ønsker, og hvad Inditex tolker ud af kundernes købsdata.

BDA giver tre gange højere præstationer

En undersøgelse foretaget af Hopkins et al og publiceret i Sloan Management Review i 2010 fastslog, at virksomheder, der er stærke til BDA, præsterer tre gange bedre end andre virksomheder.

Benny Tjahjono og Iván Varela Rozados mener, udviklingen siden 2010 har bekræftet denne tendens. De mener endda, at det er tydeligt, at mange virksomheder, der ikke tog BDA alvorligt, i dag ikke eksisterer eller spiller en langt mindre rolle på deres marked end tidligere.

Inditex' brug af BDA i SCM er ifølge de to forskere en af de primære forklaringer på, at Inditex i dag er verdens mest succesfulde modetøjskoncern med en omsætning i 2016 på 23,31 mia. euro (knap 175 mia. kr.), hvilket er en stigning på 12 procent fra året før.

SCM er bagude på point
De to forskere peger på, at brugen af BDA i SCM er kommet op i gear de sidste par år, men at SCM stadig er langt bagude for eksempel finanssektorens brug af BDA.

”Supply chain funktionen har været relativ langsom til at kaste sig over BDA som løftestang for forbedrede præstationer, men der er tegn på, at forståelsen for værdien af BDA er ved at brede sig blandt supply chain ledere”, fortæller Benny Tjahjono.

De fremhæver særligt to store barrierer for, at brugen af BDA i SCM ikke er gået helt så stærkt som i andre funktioner. Det er:

  • Mangel på opmærksomhed på BDA blandt supply chain ledere, og
  • lav integration mellem systemer og data på tværs af forsyningskæden.

”Det er tydeligt, at både finanssektoren og salgsafdelinger har været meget mere optagede af mulighederne i BDA, og vi ser også langt mere avanceret integration mellem systemer i finanssektoren end, vi ser i SCM”, fortæller Iván Varela Rozados, der i dag arbejder med dataanalyser i finansektoren som ”Associate, Global Markets” i Mitsubishi UFJ Financial Group i London.

Hvad er BDA i SCM?

BDA er foreningen af de to discipliner big data og avancererede analyser. Big data har ikke nogen stringent formel definition, men Tjahjono og Rozados definerer big data som en eksplosion af data drevet af de tre V’er:

  • Volumen (mængden af data overstiger traditionelle databasers kapacitet),
  • Velocity (den hastighed data i dag bliver skabt med) og
  • Variety (data forefindes i mange formater fra strukturerede til såkaldt ustrukturerede data som fx sensordata, videoer, frie tekstformater og billeder).

SCM BDA handler ifølge de to forskere om at kombinere supply chain-teorier med datasæt, der på grund af de tre V’er kræver big data-teknologier for at blive bearbejdet. Målet er at øge gennemsigtighed og hastighed, så forsyningskæden kan reagere mere præcist og hurtigere på kundebehov.

Skab kobling til KPI’er
Benny Tjahjono peger på en tredje barriere eller udfordring, som han mener er central at adressere, hvis virksomheder skal have succes med BDA i SCM:

”Det er vigtigt at have tæt kobling mellem BDA og supply chain performance. Har man ikke denne tætte kobling bliver det vanskeligt at overbevise topledelsen om at bakke op om investeringer, ligesom BDA-indsatsen risikerer at blive ufokuseret”.

En fjerde barriere for effektiv BDA i SCM var tidligere mangel på medarbejdere, der både havde forstand på SCM og på BDA.

”Men den barriere er stærkt på vej til at forsvinde. Der bliver i dag uddannet store mængder kandidater, der har stor viden om både ny teknologi og SCM fra alverdens læreanstalter. Software værktøjer er kommet på pensum og skoleskemaet i sådan en grad, at software næsten er blevet en måde at tænke på for nye generationer af studerende”, fortæller Benny Tjahjono, der for nylig skiftede fra Cranfield University til Coventry University.

Dansk Standard

Sponseret

Standarden for miljøledelse styrker Unika Danmarks vækst og bæredygtighed

Descartes

Sponseret

Pakkeboom stiller nye krav til toldbehandling

Denne artikel er del af et tema:

Tema om planlægning

Relateret indhold

26.10.2026Implement Consulting Group

Sponseret

Every litre counts

26.10.2026Hans Schourup A/S

Sponseret

De 3 mest almindelige misforståelser om automation

SCM.dk

Forstyrrelser og ikke efterspørgsel holder hånden under høje fragtrater

SCM.dk

EU vil forberede Europa på en 3 grader varmere verden

11.10.2026Q-SYSTEM A/S

Sponseret

Skal din gamle godselevator udskiftes?

04.10.2026Q-SYSTEM A/S

Sponseret

Hjælpsomme medarbejdere kan skjule dyre problemer

28.09.2026Hans Schourup A/S

Sponseret

Før I automatiserer lageret:

23.09.2026SCM.dk

Forsinkelser skærper fokus på logistik og planlægning i byggeriet

14.09.2026Descartes

Sponseret

Descartes’ løsning til ruteplanlægning reducerer ArrowXL’s kørte kilometer med 13 procent

07.09.2026SCM.dk

Ledigheden ser ud til at stige svagt

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Consafe Logistics
Webinar
CYBERSIKKERHED – Beskyttelse af WMS-operationer

Forstå cyberrisici i moderne lagerdrift.

Dato

01.11.2026

Sted

On-Demand Webinar

Dansk Standard
Kursus
NIS2 i kommuner - vejen til compliance med afsæt i ISO 27001

På dette todages kursus klæder vi kommunale ledere og nøglemedarbejdere på til at forstå, planlægge og realisere arbejdet med NIS 2-compliance. Vi giver indblik i, hvordan arbejdet kan inspireres af ISO/IEC 27001, og hvordan en pragmatisk tilgang gør det muligt at opnå højere sikkerhed, der er forankret i driften.

Dato

03.11.2026

Sted

Nordhavn, København

Dansk Standard
Kursus
ISO 9001 diplomkursus i kvalitetsledelse - 2 dage

På dette to-dages ISO 9001 kursus præsenteres du for indholdet i ISO 9001 standarden. Samtidig lærer du, hvordan de enkelte krav til kvalitetsledelse bør efterleves i praksis. Kurset i ISO 9001 tager dig igennem de forskellige faser ved implementering af et ledelsessystem for kvalitet.

Dato

03.11.2026

Sted

Nordhavn, København

Bureau Veritas
Kursus
Grundlæggende bæredygtighed

Alle taler om bæredygtighed, men det kan være en svær størrelse at få greb om. Grundlæggende bæredygtighed er et crashkursus, der giver en klar, jordnær og praksisnær introduktion til området. Kurset giver dig en solid forståelse af bæredygtighed på et overordnet niveau og et indblik i centrale begreber, terminologi og aktuelle problemstillinger. Målet er at inspirere og give deltagerne konkrete værktøjer, som kan bruges til at arbejde mere bæredygtigt i hverdagen.

Dato

03.11.2026

Sted

Vejle

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4Wind Specialist Training

Event Description

Dato

03.11.2026

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4Wind Specialist Training

Event Description

Dato

03.11.2026

Sted

Online