Bør jeg rykke til Business Central – og hvordan foregår det i praksis?
ERP- og forretningssystemer har gennem årene været som et tveægget sværd. På den ene side har de styrket virksomheders indsigt, overblik og processer. På den anden side har platformene været kostbare og tidskrævende at etablere, vedligeholde og tilpasse.
Alt det kommer Microsoft Dynamics 365 Business Central til at vende op og ned på. Business Central afløser Dynamics NAV og betegnes af Microsoft som det sidste ERP-system, virksomheden kommer til at anskaffe. Platformen er i udgangspunktet cloudbaseret, bygger på en fleksibel og meget skalérbar struktur og opdateres 12 gange årligt – heraf hvert halve år med større tilretninger og udvidelser af funktionaliteten.
Derfor melder sig naturligt nok to spørgsmål:
- Er min virksomhed klar til Business Central?
- Hvordan opgraderer vi til Business Central?
Lad os tage dem et af gangen.
Er min virksomhed klar til Business Central?
Business Central er cloud first, hvilket betyder, at al ny funktionalitet først kommer til cloud-udgaven og siden til den version, der kører helt eller delvist on-premise. For, ja, den mulighed findes også, om end cloud-udgaven kan være det optimale valg for langt de fleste organisationer.
Platformen giver nem adgang til apps, der allerede dækker langt størstedelen af de moduler, tilpasninger og integrationer, der i dag findes til Dynamics NAV.
Så kan man se sig selv i en standardiseret og månedligt opdateret platform, er der næppe meget at betænke sig på. Hvilket bringer os videre til…
Kan vi flytte vores nuværende NAV op i Business Central?
Traditionelt har man ofte migreret hele eller dele af den eksisterende løsning – inklusive integrationer, tilpasninger, specialudvidelser og alle legacy-data m.v. – fra en ældre NAV-version og op på en nyere. Det var tidskrævende og ofte ret kostbart.
Den fremgangsmåde anbefaler vi sjældent ved migrering til Microsoft Dynamics 365 Business Central.
Dels gør helt grundlæggende forskelle i arkitektur og datamodeller det til en kompliceret og omkostningstung opgave af løfte hele den eksisterende løsning op på Business Central. Dels ligger en af de centrale gevinster ved Business Central netop i at foretage et skarpt snit og ganske enkelt etablere en helt ny løsning baseret på standardkomponenter, der løbende forbedres af Microsoft via forslag fra de mange partner og kunder verden over.
Hvad sker der med vore gamle data?
Tidligere flyttede man data fra eksisterende til ny løsning. Det kan stadig lade sig gøre – hos Columbus har vi et værktøj, der kan flytte data 1:1 til Business Central. Men reelt vælger langt de færreste denne fremgangsmåde.
For skærer man ind til benet, er det kun sjældent nødvendigt. De fleste virksomheder har, bl.a. afledt af den igangværende digitale transformation, behov for at arbejde med nyeste datasæt. Derfor klarer de fleste sig i realiteten helt fint med let adgang til indsigt i ældre data, f.eks. ved at anvende Power BI Fordelen med den tilgang er, at nye og gamle data med Power BI kan kombineres og skabe det nødvendige beslutningsgrundlag. Min anbefaling er, at tage den tilgang fremfor at bruge en masse tid og penge på at flytte gamle data.
Hvordan etableres en ny Business Central?
Jeg skal indrømme, at det lyder omkostningstungt at etablere en forretningsløsning fra bunden. Men det er forbløffende enkelt i Business Central. Platformen bygger på en standardiseret løsningskerne, der som udgangspunkt tilpasses ved konfiguration snarere end ved udvikling. Og konfigurationen er gjort nem med en række opsætningsguides, skabeloner og med mulighed for at importere branchepakker – eller udvalgte data fra den gamle Dynamics NAV-løsning
Arbejdet går – groft sagt – ud på at vurdere og planlægge, hvordan vi bedst understøtter kerneprocesser i den nye løsning. Herefter ”klikker” vi apps på til udvidelse af funktionaliteter samt til integration med 3. partsplatforme. Modellen betyder, at man – populært sagt – kan installere funktionaliteter til (og fra) efter behov. Næsten lige så enkelt som når man installerer apps på sin telefon.
Alt sammen foregår uden at risikere at forstyrre den underliggende applikation. Set fra et teknisk synspunkt er det en lille genistreg, der gør håndteringen af forretningsløsningen langt enklere end nogensinde før.
En anden gevinst er, at vi som Dynamics-partnere kan bruge langt flere kræfter på at gentænke forretningsløsningen, så den optimerer virksomhedens processer, fremfor på at ”rugbrødsudvikle” funktioner og flytte rundt på grænsefladeelementer.
Det giver større fleksibilitet for virksomheden og forkorter projektforløbet i betydelig grad – ligesom Microsofts ”Evergreen”-strategi sikrer, at løsningen altid er up-to-date og løbende får ny funktionalitet. Helt uden behov for tidligere tiders kostbare og tidskrævende opgraderingsprojekter.
Vil du vide mere om, hvordan du kommer godt i gang med Business Central?