Annonce

Opret nyhed

Selvom Zalando ikke er på niveau med handelsvirksomheder som Amazon og Alibaba, kan de stadig udfordre andre store aktører i detailbranchen, mener Dorte Wimmer fra Retail Institute Scandinavia. Foto: Zalando.

Tysk modegigant udfordrer dansk milliardmarked

I løbet af de næste år skal den tyske modegigant Zalando sælge tøj og sko for intet mindre end 7,5 milliarder kroner. Derfor vil de tilbyde hurtigere, og måske billigere, afhentning og levering.

PROCESOPTIMERING

Har du planer om at bruge sensommeren i Berlins gader, kan du få et indblik i fremtiden ved at tage forbi de sidste rester af Berlin-muren, East Side Gallery.

Her er Zalando, der er byens største private virksomhed, nemlig i gang med at opføre endnu en bygning, der om et års tid bliver base for 5.000 medarbejdere, skriver Børsen.

Læs også: DHL: Fragtcykler skal sikre hurtig og klimavenlig levering

Opruster i Norden
Zalando har dog ikke kun planer for Tyskland. Også i Norden er handelsvirksomheden ved at gøre klar til næste offensiv - et nyt varelager, der skal bidrage til, at Zalandos danske chef, Kenneth Melchios, kan indfri modegigantens forventninger om at sælge mode for 7,5 milliarder kroner i regionen om få år:

”Det nye lager ved Stockholm gør det muligt at halvere leveringstiden i Norden, og blandt andet levere til hele Danmark i løbet af en til to dage”, fortæller han til Børsen.

Det nye varelager vil blive Zalandos første i Norden, og med sine 30.000 kvadratmeter bliver det også det største uden for Tyskland. Derudover skal det stå for 70 procent af samtlige leverancer.

Læs også: Ny global service skal forbedre shopping-oplevelsen online

Gratis fragt øger salg
I øjeblikket tester Kenneth Melchior gratis afhentning af returvarer på privatadresser i Stockholm – og det er noget, der øger salget.

Derfor vil man til efteråret afgøre, om tilbuddet bliver permanent, og om det kommer til Danmark:

”Det er klart, at København vil stå højt på min liste i givet fald. Vi har et tæt samarbejde med Postnord i Sverige om ordningen, og de vil blive budt med på råd, hvis vi også indfører det i København", siger Kenneth Melchior til Børsen.

Læs også: Amazon vil automatisere Whole Foods Market

Kan udfordre flere aktører i detailhandlen
Ifølge Dorte Wimmer fra Retail Institute Scandinavia har Zalandos initiativ med gratis fragt og gratis returnering tvunget flere andre aktører i branchen til at gøre det samme.

Samtidig påpeger hun, at selvom Zalando endnu ikke er på niveau med eksempelvis Amazon og Alibaba, har handelsvirksomheden en fordel overfor andre aktører i detailhandlen, når det kommer til databehandling:

”Det er med til at personalisere tilbuddene, så man rammer de rigtige kunder”, siger hun til Børsen.

- EL

Bring en kommentar

God kommentarskik. Hold en god tone i kommentarerne, undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter. Læg kun link på din kommentar, såfremt det er relevant for debatten. Vær opmærksom på, at debatten modereres af portalens redaktion.

Annonce

Relaterede artikler

Annonce

Annonce

Annonce