Sænkning af takster over Storebælt skaber uenighed
Frem mod 2023 vil regeringen sænke priserne over Storebælt med 25 procent - bare ikke for godstog. Og det er noget, der kan være med til at flytte mere banegods over på vejene, advarer godsoperatør. Hos Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er man uenig.
Når man gennem en offentlig regulering nu skubber til den økonomiske balance mellem vejtransport og banetransport, så vil det selvfølgelig betyde, at en del af godset fremover vil blive transporteret på vejene", vurderer Jan Wildau, sekretariatschef for brancheforeningen Dansk Banegods. Foto: Sund & Bælt..
Som et led i regeringens finanslovsforslag bliver priserne over Storebæltsbroen sænket med 25 procent frem mod 2023.
Det betyder, ifølge regeringens egne beregninger, at 3.000-4.500 flere køretøjer vil passere Storebælt hvert døgn, når taksnedsættelsen er fuldt indfaset om fem år.
Læs også: Dyr Storebæltsbro bremser virksomheders vækst
Men ud over pendlere og familier, der kan komme lidt billigere på familiebesøg, vil også tonsvis af gods blive flyttet over på asfalten, vurderer Jan Wildau, vicepresident for Corporate Affairs i DB Cargo Scandinavia og sekretariatschef for brancheforeningen Dansk Banegods.
Meget af det, der i dag bliver transporteret gennem Danmark på jernbanen, er stål, papir og maskiner fra Sverige, der skal længere ned i Europa. Den type transporter kan en godskunde ikke sælge dyrere, bare fordi det er transporteret på en miljøvenlig måde, så den slags transporter er enormt følsomme, siger han til Ingeniøren og fortsætter:
Når man gennem en offentlig regulering nu skubber til den økonomiske balance mellem vejtransport og banetransport, så vil det selvfølgelig betyde, at en del af godset fremover vil blive transporteret på vejene.
Ti procent af godset flyttes fra bane til vej
Med udgangspunkt i en rapport, som Copenhagen Economics har lavet for Deutsche Bahn, DB Cargo, vurderer Jan Wildau, at op til ti procent af det gods, der i dag ruller på skinnerne, vil blive transporteret af lastbiler gennem Danmark, når de lavere takster træder i kraft.
Men det er ikke en opfattelse, man kan genkende i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet:
Der er i beregningerne af de trafikale effekter af lavere Storebæltstakster ikke indregnet flere lastbiler på Storebælt i forhold til en eventuel overflytning af gods fra bane til vej. 85 procent af godstogstrafikken på Storebælt er transitgodstog mellem Sverige og kontinentet eller godstog mellem Østdanmark og kontinentet, skriver ministeriet i et svar til Ingeniøren og fortsætter:
For disse godstog ændrer konkurrencesituationen med lavere Storebæltstakster i forhold til lastbiltransport sig ikke, da de konkurrerende lastbiler her anvender færgerne mellem Lolland-Falster og Tyskland eller færgerne mellem Sydsverige og Tyskland. De vil dermed ikke få en økonomisk gevinst af lavere Storebæltstakster.
For de resterende 15 procent af godstogstrafikken betyder en takstnedsættelse på 25 procent så lidt, at det ikke vil få betydning for transportvalget i forhold til lastbiler, mener ministeriet.
Vil påvirke et prisfølsomt marked
Ifølge Jan Wildau er der dog ikke meget fornuft at hente i ministeriets egne beregninger:
At påstå, at det ikke vil påvirke så prisfølsomt et marked som godstransport, er helt forfejlet. Hvis der ikke kørte lastbiler fra Sverige over Sjælland og Fyn og ned gennem Europa, kunne man påstå, at takstnedsættelsen ikke ville påvirke banegodstrafikken i samme korridor. Men det er bare ikke tilfældet, siger han til ing.dk.
Læs også: Selvkørende lastbiler kan være en realitet, før end du tror
Taksterne for alle andre transportformer end godstog vil ifølge regeringens og DFs aftale blive sænket med 15 procent fra 1. januar 2018, og i 2023 vil taksterne være 25 lavere.
- EL
